Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

Forfatter: Sekretær Jul. Wulff

År: 1908

Sider: 31

UDK: 337 Haan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 309 Forrige Næste
27 man vil fremfor alt undgaa en rent bureaukratisk Ordning at disse Forhold. Her blev ved denne Sags 1ste Behandling talt, og der blev ligeledes i Gaar flere Gange fra forskellige ærede Talere talt om naturlige og unaturlige Erhverv og om Industrien som noget unaturligt for Landet. Jeg ved ikke, hvordan man ser paa, hvad der er naturligt eller unaturligt: jeg ved ikke, om nogen tror, at vi Mennesker her. som vi staar og gaar, ere naturlige i samme Forstand som den, i hvilken det primitive Menneske er naturligt Jeg ved ikke, om de Herrer tror, at der for Udviklin- gen af en Nations Erhvervsliv ikke gælder samme Love som for Udviklingen af Fornødenhederne for den enkelte, nemlig at man skal udvikle de naturlige Krav og Fornødenheder, der ligger i en, saaledes at man maa tilfredsstille dem gennem en stadig mang- foldigere Virksomhed. Hvis det skal være noget unaturligt, saa er al Kultur unaturlig; og det kan vi jo ikke tro i det Øjeblik, vi virkelig tror paa en lovmæssig Ledelse. Kultur og Udvikling af denne Art er ikke noget, der gaar mod Naturen; det er tværtimod at fyldestgøre Naturens Krav til os; dette Krav er netop Udvikling og det gælder paa Nationaløkonomiens Omraade akkurat lige saa godt, som det gælder paa alle mulige andre Omraader; men Kultur er Udvikling fra den bare Natur med sin Ensartethed og sin Mangel paa Sammensætning op til det, der er sammensat og mangfoldigt. Et Fremskridt i Kultur er derfor ogsaa Udviklingen fra en Agrar-Stat til en Agrar-, Handels- og Industristat; og enten følger man denne Udvikling, og saa hand- ler man efter Naturens Love, eller ogsaa gaar man imod denne Udvikling, og saa handler man imod Naturens Love. Men de Herrer, der hver Dag har med Naturen at gøre, skulde allerbedst vide, at Naturen lader sig ikke snyde. Enten følger man dens Bud. eller ogsaa straffer den en, og Straffen her er Stagnation og dermed Tilbagegang. Den Udvikling, jeg her har peget, paa, er lige saa lovmæssig som Udviklingen af et Hvedekorn til Spire og til Straa og til Aks og til Kærne. Et Hvedekorn er ikke blot en enkelt Ting, det er mange forskellige Organer, der udfører forskellige Funktioner. Et Samfund er hel- ler ikke noget ensartet; det er heller ikke eneste og alene et Agrarsamfund. Det er det i dets Begyndelse, men det udvikler sig til et Kultursamfund, og et Kultursamfimd maa enten omfatte en mere mangfoldig Produktion, eller ogsaa gaar det tilbage.