Jærnbeton i Teori og Praksis

123 Bortset fra Jærnet forholder Bjælken sig som om den var af homogent Ma- teriale. For dette Stadium gælder Formlerne i § 218. De tyske Bestem- melser (1915) fordrer, al dette Stadium og n — 10 (Ecb — E\> = 210 000 at) skal lægges til Grund ved Beregning af Deformationer og de deraf afhængige statisk ubestemte Størrelser. Som Regel ser man dog bort fra Jærnet. Med stigende Last vokser Spændingen, og Træk-Elasticitetskoefficienlens af- tagende Størrelse gør sig gældende. Umiddelbart før Betonen revner haves Stadium II a (Fig. 168). Naar Betonen er revnet, og Jærnet optager hele Trækkraften, haves Sta- dium II b (Fig. 169), for hvilket Formlerne i §201—217 gælder, og som over- hovedet lægges til Grund for alle praktiske Styrkeberegninger. Ved de smaa Jærnprocenter, der bruges i Praksis, kan man gaa ud fra, at Trykdiagrammet er retliniet, ogsaa efter at Betonen er revnet, men ved større Belastning gør Arbejdsliniens Krumning sig gældende (se Fig. 176 i §231, der dog gælder for en langt større Jærnprocent end de foregaaende Figurer), og sluttelig naas Stadium III, Brudstadiet, paa hvilket Jærnet flyder eller Betonen knuses, som det nærmere vil blive omtalt i det følgende. ß. Den neutrale Akses virkelige Beliggenhed. 223. Til at begynde med ligger den neutrale Akse nærmere ved Træksiden end ved Tryk- siden, fordi Jærnet trækker den ned, men med stigende Belastning hæver den sig, fordi den strakte Beton er mere eftergivende end den trykkede. Tilsidst revner Betonen, og Beliggenheden kan da bestemmes af (97) i § 202, naar man indfører den sande Værdi af n *); jo daarligere Be- tonen er, des lavere ligger Aksen. For god Beton synes n = 15 at være et meget passende Middel- tal2). Yderligere Spændingsforøgelse forandrer kun uvæsentlig Aksens Beliggenhed. Først umid- delbart før Brud, naar Jærnet flyder, rykker den saa højt op, at Betonen knuses. Er Betonen meget slet, eller er den meget stærkt armeret, vil den neutrale Akse slet ikke hæve sig som ovenfor beskrevet, men rykke dybere og dybere ned, indtil sluttelig Betonen knuses. I y. Jærnprocentens Indflydelse paa Pladers Bæreevne. 224. Ligesom Trækstyrken af et Jærnbetonprisme bestemmes af Betonens Trækstyrke, naar Jærnprocenten ligger under en vis Grænse (§ 177), vil ogsaa en Jærnbetonplades Bæreevne bestemmes af Betonens Bøjningsstyrke, naar Jærnprocenten er saa lav, at Jærnet ikke kan optage de Trækspændinger, der findes i Betonen, umiddelbart før den revner. Er Jærnprocenten noget større, vil Brudbelastningen bestemmes af Jærnets Flydegrænse. Naar Jærnet flyder, vil Revnerne nemlig gabe saa stærkt, at den neutrale Akse rykker op i Nær- heden af Pladens Overside, saa at Betonen her knuses. Fig. 170 viser en saadan Bjæl- kes Brududseende; Tallene angiver den Last i kg, ved hvil- ken Revnerne naaede op til den punkterede Tværstreg. Man ser, at Revnerne efterhaanden ligt, indtil sluttelig Flydegrænsen naas, og en enkelt Revne gaber saa stærkt, 2G ■ Haft« •.MMH» ' 1 500 /•4W Fig. 170. Brudt Jærnbetonbjælke, Bruddet skyldes Jærnets Flyden 8). arbejder sig i Vejret uden at udvide sig synder- eouo thw» at Betonen knuses. ‘) I Henhold til Schüles Forsøg kan n ligge mellem 4,3 og 29,2, eftersom Betonen er bedre eller daarligere (Afifl. der eidg. Materialprüfungsanstalt Heft 10, 12, 13). ») I Henhold til Bach og Grafs Forsøg. “) Mörsch: Der Eisenbetonbau 1912, S. 165 — 166.