Materialprøvning Og Prøveanstalter
Med Overslag Til Udstyr For En Norsk Materialprøveanstalt (Stipendieinberetning 1895 II Del)
Forfatter: E. Simonson
År: 1896
Forlag: ALB. Cammermeyers Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 63
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 33 —
del kalkjord («kalkerde»). For at regulere tek-
nisk vigtige egenskaber er en tilsætning af
fremmede stoffe i en mængde af indtil 2 pct.
af vægten tilladt uden at forandre produktets
navn.
4) Hydrauliske tilsætninger er naturlige
eller kunstige stoffe, der i almindelighed ikke
hærdner hydraulisk alene, men i forbindelse
med ætskalk, f. ex. puzzolanjord, santorinjord,
af dertil egnet vulkansk tuff (trass-sten), ud-
vundet trass, masovnsslagger, brændt ler o. s. v.
5) Puzzolan-cetnent er produkter, som er
udvundne ved intim blanding af pulverformet
kalkhydrat med støvfri pulveriserede hydrau- :
liske tilsætninger.
6) Blandede cementer er produkter, der
er fremkomne ved intim blanding af færdige
cementer med passende tilsætninger. Denne
sort bindemidler skal efter grundstoffet og
ved angivelse af tilsætningen udtrykkelig be-
nævnes blandet cement.
C. Prøvning af hydrauliske bindemidler
1. Vægt.
1) Bestemmelse af et hydraulisk bindemiddels '
specifiske vægt (den specifiske vægt af kornene I
nemlig) skal paa ens maade ske ved hjælp
af det saakaldte volumenometer.
2) Til bestemmelse af volumvægten af hydrau-
liske bindemidler maa et normalliterkar af
10 c/m.s høide benyttes. I dette
a) indsigtes der maskinelt med Tetmajers
apparat;
b) indrystes der ligeledes maskinelt med Tet-
majers apparat;
c) indsigtes der for haanden med benyttelse
af ifyldningstragt og normalliterkar.
2. Malingens finhed.
Malingens finhed hos hydrauliske bihdemidler
bestemmes for portland-cements vedkommende med
sigte med 900 og 4900 masker pr. c/m.2 og for
de øvrige hydrauliske bindemidler med sigte med
900 og 2500 masker pr. c/m.2. Ved hver prøve
anvendes en mængde af 100 gr. Traadtykkelsen
hos disse sigte skal være:
ved 4900 2500 900 masker pr c/m.2
0,05 0,07 0,1 m/m.
og anbefales det kun at tage sigte fra én kilde.
5 — E. Simonsen : Materialprøvning.
3. Bindingsforhold.
1) For alle hydrauliske bindemidler med und-
tagelse af puzzolaner (trass):
a) maa binelingsforholdene altid undersøges
ved en temperatur af 15 —180 C.;
b) maa de undersøges paa en deig af
normalkonsistens. For at fastslaa
denne benyttes den med normalnaalen (se
nedenfor) forenede konsistensmaaler, be-
staaende af en stang af 300 gr.s vægt og
i c/m.2s diameter samt en cylindrisk daasc
af 4 c/m.s høide og 8 c/m.s bredde, for-
arbejdet af et for vand ugjennemtrængeligt
og varme slet ledende materiale (bedst
hartgummi).
Til bestemmelse af normalkonsistensen
udrøres 400 gr. af det hydrauliske binde-
middel med omtrentlig, vandmængde til
en stiv deig; denne gjennetnrøres derpaa
med en skeformet spattel — for langsomt
bindende materialer — nøiagtig 3 minutter,
ved hurtigbindere 1 minut, hvorpaa
konsistensmaalerens daase fyldes uden ryst-
ning. Efterat deigens overflade er strøget
jevn, sættes konsistensmaalerens skaft for
sigtig i deigen.
Et hydraulisk bindemiddels deigkonsi-
stens er at betragte som normal, naar
konsistensmaalerens skaft forbliver staaende
i en høide af 6 m/m. over daasens bund-
flade.
c) Bindingsforholdet undersøges med en
300 gr. tung normalnaal med 1 m/m.2s
rundt tversnit og med samme daase
som før.
Man udrører 400 gr. af bindemidlet
med den under b) bestemte vandmængde
til en deig, idet man for langsomt bindende
materialer rører om i 3 minutter og for
hurtigbindere i 1 minut og fylder daasen
jevnt.
Hærdningens begyndelse er ind-
traadt, naar naalen ikke mere helt gjen-
nemtrænger kagen. Den kan ved hurtig-
bindere ogsaa bestemmes ved thermo-
metret.
For at bestemme bindetiden vender
man daasen om. Ethvert hydraulisk binde-
middel kan betragtes som bundet, saasnart
hærdningen er skudt saa langt frem, at
normalnaalen ikke længer giver indtryk i