Jærnbeton i Teori og Praksis

168 = 53,3 cm kræves armeret Sidelinie b, og Hjørne, haves: , b °g d~20 Fig. 268. Man kan bruge . . 3500-100 der, anvendt paa det nysnævnte Eksempel, giver: b — ■ ■ 0,00 • 2o . 0,801 53,3-28 1in, , og f = -—jöJ-------= 11 >95 c™< 311. Er Bjælken høj i Forhold til Bredden, kan der være Fare for en Udbøj ning, og overhovedet er den tryk- kede Beton under lignende Forhold som i en Søjle, saaledes at det ofte vil være rigtigst at armere de øvre Hjørner (Fig. 268). Disse Jærns Diameter kan, i Mangel af en bedre Metode, bestemmes som følger. En Søjle med 3/4 % Jærn; er Søjlen kvadratisk med lægges der et Jærn med Diameter d i hvert fc2-rol = 4 1£ndi’ hvoraf d! = 419 I Analogi hermed kan vi for Bjælkens øvi'e Jærn vælge Diameteren lig V20 af Bjælkebredden. De trykkede Jærn maa fastholdes med Bøjler efter de i § 105 givne Regler. Formen Fig. 74 eller gaa frem, som Fig. 268 viser, hvor den vandrette Bøjle foroven indlægges sidst. Fig. 37 er et fotografi af en saadan Armering. Man kan ogsaa bruge Slyngbaand af den i Fig. 75 eller i Konsollen paa Fig. 70 viste Art, men de kræver mere Arbejde, navnlig hvis Længdejærnene har Kroge, og det i § 105 nævnte Hensyn tii Støbningen gør sig ikke gældende her, hvor Baandene staar lodret. Vil man bruge det trykkede Jærn til at formindske Bjælkens Højde, fore- tages Beregningen som beskrevet under Plader (§ 293)1). Ligger Bjælken i en Mur, saaledes at den ikke kan bøje sig ud (Fig. 372 i § 425), er Indlæggelsen af trykket Jærn unødvendig. 9. T-Bjælker med tyk Plade. a. Bjælkehovedet. 312. Naar man ser paa en tyk Jærnhetonplade (Fig. 269; og tænker paa, at Betonens Trækstyrke ikke medregnes, ligger den Tanke nær, at man maa —---------------- kunne boriskære al Betonen under den neutrale -i i j- Akse og blot lade nogle Ribber staa, i hvilke ----i—i-----------:—i----- Jævnet kan koncentreres. Man har da de saakaldte FiS- 269 Ribbeplader- eller T-formede Bjælker (Fig. 155). Vi forudsætter i dette Afsnit, at den tiloversblevne Pladetykkelse er lig eller større end x\ i saa Fald er Konstruktionen teoretisk set at betragte som en almindelig Plade, og Formlerne for x, øj, ab, h og /i00 er ganske de samme som tidligere, medens de sekundære Plader bliver al beregne som omtalt i §285. Trykspændingerne i en saadan T-Bjælke er naturligvis størst lige over Ribben og aftager derfra til hægge Sider, saa der begaas en Fejl, naar Trykket regnes ensformig fordelt, og denne Fejl vokser med Bjælkeafstanden. I Følge anstil- ») En Bjælkes Trykzone kan forstærkes, og Bjælkens Højde i tilsvarende Grad formindskes ved Indlæggelse af en skruevunden Armering i Bjælkens øverste Del. Det Areal, der ligger indenfor Beviklingen, kan man da regne paavirket af en jævnt fordelt Spænding, der er lig (len under almindelige Forhold tilladelige Kantspænding; saaledes foreskriver det preussiske Mini- sterium for offentlige Arbejder (B. ti. E. 1912, S. 109). Vedrørende Beregningens Udførelse se B. ti. E. 1913, S. 54.