Materialprøvning Og Prøveanstalter
Med Overslag Til Udstyr For En Norsk Materialprøveanstalt (Stipendieinberetning 1895 II Del)

— 32 — b) ved fysikalsk og chemisk bestemmelse af i residuum; c) ved at undersøge prøvestykker paa den specifiske tæthed hos det materiale, der kommer til anvendelse, med Vicats normal- maal af i c/m.2s rundt tversnit; cl) ved at prøve saadanne prøvelegemers af- gnidning ved slibning; e) ved at prøve frostbestandigheden hos saa- danne prøvelegemer. D. Prøvning af konserveringsmidler for naturlige og kunstige bygningsstene. 1) Prøvning paa naturlige og kunstige bygnings- stenes konservering skal foretages ved hjælp af strækprøven. 2) Som form for prøvelegemerne vælges den tyske normalform med 5 c/m.2s mindste tversnit. 3) For hver enkelt forsøgsrække er tre prøve- legemer tilstrækkelig. Skulde der herved vise sig nævneværdige abnormiteter, maa forsøgs- rækken gjentages med fem nye prøvelegemcr. 4) Methoden til prøvning af frostbestandigheden, der er foreskrevet under VII B 1 og VII B 2 for naturlige og kunstige bygningsstene, skal ogsaa anvendes ved prøvning af konserverings- midler. — Desuden er det at anbefale at an- stille forsøg for at komme efter konserverin- gens varighed. Praktisk bør gjentagelsen af den første forsøgsrække være tilstrækkelig efter tre og fem aar. 5) Da der kan gives konserveringsmidler, hvis virkning mindre afgjort gaar i retning af at forhøie fastheden, derimod i retning af at ude- lukke atmosfærens ødelæggende indflydelse ved tætning af overfladens porer, saa bør ved saa- danne den tilsyneladende porøsitet bestemmes, hvilken findes af vandoptagelsesevnen i procen- ter af vægten af de ensartede prøvelegemer før og efter behandlingen med vedkommende konserveringsmiddel. 6) Konserveringen af prøvelegemerne skal ske efter de almindelige methoder ved den prak- tiske anvendelse af vedkommende konser- veringsmiddel. Efter konserveringsmidlets natur er det at anbefale rationelt at ændre frem- gangsmaaden, da ogsaa den maade, hvorpaa konserveringsmidlet anvendes, i væsentlig grad er af betydning for virkningen. VIII. Prøvning af hydrauliske bindemidler. A. I sin almindelighed. 1) Naar der handles om anvendelsen af hydrau- liske binclemidler i et bestemt øiemed, saa maa det ved prøvningen at dem, hvor- imellem valg skal træffes, tages i betragtning det øiemed, hvori de skal anvendes, og de til raadighed staaende tilsætningsmaterialer (sand, kis, slagger etc.), o: prøvningen maa fore- tages i nærmeste tilslutning til øiemedet for anvendelsen og de til raadighed staaende til- sætningsmaterialer. Saadanne prøver kan ikke erstattes af de saakaldte normprøver. Kanaldække og rør skal prøves efter prof- Bauschingers methode (se «Mittheilungen aus den mech, tcchn. Laboratorium der techn. Hochschule in München», Heft VII). 2) Stræk- og trykfastheden hos cement- mørtel, saavidt den nu er bestemt efter normer, er ikke, alene et maal for det opbyggedes varighed; der kommer derimod flere vigtige momenter i betragtning, f. ex. veirbestandig- hed, sprødhed, modstand mod vandets gjen- nemtrængen, adhæsionsevnen, mørtelens volum- bestandighed, hvilke er af største betydning for bygværkets varighed. Da den nu allerede naaede fasthed hos cementmørtel ikke kan udnyttes, synes en videre stigning i fasthed ikke nødvendig fra mørtclteknikens stand- punkt seet. B. Benævnelse. 1) Hydraulisk kalk er produkter, udvundne ved brænding af mere eller mindre ler- (eller kiselsyre-) holdige kalkstene, og som fugtede med vand læskes helt eller delvis til pulver. Efter stedet bringes det i handelen enten i stykker eller hydratiseret i mel form. 2) Roman-cement er produkter, der er vundne ved brænding af lerrig kalkmergel under sammensintringsgrænsen, og som ved fugt- ning med vand ikke læskes, men ved mekanisk sønderdeling maa bringes i melform. 3) Portland-cement er produkter, der er ud- vundne af naturlig kalkmergel eller kunstig blanding af ler- og kalkholdige stoffe ved brænding indtil sintring og paafølgende knus- ning til mel finhed, og som paa cn vægtdel at hydraule faktorer mindst indeholder 1,7 vægt-