Jærnbeton i Teori og Praksis

109 210. Er Pladen Led i en kontinuerlig Række Plader sammenstøbt med Bjælkerne (Fig. 155), vil den være mer eller mindre indspændt ved Enderne. Ofte sættes Indspændingsmomentet skønsmæssigt til 1/2o 7^'“ °g Momentet midt i Faget til */10 qL2 for Mellemfag, (I^’ f°r Yderfag (§ 285). Eksempel. Lad den bevægelige Last være 200 k*/mS og Slidlagets Vægt 50 ke/ma. Pladetykkelsen skønnes til 10cm, altsaa Egenvægt 240kß/m2. tor Mellemlag faas da, naar de tilladelige Spændinger er 50 og 1200: M100 = 1/io • 490 • 22 = 196 kf?m, h = 0,345 f 196 = 4,82cm, Aoo = 0,277 196 = 3,88 cm2 ~ 8 Rj. 8 mm pr. ni. Pladetykkelsen bliver: 4,82 + 0,4 + 1 = 6,22 ~ 7 cm. Da Egenvægten bliver mindre end forudsat, vil vi gøre Beregningen om, og vi vil denne Gang ned- skrive den i en let overskuelig Form, saaledes som den bør foreligge, hvis en fremmed skal godkende den. Vi vil imidlertid ikke gøre Pladen tyndere end 8 cm (§ 196). L — 2,0ni Bevægelig Last: 200 Slidlag: 50 » Egenvægt: 2400*0,08 = 192 » 142 M100 = 1/io-442-22 = 177 k«m h = 4,59 cm Aoo = 3>68 cm2 6,65 2,54 a = 8 cm f = 7 Rj. 7 mm pr. m. (Af den først fundne Værdi for Jærnindlægget 3,68 cm2 slutter vi, at 7 nun Rj. vil være passende. Nyttehøjden bliver da 8,00 — 0,35— 1 = 6,65“", hvortil 4 59 svarer f100 = 3,68 • = 2,54 cm2). O,OD Den Omregning, som følger med et forkert Skøn over Egenvægten, kan undgaas ved Brug af særlige Formler, men det er nemmere at regne om; Skønnet bør være paa den sikre Side, i saa Fald vil en enkelt Omregning som Regel være tilstrækkelig1). Over Bjælkerne regnes M100 = 1/20 altsaa halv saa stort som i Midten, saa at baade Højde og Jærnindlæg kan reduceres i Forholdet 1 : |z2. Holdes Højden konstant, vil ogsaa Momentarmen med Tilnærmelse forblive konstant, og .Jærnindlægget bliver da proportionalt med Momentet. Lejetværsnittet kan derfor armeres ved at bøje hveranden Stang op (Hig. 155). 211. Den Nyttehøjde, man finder paa Grundlag af de tilladelige Spændingel, er del meget vanskeligt at komme ned under. Gøres Højden mindre, blivei Momentarmen mindre og følgelig Træk- og Trykkraften større. Skal de til- ladelige Spændinger alligevel ikke overskrides, maa derfor baade Iiæk- og Trykarealet forøges. Trækarealet forøges let ved Indlæg af mere Jærn, men Trykarealet kan kun forøgesved Sænkning af den neutrale Akse, og en mælk bar Sænkning kræver uforholdsmæssig meget Jærn. Fig. 160 viser Spændings- diagrammet for en Plade med db = 40 og oj — 1000; for at loiøge Bæreevnen 5 il , l Mp+M,,-!/ Mg \\__Mg_ f==^P±^9:3, ) De nævnte Formler ere: h =- / TTT - .+ 2 • u • s, • b L1" 2 • w • 9, b b/ m s. I i b \ 1 b / »o j hvor 7/ er Jærnaksens Afstand fra Træksiden, a = h + hl. Mp den bevægelige Lasts Moment og Mg Egenvægtens Moment for a = 1. Formlerne, der er eksakte, bortset fra at h maa skønnes, er udledede af Fischer i B. u.E. 1916, S. 153 sammen med Formler for T-Tværsmt.