Jærnbeton i Teori og Praksis

122 store Momenter, saaledes at dj i dem alle bliver lig 1000 at; <rb vil da laa de i Fig. 166 viste Værdier, der stiger stærkt med voksende y, men aftager med voksende n, som ovenfor bemærket1). Hvis en Plade med cp = 0,75 pCt. er paavirket af et Moment, der, under Forudsætning af n = 15, giver Spændingerne 40 og 1000, vil en Beregning under Forudsætning af n = 5 give Spændingerne 59,7 og 951. Valget af n har saa- ledes stor Indflydelse paa den formelle Betonspamding, men ringe Indflydelse paa den formelle Jcernspænding. 221. De Jærnprocenter, der bruges i Praksis, er saa smaa i Forhold til Betonens Styrke, at ikke denne, men Jærnets Styrke, bestemmer Brudlasten. En Fordobling af Jærnprocenten vil tilnærmelsesvis fordoble Pladens Bære- evne, mens en Fordobling af Betonens Styrke kun har en ringe Virkning. Da det altsaa er den tilladelige Jævnspænding og ikke den tilladelige Betonspæn- ding, der bestemmer Pladens Sikkerhedsgrad, er denne saa godt som uafhæn- gig af, hvilket 77 vi indfører i Dimensioneringsformlerne. Er de tilladelige Spæn- dinger 40 og 1000, viser Fig. 166, at man med n lig 5, 10, 15 og 20 kommer til Plader med henholdsvis 0,33, 0,57, 0,75 og 0,89 pCt. Jærn; disse Plader faar forskellig Højde, men deres Brudbelastninger vil være saa godt som ens, da Produktet f-m er omtrent konstant. Sammenligner vi Forholdene med Forholdene ved Dimensionering af valsede Jærnbjælker, vil Indførelsen af n = 15 svare til at bruge et Normalprofil, og n = 20 til at bruge et bredflanget Profil Er de tilladelige Spændinger givne, vil n = 20 give en Konstruktion med meget Jærn og lidt Beton, og n = 5 en Konstruktion med lidt Jærn og megen Beton. Valget af n kan saaledes faa økonomisk Betydning, men for Kon- struktionens Sikkerhedsgrad har det ingen Betydning, idet det blot bestemmer den formelle Trykspænding i Betonen. Det formelle ab og den sande Randspænding maatte falde sammen, hvis Betonen fulgte Hooke’s Lov, og Tværsnittene forblev plane, og vi indførte den sande Værdi af n; og jo nøjagtigere n er, des mindre maa Differensen blive. Ønskes det derfor, at det formelle <jb saa vidt muligt skal svare til det reelle ob, maa der indføres et desto større n, jo daarligere Betonen er. Naar de schweiziske Normer regner med zi = 20 (Eb = 105 000 at) og de franske Normer med n = 10 (Eb — 210 000 at), forudsætter de altsaa henholdsvis en daarligere og en bedre Beton end de tyske, østrigske, engelske og danske Normer, der regner med n = 15(Eft= 140 000 al). h. De virkelige Spændingsforhold. a. Forskellige Spændingsstadier. 222. For en bøjet Bjælkes Vedkom- mende skelnes ofte mellem 4 forskellige Spændingsstadier, som dog i Virkeligheden gaar jævnt over i hinanden. Stadium I (Fig. 167) er Begyndelses- stadiet, paa hvilket Spændingerne er saa smaa, at Elasticitetskoefficieuten kan reg- nes konstant og ens for Træk og Tryk. øj = 1200 svarende eller 1000 • ir. : æ.. t> J Fig. 167. Fig. 168. Hvis man multiplicerer Ordinaterne med' 1200 : 1000, faar man de til Værdier af <rb, idet Kurverne i al Almindelighed viser Variationen af 1000 : y