Materialprøvning Og Prøveanstalter
Med Overslag Til Udstyr For En Norsk Materialprøveanstalt (Stipendieinberetning 1895 II Del)

Forfatter: E. Simonson

År: 1896

Forlag: ALB. Cammermeyers Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 63

UDK: 620.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 90 Forrige Næste
— 33 — del kalkjord («kalkerde»). For at regulere tek- nisk vigtige egenskaber er en tilsætning af fremmede stoffe i en mængde af indtil 2 pct. af vægten tilladt uden at forandre produktets navn. 4) Hydrauliske tilsætninger er naturlige eller kunstige stoffe, der i almindelighed ikke hærdner hydraulisk alene, men i forbindelse med ætskalk, f. ex. puzzolanjord, santorinjord, af dertil egnet vulkansk tuff (trass-sten), ud- vundet trass, masovnsslagger, brændt ler o. s. v. 5) Puzzolan-cetnent er produkter, som er udvundne ved intim blanding af pulverformet kalkhydrat med støvfri pulveriserede hydrau- : liske tilsætninger. 6) Blandede cementer er produkter, der er fremkomne ved intim blanding af færdige cementer med passende tilsætninger. Denne sort bindemidler skal efter grundstoffet og ved angivelse af tilsætningen udtrykkelig be- nævnes blandet cement. C. Prøvning af hydrauliske bindemidler 1. Vægt. 1) Bestemmelse af et hydraulisk bindemiddels ' specifiske vægt (den specifiske vægt af kornene I nemlig) skal paa ens maade ske ved hjælp af det saakaldte volumenometer. 2) Til bestemmelse af volumvægten af hydrau- liske bindemidler maa et normalliterkar af 10 c/m.s høide benyttes. I dette a) indsigtes der maskinelt med Tetmajers apparat; b) indrystes der ligeledes maskinelt med Tet- majers apparat; c) indsigtes der for haanden med benyttelse af ifyldningstragt og normalliterkar. 2. Malingens finhed. Malingens finhed hos hydrauliske bihdemidler bestemmes for portland-cements vedkommende med sigte med 900 og 4900 masker pr. c/m.2 og for de øvrige hydrauliske bindemidler med sigte med 900 og 2500 masker pr. c/m.2. Ved hver prøve anvendes en mængde af 100 gr. Traadtykkelsen hos disse sigte skal være: ved 4900 2500 900 masker pr c/m.2 0,05 0,07 0,1 m/m. og anbefales det kun at tage sigte fra én kilde. 5 — E. Simonsen : Materialprøvning. 3. Bindingsforhold. 1) For alle hydrauliske bindemidler med und- tagelse af puzzolaner (trass): a) maa binelingsforholdene altid undersøges ved en temperatur af 15 —180 C.; b) maa de undersøges paa en deig af normalkonsistens. For at fastslaa denne benyttes den med normalnaalen (se nedenfor) forenede konsistensmaaler, be- staaende af en stang af 300 gr.s vægt og i c/m.2s diameter samt en cylindrisk daasc af 4 c/m.s høide og 8 c/m.s bredde, for- arbejdet af et for vand ugjennemtrængeligt og varme slet ledende materiale (bedst hartgummi). Til bestemmelse af normalkonsistensen udrøres 400 gr. af det hydrauliske binde- middel med omtrentlig, vandmængde til en stiv deig; denne gjennetnrøres derpaa med en skeformet spattel — for langsomt bindende materialer — nøiagtig 3 minutter, ved hurtigbindere 1 minut, hvorpaa konsistensmaalerens daase fyldes uden ryst- ning. Efterat deigens overflade er strøget jevn, sættes konsistensmaalerens skaft for sigtig i deigen. Et hydraulisk bindemiddels deigkonsi- stens er at betragte som normal, naar konsistensmaalerens skaft forbliver staaende i en høide af 6 m/m. over daasens bund- flade. c) Bindingsforholdet undersøges med en 300 gr. tung normalnaal med 1 m/m.2s rundt tversnit og med samme daase som før. Man udrører 400 gr. af bindemidlet med den under b) bestemte vandmængde til en deig, idet man for langsomt bindende materialer rører om i 3 minutter og for hurtigbindere i 1 minut og fylder daasen jevnt. Hærdningens begyndelse er ind- traadt, naar naalen ikke mere helt gjen- nemtrænger kagen. Den kan ved hurtig- bindere ogsaa bestemmes ved thermo- metret. For at bestemme bindetiden vender man daasen om. Ethvert hydraulisk binde- middel kan betragtes som bundet, saasnart hærdningen er skudt saa langt frem, at normalnaalen ikke længer giver indtryk i