Jærnbeton i Teori og Praksis

167 Det volder tekniske Vanskeligheder at bøje Jærn op fra baade Diagonal- og Sidebælter; som Regel bøjes alle Diagonaljærnene op, mens alle Sidejærncne forbliver i Undersiden, men den modsatte Ordning er ogsaa mulig. Diagonaljærnene bøjes op efter en ret Linie i Afstanden ’/. I) fra Søjlens Akse og føres ud til Afstanden 2/7 D paa den modsatte Side af Søjlen, saaledes at Jærnarealet til Optagelse af det negative Moment over Søjlen fordobles. Yderfeltei’ afsluttes med en almindelig Bjælke, og af de Diagonaljærn, der løber ind paa denne, bøjes kun hvert- andet op. Bjælken dimensioneres for 1/4 af Feltets Belastning; heraf regnes Halvdelen jævnt fordelt, mens Halvdelen tænkes overført ved Bjælkens Ender nemlig paa den Strækning, der træffes af de diagonale Bælter. løvrigt henvises til T. F. T. A. /’. J. 1913, S. 11 og B. u. E. 1914, S. 276; en teoretisk Be- handling findes i Hager : Theorie des Eisenbetons, S. 266. 8. Bjælker med rektangulært Tværsnit. 309. Bjælker med rektangulært Tværsnit er ikke væsensforskellige fra Plader og kan beregnes som disse, saasnart Bredden er fastslaaet. Denne er ofte givet paa Forhaand, som naar Bjælken overdækker en Muraabning, og skal kunne rummes indenfor Murtykkelsen. Har man frie Hænder, kan man efter Behag vælge el lavt og bredt Tværsnit eller et højt og smalt. Det sidste vil som Regel være det billigste. En Rettesnor ved Valget af Forholdet mel- lem Højde og Bredde kan ikke gives, da rektangulære Bjælker finder de mest forskellige Anvendelser. Er det bøjende Moment M kgm, og er Bredden givet lig dimensionerer man lettest ved at regne Momentet ud pr. Ib. ni af Bjælkens Bredde: ^100 — (205) og derpaa bruge Værdierne i Tabellen Side 105 til at bestemme h og /i00, hvorefter det søgte Jærnindlæg bliver f = B-f100. Er til Eksempel M = 3500 kgm, B = 0,35 m og de tilladelige Spændinger 50 og 1200, findes: M100 - 3500 : 0,35 = 10 000, /? = 0,345 000 ;= 34,5, f100 = 0,277 ] 10 000 = 27,7, /’= 0,35-27,7 = 9,7. 9 7 Vi vælger 6 Rj. 14 rrm = 9,27 cm2 og maa allsaa forøge Højden til 34,5- —— 36,1, hvortil kommer 0,7 + 1 cm, ialt 37,8 oj 38cm. Foretrækker man at bruge en større Højde, formindskes Jærnarealet proportionalt (§ 209). Er Højden paa Forhaand givet, bestemmes Bredde og .Jærnindlæg som vist ved følgende Eksempel: M = 3500 kgm, sb — 50, Sj = 1200, den totale Højde a = 30 cm; lind B og f. Vi skønner h = 28 cm og finder af Tabellen Side 105: / ‘)Q \ 2 h = 28 = 0,345 |Xoo, allsaa M1()0 = = 6600 kg,n. \U,o45/ En 1 n’ bred Bjælke vil allsaa kunne optage 6600 kgm, naar /i = 28, og naar <p = 0,801, allsaa f100 = 28-0,801 = 22,4 cm2. Da det givne Moment kun er 3500, kræves Bredden lOO ^^ = 53 cm og Jærnindlægget f— 22,4 0,53 = 11,9 cm2. Vi bruger 8 Rj. 14 mm = 12,32 cm2, hvorved den totale Højde bliver a = 28 + 0,7 + 1 = 29,7 ~ 30 cm. 311. Navnlig naar Højden er givet, er det dog lettere at dimensionere ved Hjælp af Formel (134) i § 215 og (95) i § 202: M = sb-Wb — sb • /z • bh'2 og Med Spændingerne 5O/12Oo faas (Formel 136): M ■= 8,38 bh2 og f = cp-bh ' “ 100 0.801-b h 100 ’