Jærnbeton i Teori og Praksis

132 tager og mest for de yderste Betonfibre. Man kan derfor ikke vente at finde den sande Brud- spænding, medmindre man lader n vokse fra den neutrale Akse og opefter, med andre Ord reg- ner med et Trykdiagram, dei' er formet efter en Parabel eller lignende Kurve. Hvis vi i Para- belformlerne (§231) indsætter M = 66 100kfc'cm og Ob = 200 at, findes: x = 0,657 h, ffj = 1752 at, n = 8,3, Ecb = 253 000 at. 2. Kontrolbjælker og tilladelige Spændinger. a. Kontrolbjælker. 243. Da Styrken af overarmerede Bjælker bestemmes af Betonens Styrke, kan man ved Hjælp af slige Bjælker sammenligne Styrken af forskellige Beton- sorter indbyrdes og saaledes kontrolere Betonens Kvalitet Allerede ved Aar 1900 brugte Sanders denne Fremgangsmaade under Anvendelse af varierende Jærnprocenter, der imidlertid var saa smaa (1,39—2,78 %), at han næppe kan have været klar over den kritiske Jærnprocents Eksistens og Størrelse. Ideen blev videre udviklet af Emperger, der i 1903 *) anbefalede en almindelig Ind- førelse af Bjælkeprøven i Stedet for Tærningeprøven, da denne ikke direkte kunde bruges til Bestemmelse af Betonens Trykstyrke ved Bøjning. Ogsaa han var i Vilderede med H. t den kritiske Jærnprocents Størrelse, som han angav til 1,5%. Senere opgav han atter Tanken som upraktisk2). Ideen blev ført ud i Praksis ved Dansk Ingeniørforenings Jærnbeton-Normer 1909, som, paa Grundlag af ikke offentliggjorte Forsøg, foreskrev Brugen af ganske spinkle Kontrolbjælker (6 cm høje, 9 cm brede), armerede med 1,7 °/0 Jærn. Ved Forsøg, offentliggjorte i Ingeniøren 1909, S. 409, paaviste jeg, at denne Armeringsprocent kun forslog til Prøvning af Beton, hvis Tærningestyrke laa under ca. 100 at, og at Bjælkernes Brudbelastning derfor var et Maal for Jærnets Flydegrænse og ikke for Betonens Styrke3). 244. Ved senere Forsøg4) med Beton, hvis Tærningestyrke var 236 al, fandt jeg, at den kritiske Jærnprocent laa ved ca. 4, og at Bjælker, der be- lastedes med en Enkeltkraft paa Midten gav en 16 °/0 større Værdi af <rb end Bjælker med to Enkeltkræfter i Trediedelspunkterne 5). I Fig. 180 viser o'b-Kurven den formelle Værdi af ob (n = 15) for de med en Enkeltkraft paa Midten belastede Bjælker, o*-Kurven den samme Værdi *) B.u.E. 1903, S. 26. 2) B.u.E. 1907, S. 210, 1908, S. 365. 3) Da Forsøgene senere kom frem i B. u. E. (1910, S. 149), blev Interessen for Kontrolbjæl- kerne vakt i Tyskland og Østrig. Jeg fik kort efter Besøg af Emperger, der paa Christiansborg Byggeplads fik Lejlighed til at se den udstrakte Brug, der dér var gjort af Bjælkerne (se B. u. E. 1910, S. 315), hvilket forøgede hans Interesse for Sagen saa meget, at han efter sin Hjemkomst udsendte (i November 1910) -»eine Beschreibung der neuen Methode zur Herstellung von Kontroll- balkeni og tilbød Leveringen af Forme, Prøvebukke m. m. til en nærmere angivet Pris. De Bjælker, han paa denne Maade reklamerede for, var 7 cm brede, 10 cm høje og armerede med enten 1 eller 2 Rj. 12 mm; de har senere vist sig lidet heldige (se Professor Ostenfelds Forsøg i Ing. 1911, S. 318 og mine i Ing. 1914, S. 273 og 288). Denne Fremgangsmaade i Forbindelse med Empergers Utilbøjelighed til at anerkende Betydningen af det i Danmark gjorte Arbejde i Sagen førte ham ind i en skarp Strid med Professor Saliger i Wien (se Zeitschrift des österr. Ingenieur- und Architekten-Vereines 1910, S. 736), en Strid som endte med Nedsættelsen af en faglig Ret, hvis Kendelse findes i nævnte Tidsskrift 1911, S. 207. <) Ing. 1911, S. 209. 5) Dette skyldes vel bl. a., at den paa Midten virkende Enkeltkraft holder sammen paa den Beton, der er mest udsat for at knuses. Formentlig vokser Forskellen med Længden af den Strækning, paa hvilken Momentet er konstant, samt med Nedbøjningens Størrelse (Ing. 1912, S. 508). Det er ikke udelukket, at en Del af de 16 °/0 skyldes Forsøgsvarighedens Indflydelse; da Belastningen foretoges med Lodder, og da den var større for de dobbeltbelastede Bjælker end for de enkeltbelastede, har Belastningens Anbringelse sandsynligvis taget længere Tid i første Til- fælde end i sidste.