Materialprøvning Og Prøveanstalter
Med Overslag Til Udstyr For En Norsk Materialprøveanstalt (Stipendieinberetning 1895 II Del)
Forfatter: E. Simonson
År: 1896
Forlag: ALB. Cammermeyers Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 63
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 10 —
tes gjennem en rørledning til et lignende mindre kar
G i maaleapparatet. Dette sidste kars bevægelse
overføres derpaa til et system vægtarme i, k, l og til
viseren m\ paa l kan en række smaavægte heftes.
Bevægelsen i det hydrauliske kar er ikke større
end 0,00004 m/m. Forholdet mellem diameterne af
det store og det lille hydrauliske kar (G) er 20:1.
Vægtapparatet behøver derfor kun at kontrabal-
lancere 3,5 t. Efter G følger vægtarmene z, l og w,
hvilken sidste fungerer som viser. Forholdene her
er i : 20, 1 : 20, 1 : 40. Den totale udveksling er
derfor 320000 til 1. Ganske smaa vægter er der-
for tilstrækkelige til maaling af kraften. Maskinen
er følsom paa V2 kg., en følsomhed, ingen anden
prøvemaskine kan opvise.
§ 6. Grafenstadens maskine
(fig- 9)
er en enarmet vægtarmsmaskine, ogsaa af vertikal
anordning. Prøven holdes mellem indspændings-
apparaterne A\ og A2. Det øvre indspændings-
hoved er forbundet med den vertikale skrue B.
Denne kan ved tandhjulet G bevæges enten for
haanden ved sveiven H eller maskinelt. Skruen
2?’s nedre parti C kan ikke rotere, cla det glider
i en rende. Det nedre indspændingshoved Av er
fæstet til vægtarmen F ved en kniv. Anordnin-
gen af knivene sees af tegningen. En løbevægt
kan bevæges langs den graderede skala paa F.
Den bevæges af en skruespindel fra enden af
vægtarmen. En omdreining svarer til en belast-
ningstilvækst af 500 kg. Mindre belastninger ind-
til 25 kg. kan aflæses som dele af en omdreining.
Ved belastninger høiere end 40 t. maa vægtarmen
paa enden belastes med særskilte vægte. Dens
maximalbelastning er 50 t. Ft bærer en modvægt
for at kontraballancere F. Den kan derfor ogsaa
tjene som kontrolvægtarm. Ved udbytning af
indspændingsapparater kan maskinen ogsaa benyt-
tes til forsøg med tryk, bøining og afskjæring.
Denne maskines pris er ca. kr. 4 500. Den
bruges ikke ved nogen af de prøveanstalter, jeg
besøgte. Derimod findes den ved en række jern-
værker og mekaniske værksteder.
Af andre vertikale maskiner, der er i brug,
kan nævnes: Olsens ioo t. og 50 t. maskine,
der bruges meget i Amerika. Den drives med
skrue. Kraften maales ved et system af vægtarme.
Ved prøveanstalten i Charlottenburg findes
Martens’s maskine. Den er noget forskjellig fra
I de foregaaende. Kraften øves hydraulisk og maa-
les med lodder.
Af horisontale maskinerer— foruden den
før nævnte specielle form fra Buckton & Co. —
Werders, Falcot-Frkres og Greenwood & Batleys
de almindeligste.
§ 7. Werder-maskinen
er i Tyskland meget benyttet. Af prøveanstalter,
der er forsynede med denne, kan nævnes: prøve-
anstalterne i Zürich, München, Buda-Pest og Char-
lottenburg. Disse maskiner er paa 100 t., men
kan ogsaa faaes paa 50 t. Prisen paa de 100 t.
maskiner er kr. 23 000, for 5° t- maskinen ca.
kr. 6000.
Denne maskine findes udførlig beskrevet i
«Mittheilungen a. d. mechanisch-technischen Labo-
ratorium in München», lieft i & 3, 1882. Den
første blev konstrueret i 1852. Man kan trygt
sige, at en større del af de sidste 15 aars meka-
niske undersøgelser er udført med denne maskine.
Specielt har prof. Bauschinger med Werder-maski-
nen udført en række grundlæggende undersøgelser
med en nøjagtighed som aldrig før.
En kort beskrivelse af principet og de vig-
tigste hovedtræk vil findes i det efterfølgende.
Som af schemaet, fig. io, fremgaar, har denne
maskine den ejendommelighed, at apparaterne saa-
vel til kraftfrembringelsen som til kraftmaalingen
befinder sig paa samme side af prøvestykket.
Som følge heraf kan maskinen prøve stykker ind-
til en længde af 10 ni. saavel for tryk som for
stræk, idet prøvestykkets andet indfatningsparti
til venstre kan forskyves efter behag. Den hy-
drauliske presses stempel virker paa den korte
arm af vinkelvægtarmen /. Naar stemplet bevæ-
ger sig udad, holdes vægtarmen l ved belastning
horisontal trods prøvestykkets deformation. Fig.
11 viser de vigtigste dele. R er det hydrauliske
stempel, som virker mod en kniv paa vægtarmen
Åi, der i virkeligheden er en vinkelarm, med den
korte arm nedad. Tverhovedet 6'j, der holder
det ene af indspændingsapparaterne Si, er med
bolterne t, t forbundet med et tverhoved, der
bærer de andre knive, der støtter vægtarmen.
Hvis prøvelegemet strækker sig, bevæger Gi sig
til høire, og vægtarmen falder ned; hvis nu stem-
plet bevæges mod høire, hæves vægtarmen igjen.
Det andet tverhoved C2, der holder det andet ind-
spændingsapparat S2, kan bevæges paa jern-
banespor og anbringes i den forønskede afstand