Materialprøvning Og Prøveanstalter
Med Overslag Til Udstyr For En Norsk Materialprøveanstalt (Stipendieinberetning 1895 II Del)

- 38 - Naar f. ex. et papir med 5000 m.s afriv- ningslængde kun viser 3 pct. strækning, tilhører det klasse 3 og ikke klasse 2. I regelen skal ogsaa knækningsmodstandens nummer svare til de under de tilsvarende klasser opførte tal; dog skal disse ikke i alle tilfælder an- sees for afgj ørende. 11. De forskjellige papirklassers anvendelse. Som holdepunkter for dem, der har at ud- skrive leveringer af papir til bestemte øiemed, tje- ner følgende normer: Klasser og stofsammensætning ved udvalg af papir. i) For særlig vigtige dokumenter, der er beregnede paa lang opbevaring: fasthedsklasse 1 og stof- sammensætning I. . 2) For dokumenter, embedsregistre, forretnings- bøger o. s. v.: k) for første sort: klasse 2 og stofsammen- sætning I; l) for anden sort: klasse 3 og stofsammen- sætning II. 3) For aktpapir bestemt til varig opbevaring: a) for kongelig — «mundir» — brevpapir o. s. v.: klasse 3 og stofsammensætning II; b) for konceptpapir: klasse 4 og stofsammen- sætning II. 4) F'or papir, som er bestemt til almindeligt brug og kun skal opbevares nogle aar i akter: a)’ for kanzelspapir m. m. og brevpapir: klasse 3 og stofsammensætning III; b) for konceptpapir: klasse 4 og stofsam- mensætning III. 5) For brevomslag, pakpapir o. s. v.: a) for første sort: klasse 3 og stofsammen- sætning II; b) for anden sort: klasse 5 og stofsammen- sætning III. 6) For papir, som skal anvendes til underordnede øiemed i det daglige behov, og hvor man ikke forlanger varighed, kan stofsammensæt- ning IV vælges uden særligt hensyn til klassen. Papir af den sidste afdeling (6) bør kun benyttes til formularmæssige meddelelser, opfor- dringer, indstævninger o. s. v. Disse skal ikke forblive blandt akterne, men kun tjene til forsending. For at kontrollere de her nævnte egenskaber udføres de under kap. 3 § 7 anførte undersøgelser. 7. Afrivningsfastheden og strækningen foregaar med smaa fasthedsprøvemaskiner. Man begynder nu mere og mere at anvende Wendlers apparat istedetfor det tidligere benyttede Hartig- Reusch’s. Prøvestrimlernes længde = 180 m/m. mellem indspændingskjæverne, bredde = 15 m/m. Fem prøvninger foretages paa strimler parallele meel maskinretningen, fem lodret paa denne. Midlet af de ti aflæsninger er resultatet. For at eliminere papirtykkelsens indflydelse regner man ikke fast- heden i absolut brudfasthed, men i afrivnings- længde. Denne faaes ved at dividere strimlens vægt i brudbelastningen, betyder altsaa den længde, ved hvilken en ved den ene ende ophængt strim- mel brister ved sin egen vægt. Dens værdi er uafhængig af strimlens tversnit. Har man en prøvelængde af 0,18 m., finder strimlernes mid- iere vægt = og betegner brudbelastningen med I\ såa er 0,18 „ afrivnmgslængden A = / . o 2. Modstand mod knækning prøves ved at tage et ark og gjentagende fast sammenballe det og derpaa brede det ud. Mulige brud eller knækninger undersøges, hvorefter papiret vaskes mellem hænderne, til der fremkommer hul. Prøven er vistnok subjektiv, men man kan ved øvelse opnaa et godt holdepunkt. Tilstedeværelsen af fyldestoffe giver sig ogsaa ved denne prøve til- kjende. 3. Bestemmelse af askegehalten. Denne foretages som almindelig ved forbræn- ding af et papirstykke af bekjendt vægt i en tareret porcelænsdigel og paafølgende veining af residuet. I praxis foretages bestemmelsen ofte ved hjælp af Post’s askevægt. 4. Mikroskopisk undersøgelse af papir. Prøver udtages paa forskjellige steder af det ark, der skal undersøges. Limet papir koges først i fortyndet natronlud. Den hidtil almindeligst brugte farvemethode er med den vanlige jodkalium-jodopløsning. Herved bliver: 1) Træmasse og jute: gulfarvet. 2) Træ-, straa- og espartocellulose: farveløs. 3) Bomuld, lin og hamp: brunfarvet. En draabe af jodopløsningen bringes paa et objcktglas, hvorpaa fiberprøven fordeles jevnt i