Jærnbeton i Teori og Praksis
Forfatter: E. Suenson
År: 1918
Serie: 1ste del
Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel
Sted: København
Udgave: Anden udgave
Sider: 299
Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
167
Det volder tekniske Vanskeligheder at bøje Jærn op fra baade Diagonal- og Sidebælter; som
Regel bøjes alle Diagonaljærnene op, mens alle Sidejærncne forbliver i Undersiden, men den
modsatte Ordning er ogsaa mulig. Diagonaljærnene bøjes op efter en ret Linie i Afstanden
’/. I) fra Søjlens Akse og føres ud til Afstanden 2/7 D paa den modsatte Side af Søjlen, saaledes
at Jærnarealet til Optagelse af det negative Moment over Søjlen fordobles. Yderfeltei’ afsluttes
med en almindelig Bjælke, og af de Diagonaljærn, der løber ind paa denne, bøjes kun hvert-
andet op. Bjælken dimensioneres for 1/4 af Feltets Belastning; heraf regnes Halvdelen jævnt
fordelt, mens Halvdelen tænkes overført ved Bjælkens Ender nemlig paa den Strækning, der
træffes af de diagonale Bælter.
løvrigt henvises til T. F. T. A. /’. J. 1913, S. 11 og B. u. E. 1914, S. 276; en teoretisk Be-
handling findes i Hager : Theorie des Eisenbetons, S. 266.
8. Bjælker med rektangulært Tværsnit.
309. Bjælker med rektangulært Tværsnit er ikke væsensforskellige fra
Plader og kan beregnes som disse, saasnart Bredden er fastslaaet. Denne er
ofte givet paa Forhaand, som naar Bjælken overdækker en Muraabning, og
skal kunne rummes indenfor Murtykkelsen. Har man frie Hænder, kan man
efter Behag vælge el lavt og bredt Tværsnit eller et højt og smalt. Det sidste
vil som Regel være det billigste. En Rettesnor ved Valget af Forholdet mel-
lem Højde og Bredde kan ikke gives, da rektangulære Bjælker finder de
mest forskellige Anvendelser.
Er det bøjende Moment M kgm, og er Bredden givet lig dimensionerer
man lettest ved at regne Momentet ud pr. Ib. ni af Bjælkens Bredde:
^100 — (205)
og derpaa bruge Værdierne i Tabellen Side 105 til at bestemme h og /i00,
hvorefter det søgte Jærnindlæg bliver f = B-f100.
Er til Eksempel M = 3500 kgm, B = 0,35 m og de tilladelige Spændinger 50
og 1200, findes: M100 - 3500 : 0,35 = 10 000,
/? = 0,345 000 ;= 34,5, f100 = 0,277 ] 10 000 = 27,7, /’= 0,35-27,7 = 9,7.
9 7
Vi vælger 6 Rj. 14 rrm = 9,27 cm2 og maa allsaa forøge Højden til 34,5- —— 36,1,
hvortil kommer 0,7 + 1 cm, ialt 37,8 oj 38cm. Foretrækker man at bruge en
større Højde, formindskes Jærnarealet proportionalt (§ 209).
Er Højden paa Forhaand givet, bestemmes Bredde og .Jærnindlæg som
vist ved følgende Eksempel: M = 3500 kgm, sb — 50, Sj = 1200, den totale Højde
a = 30 cm; lind B og f. Vi skønner h = 28 cm og finder af Tabellen Side 105:
/ ‘)Q \ 2
h = 28 = 0,345 |Xoo, allsaa M1()0 = = 6600 kg,n.
\U,o45/
En 1 n’ bred Bjælke vil allsaa kunne optage 6600 kgm, naar /i = 28, og naar