Materialprøvning Og Prøveanstalter
Med Overslag Til Udstyr For En Norsk Materialprøveanstalt (Stipendieinberetning 1895 II Del)

Forfatter: E. Simonson

År: 1896

Forlag: ALB. Cammermeyers Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 63

UDK: 620.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 90 Forrige Næste
— 4ö — 5. Stivning spunkt og frysepunkt er kun en gradforskjel. De fedtarter, der har stivningspunktet under o°, siger man fryser. Stivnings- og frysepunktet falder for smøre- malerialers vedkommende ikke sammen med smelte- punktet, men ligger i almindelighed noget lavere. De bestemmes som almindeligt. Imidlertid findes der en del specielle opskrifter om, hvordan saa- danne bør udføres, som f. ex. fra foreningen for mineraloljeindustrien. 6. Opflamningspunktet, den temperatur, hvor materialet udsender brænd- bare dampe, bestemmes nu i almindelighed med Abels petroleumsprøveapparat. 7. Antændelsespunktet, den temperatur, hvor oljen selv tændes af en flamme og rolig brænder videre, kan bestemmes ved direkte ophedning eller ved Abels apparat. I dette tilfælde ligger antændelsespunktet ved den temperatur, hvor de undvigende dampe brænder jevnt uden ophør. 8. Kogepunktet kan for de egentlige fedtarters (glyceriders) ved- kommende ikke bestemmes, da de spaltes, forinden temperaturen stiger saa høit. For mineraloljers vedkommende ligger den ofte høiere end kvik- sølvets kogepunkt. man sammenligner den specifiske vægt af et alkoholisk extrakt af oljen ligeoverfor ren alkohol. Ved titreranalysen bestemmes fri syre bedst i et alkoholisk udtræk. Paa mineralsyrer undersøges særskilt. 10. Paavisning af tilblandinger af forskjellig art. Saadan paavisning kan ofte være forbundet med store vanskeligheder. En række specielle opskrifter findes; det vil imidlertid føre for vidt her nærmere at gaa ind paa disse. En ny me- thode til at paavise mineraloljer i planteoljer, der ikke mig bekjendt findes omtalt i literaturen, saa jeg i prøvelaboratoriet ved jernbanerne i Malines (Belgien). Den bestaar i at hælde nogle draaber af vedkommende olje paa en tallerken, der anbrin- ges over et kogende vandbad. Ved tilsætning af en draabe svovlsyre giver de ublandede plante- oljer en sort flæk, skarpt afgrænset. I tilfælde I planteoljen er opblandet med mineralolje, trækker flækken sig udover. Ved denne methode skulde indtil 4 pct. mineralolje kunne bestemmes i planteolje. 11. Mekanisk oljeprøvning, rivningsforsøg og bestemmelse af varmeudviklingen i friktionsfladerne. Til disse forsøg er en række apparater kon- struerede, dels apparater med plane rivningsflader, dels med cylindriske flader. Flere af dem findes omtalte og beskrevne i den før nævnte del af «Handbuch der Ingenieurwissenschaften». .9. Syregehalten kan bestemmes ved metalætsning eller kvalitativt paa chemisk vei, f. ex. ved at undersøge, om kobberoxydul eller kobberoxydulholdige slagger for en del opløses og fremkalder grøn farve i oljen. Burstyns oljesyremaaler beror paa det princip, at Prøvningen af de øvrige under kap. 3 § 8 anførte materialer er for en væsentlig del af ren chemisk art og udføres som almindelig i analy- tiske laboratorier.