Jærnbeton i Teori og Praksis

Forfatter: E. Suenson

År: 1918

Serie: 1ste del

Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel

Sted: København

Udgave: Anden udgave

Sider: 299

Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 318 Forrige Næste
126 Den første stammer fra de i § 225 omtalte Forsøg med ren Cement, den anden skyldes Sanders1) og er udført med Beton, hvis Tærningestyrke var 247 at. En af Grundene til dette Forhold er, at den sande Værdi af m i Brudøjeblikket aftager hur- tigere med voksende <p, end den formelle Værdi af m gør (§ 233). At den til en given Værdi af svarende Værdi af k vokser med Betonens Styrke, fremgaar af Sanders' Forsøg (se Ing. 1912, S. 568) og skyldes, at den sande Værdi af m er større for stærk Beton end for svag, som forklaret i § 225 sidste Stykke og i § 234. e. Betonspændingen i Brudøjeblikket. Parabolsk Trykdiagram for overarmerede Plader. 229. Plader, der er saa stærkt armerede, at Betonen knuses, inden Jærn- spændingen naar Flydegrænsen, vil i det følgende blive betegnede som over- armerede. Naar man for slige Plader beregner ab i Brudøjeblikket ved Hjælp af de almindelige Formler, finder man en Værdi, der er væsentlig større end Betonens Tærningestyrke. Ved Forsøg med 20cm Tætninger og med Bjælker, der var 6cm høje, 9cm brede og havde en Spændvidde af 180cm, mens Belastningen bestod af to Enkeltkræfter i Trediedelspunkterne, fandt jeg de i hosstaaende Tabel indførte Række 6 342 Sc 284 1,20 7 334 260 1,28 8 288 235 1,23 9 258 209 1,23 10 258 193 1,34 Middeltal: 236 1,26 Værdier3). Forholdene er grafisk fremstillede i Fig. 174, hvor de punkterede Linier angiver Maksimums- og Minimumsværdierne for Sc. Man ser, at ab er ca. 25 % større end Sc4). Hovedaarsagen hertil er, at ab er beregnet under Forudsætning af, al Spæn- dingstilstanden er lineær (Fig. 175), mens den i Virkeligheden kan forudsættes at være parabolsk (Fig 176). 230. Spørgsmaalet er nu, om dette er den eneste Aarsag til Uoverensstem- melsen, eller om Bjælkernes Kantspænding i Brudøjeblikket faktisk er større end Tærningestyrken. Bauschinger har ved at knuse Stentærninger med dels centralt Tryk, dels ekscentrisk Tryk fundet, at de ekscentrisk paavirkede Tærninger knustes, naar Kantspændingen, beregnet efter Hookes Lov, var kommet op paa Brudspæn- dingen for de centralt paavirkede Tærninger. Da Bjælkens Overdel kan be- tragtes som et Legeme paavirket af ekscentrisk Tryk, ligger del nær at antage, at Randspændingen heller ikke her kan overskride Knusningsslyrken; men hvor stor er denne? Betonens Knusningsstyrke er et vagt Begreb; naar samme ’) B. u. E. 1902, Heft IV, S 37. 2) Spændingstilstanden svarer til g> = 4 °0 og n = 10. • ) Betonen var 28 Døgn gammel; Blfh. 1:2:3. Hvert <r;j er Middeltal for (5 Bjælker, hvis Jærnprocent varierede fra 5,57 til 17,9 og gennemsnitlig var 10,7. Sc er Middeltal for 5 Tærninger (Ing. 1911, S. 209). 4) Østrigske Forsøg har givet ab = 1,3 Sc (B. u. E. 1916, S. 90). Lignende Forhold findes hos Træ; dets Bøjningsstyrke er 1,75 Gange Trykstyrken (Byggematerialer 1911, § 602).