Jærnbeton i Teori og Praksis
Forfatter: E. Suenson
År: 1918
Serie: 1ste del
Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel
Sted: København
Udgave: Anden udgave
Sider: 299
Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
124
Fig. 171. Brudt Jærnbetonbjælke, Bruddet
skyldes Betonens Knusning1).
Er Jærnprocenlen meget stor, vil Be-
tonen i Pladens Overside knuses, inden
Jærnspændingen naar Flydegrænsen, og
Brudlasten bestemmes altsaa af Betonens
Trykstyrke. Fig. 171 viser en saadan
Bjælkes Brududseende. Mens Revnerne
i første Tilfælde naar helt op til den tryk-
kede Beton, vil der i sidste Tilfælde som
Regel være en uskadt Zone midt i Bjælken.
225. Disse Forhold illustreres ved følgende Forsøg2). Der støbtes 8 Bjælker, 6 cm høje, 9 cm
brede, 200 cm lange (Spændvidde 1,8 m) og armerede med henholdsvis 2, 3, 4, 5, 6 Stk. 7 mm Rundjærn
og 2, 3, 4 Stk. 14 mm Rj.; Bjælkerne støbtes af Beton 1:2:3 og prøvedes Ugedagen efter, da
Betonen altsaa endnu var meget svag. Endvidere støbtes 8 andre Bjælker ganske Mage til de
første, hvad Dimensioner og Armering angaar, men af ren Cement; disse Bjælker prøvedes 5*/2
Maaned gamle. Brudspændingerne bestemt af (99)—(100) i § 202 med n = 15, findes i hos-
staaende Tabel, hvor P er den i Midten anbragte Last.
(Alle de friske Bjælker viste rent Trykbrud, med Undtagelse af den stærkest armerede, hvis
ene Halvdel revnede langs Jærnenes øvre Flade (Fig. 19 i § 37), skønt Jærnene havde gode Kroge.
Cementbjælkernes Underside fik derimod en Mængde Revner, af hvilke een eller flere i Nærheden
af Midten aabnede sig (som Følge af Jærnets Flyden), og noget senere skete Bruddet. For den
svageste Bjælkes Vedkommende maatte Forsøget afbrydes, da Nedbøjningen var bleven 16,5 CII>,
nogen Knusning af Cementen fandt overhovedet ikke Sted, men for de 7 andre Bjælkers Ved-
i i Midterpartiet med et Knald. Fig. 172 viser Brudlinierne i
kommende sprængtes Cementen
Bjælke Nr. 2 (den næstsvageste),
Nr. 3 og 4 brødes paa samme
Maade, i Nr. 5 knustes hele Midter-
partiet, i Nr. 6 knustes Cementen
umiddelbart under Enkeltkraften,
samtidig med at Bjælken revnede
efter sin vandrette Midterplan paa
omtrent den midterste Halvdel af
Bjælkelængden, Nr. 7 og 8 brødes analogt med Nr. 5. Cementens Sprængning skete altid pludse-
ligt. Paa Nr. 5 og 7 iagttages kortere eller længere Tid forud Afbladninger i Overfladens Slamlag,
idet dette ikke kunde taale de stærke Sammentrykninger i Bjælkens Overside, men disse Afblad-
ninger stod ikke i direkte Forbindelse med Bruddet; paa Bjælke 7 strakte de sig helt hen til
30 cm fra Understøtningen. Ved de 5 Bjælker, der var armerede med 7 mm Rj.} viste det sig med
stor Tydelighed, at______
Fig. 172.
Antallet
af Revner paa Træksiden voksede med
Jærnenes Antal).
Armering 2 Stkr. 7 3 Stkr. mm Rundjærn 14 mm Rundjærn
4 Stkr. 5 Stkr. 6 Stkr. 2 Stkr. 3 Stkr. 4 Stkr
Jærnareal fem2 0,77 1,15 1,54 1,93 2,31 3.08 4,62 6.16
1,495 2,247 3,083 3,818 4,339 6,292 10,18 13,97
235,5 262,0 227,5 252,5 273,0 262,0 276,0 283,0
O Vat iJllUll «7»at 183,0 186,9 159,3 166,4 160,0 167,7 193,1 205,9
2950 2289 1563 1397 1222 963,6 753,0 614,6
.. 0 <l) 0 1,516 2,287 3,278 4,075 4,716 6,500 10,62 13,83
Ren Cement Pkg 340,5 472,0 582,5 681,5 859,0 909,0 1090 1517
(T/>at 270,3 339,8 440,3 489,4 561,5 601,1 802,8 1026
. °J at 4317 4111 4132 3916 4027 3367 3022 3089
Som det fremgaar af Tabellens 'l al, har Jærnproeenten næsten ingen Indflydelse paa Bjælkens
Bæreevne, naar Betonen er svag; allerede ved 1,5 °/0 Armering knuses Betonen, inden Jærnet
tlyder. Det er der betinger Bruddet, og da ub er ens for alle Bjælkerne (bortset fra tilfældige
Variationer i Betonens Kvalitet), maa æ. i Brudøjeblikket aftage med voksende <p.
For Bjælkerne af stærk Beton er Bæreevhen derimod voksende med qp. Her er Jærnenes
Flyden den primære Brudaarsag. Ved Flydningen rykker den neutrale Akse saa højt op, at
Betonen knuses, og den sande Betonspænding maa i Brudøjeblikket have været ens for alle
Bjælkerne. Vore Formler forudsætter imidlertid, at den neutrale Akses Beliggenhed er uafhængig
af Spændingernes Størrelse, og de i Tabellen indførte Værdier af (Jb er derfor rent formelle.
At Spændingen i det 7 mm Rj. har naaet Brudgrænsen, hvilket vel at mærke ikke er ens-
betydende med, at det springer, skyldes den unormalt stærke Beton, der ikke knuses, før den
neutrale Akse er rykket unormalt højt op; mens Formlerne forudsætter m — ca. 0,84 h for
den svageste Cementbjælke (se Tabellen i § 206), har Brudværdien næppe været meget mindre
end h; ved Forsøg med normal Beton finder man en Spænding, der ligger nærmere Flydegrænsen.
At det 14 mm Rj. kun er kommet op paa en væsentlig lavere Spænding end det tyndere Jærn
*■) Mörsch: Der Eisenbetonbau 1912 S. 165—166.
Ing. 1909, S. 410.