Jærnbeton i Teori og Praksis

132 tager og mest for de yderste Betonfibre. Man kan derfor ikke vente at finde den sande Brud- spænding, medmindre man lader n vokse fra den neutrale Akse og opefter, med andre Ord reg- ner med et Trykdiagram, dei' er formet efter en Parabel eller lignende Kurve. Hvis vi i Para- belformlerne (§231) indsætter M = 66 100kfc'cm og Ob = 200 at, findes: x = 0,657 h, ffj = 1752 at, n = 8,3, Ecb = 253 000 at. 2. Kontrolbjælker og tilladelige Spændinger. a. Kontrolbjælker. 243. Da Styrken af overarmerede Bjælker bestemmes af Betonens Styrke, kan man ved Hjælp af slige Bjælker sammenligne Styrken af forskellige Beton- sorter indbyrdes og saaledes kontrolere Betonens Kvalitet Allerede ved Aar 1900 brugte Sanders denne Fremgangsmaade under Anvendelse af varierende Jærnprocenter, der imidlertid var saa smaa (1,39—2,78 %), at han næppe kan have været klar over den kritiske Jærnprocents Eksistens og Størrelse. Ideen blev videre udviklet af Emperger, der i 1903 *) anbefalede en almindelig Ind- førelse af Bjælkeprøven i Stedet for Tærningeprøven, da denne ikke direkte kunde bruges til Bestemmelse af Betonens Trykstyrke ved Bøjning. Ogsaa han var i Vilderede med H. t den kritiske Jærnprocents Størrelse, som han angav til 1,5%. Senere opgav han atter Tanken som upraktisk2). Ideen blev ført ud i Praksis ved Dansk Ingeniørforenings Jærnbeton-Normer 1909, som, paa Grundlag af ikke offentliggjorte Forsøg, foreskrev Brugen af ganske spinkle Kontrolbjælker (6 cm høje, 9 cm brede), armerede med 1,7 °/0 Jærn. Ved Forsøg, offentliggjorte i Ingeniøren 1909, S. 409, paaviste jeg, at denne Armeringsprocent kun forslog til Prøvning af Beton, hvis Tærningestyrke laa under ca. 100 at, og at Bjælkernes Brudbelastning derfor var et Maal for Jærnets Flydegrænse og ikke for Betonens Styrke3). 244. Ved senere Forsøg4) med Beton, hvis Tærningestyrke var 236 al, fandt jeg, at den kritiske Jærnprocent laa ved ca. 4, og at Bjælker, der be- lastedes med en Enkeltkraft paa Midten gav en 16 °/0 større Værdi af