Materialprøvning Og Prøveanstalter
Med Overslag Til Udstyr For En Norsk Materialprøveanstalt (Stipendieinberetning 1895 II Del)

Forfatter: E. Simonson

År: 1896

Forlag: ALB. Cammermeyers Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 63

UDK: 620.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 90 Forrige Næste
— 10 — tes gjennem en rørledning til et lignende mindre kar G i maaleapparatet. Dette sidste kars bevægelse overføres derpaa til et system vægtarme i, k, l og til viseren m\ paa l kan en række smaavægte heftes. Bevægelsen i det hydrauliske kar er ikke større end 0,00004 m/m. Forholdet mellem diameterne af det store og det lille hydrauliske kar (G) er 20:1. Vægtapparatet behøver derfor kun at kontrabal- lancere 3,5 t. Efter G følger vægtarmene z, l og w, hvilken sidste fungerer som viser. Forholdene her er i : 20, 1 : 20, 1 : 40. Den totale udveksling er derfor 320000 til 1. Ganske smaa vægter er der- for tilstrækkelige til maaling af kraften. Maskinen er følsom paa V2 kg., en følsomhed, ingen anden prøvemaskine kan opvise. § 6. Grafenstadens maskine (fig- 9) er en enarmet vægtarmsmaskine, ogsaa af vertikal anordning. Prøven holdes mellem indspændings- apparaterne A\ og A2. Det øvre indspændings- hoved er forbundet med den vertikale skrue B. Denne kan ved tandhjulet G bevæges enten for haanden ved sveiven H eller maskinelt. Skruen 2?’s nedre parti C kan ikke rotere, cla det glider i en rende. Det nedre indspændingshoved Av er fæstet til vægtarmen F ved en kniv. Anordnin- gen af knivene sees af tegningen. En løbevægt kan bevæges langs den graderede skala paa F. Den bevæges af en skruespindel fra enden af vægtarmen. En omdreining svarer til en belast- ningstilvækst af 500 kg. Mindre belastninger ind- til 25 kg. kan aflæses som dele af en omdreining. Ved belastninger høiere end 40 t. maa vægtarmen paa enden belastes med særskilte vægte. Dens maximalbelastning er 50 t. Ft bærer en modvægt for at kontraballancere F. Den kan derfor ogsaa tjene som kontrolvægtarm. Ved udbytning af indspændingsapparater kan maskinen ogsaa benyt- tes til forsøg med tryk, bøining og afskjæring. Denne maskines pris er ca. kr. 4 500. Den bruges ikke ved nogen af de prøveanstalter, jeg besøgte. Derimod findes den ved en række jern- værker og mekaniske værksteder. Af andre vertikale maskiner, der er i brug, kan nævnes: Olsens ioo t. og 50 t. maskine, der bruges meget i Amerika. Den drives med skrue. Kraften maales ved et system af vægtarme. Ved prøveanstalten i Charlottenburg findes Martens’s maskine. Den er noget forskjellig fra I de foregaaende. Kraften øves hydraulisk og maa- les med lodder. Af horisontale maskinerer— foruden den før nævnte specielle form fra Buckton & Co. — Werders, Falcot-Frkres og Greenwood & Batleys de almindeligste. § 7. Werder-maskinen er i Tyskland meget benyttet. Af prøveanstalter, der er forsynede med denne, kan nævnes: prøve- anstalterne i Zürich, München, Buda-Pest og Char- lottenburg. Disse maskiner er paa 100 t., men kan ogsaa faaes paa 50 t. Prisen paa de 100 t. maskiner er kr. 23 000, for 5° t- maskinen ca. kr. 6000. Denne maskine findes udførlig beskrevet i «Mittheilungen a. d. mechanisch-technischen Labo- ratorium in München», lieft i & 3, 1882. Den første blev konstrueret i 1852. Man kan trygt sige, at en større del af de sidste 15 aars meka- niske undersøgelser er udført med denne maskine. Specielt har prof. Bauschinger med Werder-maski- nen udført en række grundlæggende undersøgelser med en nøjagtighed som aldrig før. En kort beskrivelse af principet og de vig- tigste hovedtræk vil findes i det efterfølgende. Som af schemaet, fig. io, fremgaar, har denne maskine den ejendommelighed, at apparaterne saa- vel til kraftfrembringelsen som til kraftmaalingen befinder sig paa samme side af prøvestykket. Som følge heraf kan maskinen prøve stykker ind- til en længde af 10 ni. saavel for tryk som for stræk, idet prøvestykkets andet indfatningsparti til venstre kan forskyves efter behag. Den hy- drauliske presses stempel virker paa den korte arm af vinkelvægtarmen /. Naar stemplet bevæ- ger sig udad, holdes vægtarmen l ved belastning horisontal trods prøvestykkets deformation. Fig. 11 viser de vigtigste dele. R er det hydrauliske stempel, som virker mod en kniv paa vægtarmen Åi, der i virkeligheden er en vinkelarm, med den korte arm nedad. Tverhovedet 6'j, der holder det ene af indspændingsapparaterne Si, er med bolterne t, t forbundet med et tverhoved, der bærer de andre knive, der støtter vægtarmen. Hvis prøvelegemet strækker sig, bevæger Gi sig til høire, og vægtarmen falder ned; hvis nu stem- plet bevæges mod høire, hæves vægtarmen igjen. Det andet tverhoved C2, der holder det andet ind- spændingsapparat S2, kan bevæges paa jern- banespor og anbringes i den forønskede afstand