Jærnbeton i Teori og Praksis

125 skyldes dels dets lavere P'lydegrænse, dels at vi har regnet a. ensformig fordelt, mens Jærnets Under- side i Virkeligheden var langt stærkere paavirket end Oversiden, eftersom den neutrale Akse laa meget nær ved denne. Ved saa stærkt armerede Bjælker gør Jærnets eget Modstandsmoment sig gældende, som det fremgaar af Fig. 6 i Ing. 1911, S. 209. 226. Af Forsøg med normal Beton skal Kleinlogels omtales1): Hans Bjælker (Fig. 173) var ca. 28 cm høje, ca. 15 cm brede og 220cm lange og armerede i Undersiden med 1 å 3 lige Rundjærn; de kan altsaa betragtes som ganske smalle Plader. Spændvidden var 200 cm, Blf h. 1:1:2, Alderen ca. 6 Mdr. Der var 7 Bjælkeklasser, hver med sin Jærnprocent, og i hver Klasse var der 4 ens Bjælker, undtagen i Klasse A, hvor der var 7. I efterfølgende Tabel findes Middelværdierne af Bjæl- kernes Brudbelastning (ekscl. Egenvægt), hvoraf Brudmomentet MJOO er beregnet for det Tilfælde, at Bjælkerne havde været 100 cm brede og med Hensyntagen - - 1OO - - Fig. 173. -I A til Egenvægten. Bjælke- Jærn <r 2P M 100 2PKf "J Den Forlængelse af Bjælkernes klasse mm °/o kg kgm % *f at at Underside, ved hvilken de første Revner A B 1 Rj. 10 0 0,183 3200 3895 5600 6730 100 100 5040 89 viste sig, laa mellem 0,12 og 0,24 den tilsvarende Belastning (2^) er ind- C 2 - - 0,366 6305 10650 76-82 4100 107 ført i Tabellen i °/ af 2P. Man ser, D 3 - - 0,549 8981 14880 61-67 3970 131 at Sikkerheden mod Revner aftager med E 1 - 22 0,887 12535 20340 42—48 3575 159 voksende F 2 - - 1,774 17110 28390 35-41 2441 170 I Tabellens sidste Spalter er ind- G 3 - - 2,661 21850 35980 27—34 2141 196 ført de Spændinger, man finder ved Indsættelse af Brudmomentet i de almindelige Formler (99)—(100) i § 202 med n = 15. Ved disse Forsøg er Brudaarsagerne ikke saa enkle som ved mine. Bjælkerne B’s Brudlast er den samme som den Last, ved hvilken de revnede, og er altsaa bestemt af Betonens Bøjnings- styrke ; Værdien af ir. er derfor rent formel. (At Brudlasten er større for Bjælkerne B end for de uarmerede Bjælker A, skyldes dels Jævnspændingen, der kan antages at være ca. 315 at j Brudøjeblikket, dels Begyndelsesspændinger (Tryk) i Betonen hidrørende fra den vaade Hærdning). For Bjælkerne C til E var den primære Brudaarsag Jærnets Flyden, og a. er derfor omtrent ens for C og D og noget lavere for E, idet de sværere Jærn har en lavere Flydegrænse. Som Følge af Flydningen gled Jærnene i C og I), mens Betonen i E knustes, uden at Jærnene gled (saa- ledes angiver Kleinlogel, men det ligger nær at antage, at Knusning ogsaa har fundet Sted i C og I), og at Jærnene først derefter er gledne). Jævnspændingen i Bjælkerne F og G naaede ikke Flydegrænsen, men Bruddet skyldtes dog ikke Knusning, men Glidning og Forskydning. b. Jærnspændingen i Brudøjeblikket. 227. I alle Plader og Bjælker, hvis Jærnprocent ligger under en vis, af Betonens Kvalitet afhængig, kritisk Værdi, vil Bruddet ske som Følge af Jær- nets Flyden. Kaldes Jærnets Flydegrænse oF, vil den formelle Jævnspænding i Brudøjeblikket være k-fy hvor k afhænger af forskellige Forhold, men altid er større end 1. Dette skyldes hovedsagelig, at den sande Værdi af m i Brud- øjeblikket er større end den formelle Værdi, der indgaar i (99) (§202), som nærmere forklaret i § 233. Naar Beton og Jærn er af almindelig Kvalitet, kan man som Begel gøre Regning paa, at den formelle Jævnspænding i Brudøje- blikket ligger omkring 3500 at, og i alt Fald kan man angive en nedre Grænse for Brudmomentets Størrelse, nemlig den Grænse, ved hvilken den formelle Værdi af dj bliver lig Flydegrænsen. Den tilsvarende Værdi af o',, er hvor y bestemmes af (105) i §204 eller af Tabellen Side 111. Hvis Betonen knuses, inden Jærnet flyder, kan der naturligvis intet siges om Jævnspændingens Værdi i Brudøjeblikket, da den ganske afhænger af y. 228. Størrelsen k er som ovenfor nævnt variabel. Ved nogle af Bach og Grafs Forsøg fandtes k = 1,03—1,23*). k vokser med Betonens Styrke og med aftagende Jærnprocent, og naar den Jærnlængde, der flyder, forkortes (en enkelt Kraft midt paa Bjælken giver større k end to Kræfter, symmetriske om Midten); endvidere vokser k formentlig med Forsøgshastigheden. At k vokser med aftagende qo fremgaar af følgende to Forsøgsrækker: = 1,52 2,29 3,28 crh = 270 340 440 oy= 4317 4111 4132 4,08 4,72 °,0, 489 562 at, 3916 4027 at, = 1,39 1,59 1,86 2,22 2,78%, ø.= 200 b 215 225 254 280 at, ir. 3632 3584 3385 3387 3212 at. i) Forscherarbeiten aus dem Gebiete des Eisenbetons. Heft 1; B. u. E. 1904, S. 227. ’) D. A. /’. E., Heft 20, S. 82 og Ing. 1916, S. 538.