Jærnbeton i Teori og Praksis

169 lede Forsøg kan man imidlertid godt gaa ud fra en ensformig Fordeling, naar de Dele af Pladen, hvis Afstand fra Bjælkens Mid- te overstiger ^6 af Bjælkens il 1>O ■ ^0! Fig. 270. Spændvidde, ikke medregnes som Hoved i Bjælken. Den nyttige Pladebredde bliver altsaa for en symmetrisk Bjælke l/31 og for en Randbjælke 1/6 l + V2 ^0 (Fig. 270)1). De Heste Jærnbeton-Normer indeholder yderligere en Bestemmelse om, at den nyttige Pladebredde heller ikke maa overstige et vist Multiplum af Pladens Tykkelse; i Danmark maa der saaledes kun regnes med Bjælkebredden + 8 Gange Pladetykkelsen til hver Side (Fig. 270)2). Selvfølgelig maa Hovedets Bredde aldrig regnes saa stor, at det griber ind i Nabobjælkens Hoved. 313. Da T-Bjælkens Hoved bærer som Plade fra Ribbe til Ribbe, vil det faa Tryk i to paa hinanden vinkelrette Retninger, hvilket man lige saa lidt som ved krydsarmerede Plader behøver at nære Betænkeligheder ved. Hvis Bjæl- kerne bæres af en Drager, anvender man endog den samme Plade for tredie Gang som Hoved for Drageren. Det kunde synes noget dristigt, men man *) Selv om Bjælken ikke fremtræder som Randbjælke, men som en selvstændig Bjælke med eensidigt Hoved, kan man godt regne som angivet (se Bach og Grafs Forsøg i Mitt. ü. F., Heft 90—91, S. 43). Efter Teorien skulde den neutrale Akse i et saadant Tværsnit ligge skævt, faldende fra venstre til højre (Fig. 270), og Spændingsfordelingen blive tilsvarende skæv. De teoretiske Forudsætninger synes imidlertid ikke at passe i Brudøjeblikket. Angaaende den teoretiske Be- handling kan henvises til Hager'. Theorie des Eisenbetons 1916, S. 153. *) Denne Regel kan være ganske praktisk, fordi den begrænser Forskydningsspændingerne mellem Bjælke og Plade 364), men dens Nødvendighed er ikke blevet bekræftet ved Forsøg, saaledes som den førstnævnte. Bach og Grafs Forsøg med 3 m lange, T-formede Bjælker med variabel Bredde af Hovedet viser, at selv naar Hovedet er 1 m bredt (o: ’/3 Z), udnyttes det fuldtud. Ved disse Forsøg var Fligenes Bredde indtil ca. 7 Gange Pladetykkelsen (6 cm), mens Kroppens Bredde var 18cn’ (Mitt ü. F., Heft 90—91). Forøges Hovedets Bredde fra 1/a l til 1/1>/, forøges Styrken af Bjælken kun i ringe Grad, og det har ingen Indflydelse, om man forøger Pladetykkel- sen; en Bjælke med 3 m Spændvidde og 1,5 m bredt Hoved bar det samme, hvad enten Hovedet var 8 eller 10 cm tykt (Heft 122—23, S. 64). Ogsaa Metans Forsøg med T-Bjælker med indtil 0,7 °/0 Armering og 4,25 1,1 Spændvidde viser, at Brudværdien af a. er uafhængig af Pladebredden, saalænge denne ikke overstiger 1/sl; ved disse Forsøg var Pladetykkelsen 6 cm, Ved Bach og Grafs Forsøg maaltes Pladens Sammentrykning saavel ved Randene som over Bjælken; Fig. 271 viser Resultatet for en 3 m lang Bjælke, belastet i Tredie- delspunkterne med ialt 30000 kg (Brudlast 49000 kK); Maalelængden var 60 cm og laa midt paa Bjælken. Sammentrykningen ses at aftage ud mod Pladeranden; for de 100 cm brede Plader var dette ikke Tilfældet (Heft 122-23, S. 93). Efter de nye tyske Bestemmelser (1915) maa den halve nyttige Pladebredde hverken overstige 8c eller 4/>0 eller 2 Gange Bjælkens totale Højde, hvor- imod den er uafhængig af Bjælkens Spændvidde. Har Bjælken eensidigt Hoved, maa der kun regnes med 3/< af de nævnte Værdier, hvortil kommer 1/J bQ. Ved Dimensionering efter disse Regler sættes 5 = 16c, og naar h og b0 er fundne, undersøger man, om de tilfredsstiller de stillede Betingelser; gør de det ikke, maa Dimensionerne forøges, eller ogsaa maa der regnes om med et mindre b. De schweiziske Statsbaner bestemmer (1915), at den halve nyttige Pladebredde hverken maa overstige * */4 + 1f0 1 dier l/tb0 + 8c; har Bjælken eensidigt Hoved, maa der kun regnes med */ af de nævnte Værdier. Er Pladen under 6 cm tyk, maa den ikke medregnes som Hoved i Bjælken. Efter de schweiziske Normer (1909) maa den Pladebredde, drr regnes virksom, ikke overstige l/4 af Bjælkens Spændvidde og heller ikke 20 Gange Pladetykkelsen. Philadelphias Byggepoliti forbyder ogsaa, at Nvttebredden regnes større end 20 Gange Pladetykkelsen (B. 11. E. 1908, S. 19).