Materialprøvning Og Prøveanstalter
Med Overslag Til Udstyr For En Norsk Materialprøveanstalt (Stipendieinberetning 1895 II Del)

— 39 — denne. Et dækglas lægges paa, og den overflødige jodopløsning suges op med filtrerpapir. Under- søgelsen foretages bedst ved 300 ganges forstørrelse. I den senere tid anvender man ved papirprøve- anstalten i Charlottenburg følgende opløsning: a) 40 gr. Zn Cl2 opl. i 20 gr. H2 O. b) 1,15 gr- 7 -F 4,5 gr. ^7 opl. i 6 gr. H2 O Af disse blandes 18 dele af opløsning a) og 6 dele af opløsning b) og tilsættes 2 dele vand. Den saaledes sammenblandede vædske lader man en stund staa, hvorpaa den filtreres gjennem glas- uld. Af denne opløsning farves: chemisk masse: blaa, mekanisk masse og jute: gul, bomuld, Ifn og hamp: rødviolet. 5. Mikroskopisk prøvning af de forskjellige fibre. Herom henvises til de forskjellige haandbøger i papirprøvning. 6. Kvalitativ paavisning af træmasse sker enten ved en med saltsyre tilsat alkoholisk opløsning af phloroglucin eller en vandig opløsning af svovlsur anilin. Den første farver træmasse- holdigt papir dyb rød, den anden gul. 7. ■ Chemisk undersøgelse af limningen. Man bringer 1 draabe jernkloridopløsning, indeholdende 1,531 pct. jern, paa papirprøven og lader den trække ind saamange sekunder, som en kvadratmeter af papiret veier antal gram, hvorpaa resten hurtig opsuges med filtrerpapir. Bagsiden af papiret bestryges saa med en vandig opløsning af tannin. Farves denne straks sort, saa er pa- piret ikke limfast. Skal man undersøge limningens art, udstrækker man prøven med absolut alkohol og hælder opløsningen i destilleret vand. Ved vegetabilsk limning indtræder der gruinsning af vandet. For at paavise dyrisk lim koger man prøven i vand, helder af og tilsætter lidt kviksølvklorid og kalilud. Forandres kviksølvoxydets gule farve til sort ved længere kogning, tyder det paa dyrisk lim. 8. Undersøgelse paa fri syre. Prøven opvarmes svagt med destilleret vand ca. ’/« time. Vædsken afhældes og prøves paa fri syre med kongorødt, der ved syre bliver blaa. B. Smørematerialer. Her kan kun i grove træk gives et omrids af de undersøgelser, smørematerialer er gjenstand for. Nærmere detaljer findes i den specielle litera- tur, f. ex. Martens: «Schmieröluntersuchungen, Mith. a. d. kgl. techn. Versuchsanstalt zu Berlin 1888», Ergänzungsheft III s. 1—8; «Handbuch der Inge- nieunvissenchaften» IV, 3 Abth. 5 Lief, Kap. XVII, s. 84—131: «Hilfsmittel und Verfahren der Ma- terialprüfung» von M. Rudeloff. 1. Bestemmelse af indre rivning. Denne kan foretages: 1) Ved svingning af plader i vædsken. 2) Ved svingning af vædsken i U-formede rør. 3) Ved at hæve plane flader fra vædskens over- flade. 4) Ved udstrømning gjennem rør. De to første af disse methoder har ingen praktisk betydning. Ved methode nr. 3 er der forskjellige praktiske vanskeligheder at overvinde. Den sidste er den almindelig brugte. Man skiller mellem rivningen udtrykt i absolut maal i gram, centimeter og sekunder, og den specifiske seig- hed, o: forholdet mellem den indre rivning hos det materiale, der skal undersøges, og en anden enhedsvædske. Til denne prøve benyttes nu al- mindelig det bekjendte Englers viskosimeter. 2. Bestemmelse af specifisk vægt foregaar enten ved pyknometer paa almindelig maade eller ved hydrostatisk vægt eller ved areo- metre. 3. Oljers og fedtarters forhold i luften. Det gjælder her særlig at skille mellem tør- rende og ikke tørrende oljer samt de ubestem- melige, der staar midt imellem. Tørringsevnen af oljen bestemmes ved den vægtforøgelse, et be- stemt oljeskikt faar under bestemte forholde og be- handlet med specielle stoffe, 4. Smeltepunktet bestemmes for de faste smørematerialer (paraffin, ceresin, vaselin o. s. v.) paa almindelig maade i kapillarrør.