Jærnbeton i Teori og Praksis

127 Beton udstøbes i Tærningefornie med dels 7, dels 20 og dels 30cm Sidelinie, faar de mindste Tærninger en langt større Styrke end de mellemstore, og disse er atter stærkere end de store Tærninger; Betonens Bjælkestyrke maa nærmest sammenlignes med dens Knusningsstyrke i Form af Tærninger, hvis Tvær- snitsareal er en Del større end Bjælkens, idet dennes Beton kan vige ud til to Sider under Støbningen; at sammenligne den med Prismestyrken er der ingen Grund til, eftersom de i Fig. 68 §98 viste Brudflader ikke frit kan danne sig. Bjælkens Nedbøjning, der gør Overfladen konkav, maa antages at forøge Styr- ken, og denne paavirkes desuden af Belastningsmaaden (§244). Paa Forhaand er der derfor ingen Grund til at vente, at Bjælkernes Brud- styrke just skulde være den samme som Styrken af 20cm Tærninger, og naar de følgende Beregninger med parabolsk Trykdiagram fører til Overensstem- melse, er det intet absolut Bevis for det parabolske Trykdiagrains muligvis er Overensstemmelsen kun formel, men ogsaa tydning. 231. Fig. 176 viser Spændingstilstanden forsamme y og n og samme Moment som Fig. 175, naar man i Stedet for en ret Arbejdslinie regner med den i Fig. 69 § 100 viste parabolske. Trykdiagrammet er lig med Arbejdslinien, blot at Maalestoks- forholdene er ændrede baade for Ordinater og Abscisser; vi forud- sætter jo nemlig, at Tværsnittene forbliver plane, altsaa at e er proportional med Afstanden fra den neutrale Akse. Til Bestem- melse af de ubekendte Størrelser haves Ligningerne : e. 2a. : E. a. O D O n o — = —----= 2;j — • f. a.:E. a. ] j J J Aftagen med voksende Rigtighed; har jo Be- 2 3 <rb x b = f- <y. f • tr. • m = M, h~ x en saadan Spænding har fundet sit Upl- at Eh’s og at n er en Konstant, bestemt af den til % == 0 svarende At anvende Parabclformlen sammen med n = 15, som det er gjort i Handbuch Man maa her lægge Mærke til, tryk i det parabolske Trykdiagram, Værdi af für Eisenbetonbau I, 1908, S. 257, er umotiveret. l,5n i 100 Af Formlerne ovenfor udledes: ■ — h _i_ |/1’5n± I 100 (145) 3 m = h--------x 8 M 1,5 Af ----- ------------------- f m h b x m (146—148) Sættes n = 10, giver Formel (145) samme Værdi af x : h, som Formel (97) i § 202 med n = 15, og sammenlignes Formel (100) og (148) faas, idet vi for det parabolske Diagram bruger Betegnel- serne ab og in: *>. J !±= m __ 4 m' 4 h - Vgx 15.1 _ 3 m 3 h~'l>x ’ ni' x kan kun variere fra 0 til h; for x = 0 findes ab 1,33'4, for x = h findes <r/> = 1,25 <4. For de tidligere nævnte Forsøgsbjælker var den gennemsnitlige Jærnprocent 10,7, altsaa x 0 8/i, hvilket giver ab = 1,27 ab eller samme Forhold som mellem ab og Sc i Tabellen i § 229. Om n indføres med en noget større eller mindreværdi har ringere Indflydelse paa rrh i det parabolske Diagram end i det triangulære; man kan passende indføre =- 1000Sc ’). 232. Naar der regnes med den parabolske Arbejdslinie, finder vi altsaa, at Bjælkerne brydes, naar har naaet Tærningestyrken. Hvorledes Brudmomen- tet, bestemt af (148) for forskellige Værdier af db = Sc, men med n konstant lig 10, varierer med y er vist paa Fig. 178. Formlerne (145)—(148) kan kun anvendes paa selve Brudstadiet, thi naar ab i Pladens Overside er mindre end Brudværdien, har man ikke rÆr:^ = 0. De kan endvidere kun anvendes paa overarinerede Bjælker; hvis Jærnets Flyde- ’) Se Ing. 1912, S. 568.