Jærnbeton i Teori og Praksis

170 inaa erindre, at alle vel udførte Konstruktioner er underarmerede, saa at Brud- lasten bestemmes af Jævnspændingen. De tyske Bestemmelser (1915) kræver, at naar Pladens Bærejærn ligger paral- lelt med Drageren, skal der tværs paa denne indlægges mindst 8 Bj.7mmpr. m og af en Længde, der er lig den regningsmæssige Bredde af Dragerens Hoved. Dette Jærn, som skal sikre Forbindelsen mellem Bjælkens Krop og Hoved, kan imidlertid bestemmes ved Beregning (§365), hvilket synes mere tiltalende. b. Bjælkekroppen. 314. Bjælkernes Bredde, £ocm, skal være saa rigelig, at der er Plads lil Jærnet, der lægges i eet eller to, sjældnere flere Lag1). Af Hensyn til Støb- ningen bør den fri Afstand mellem to Jærn mindst være 3cm. Mellem det yderste Jærn og Forskallingen burde man have samme Afstand af Hensyn til Støbningen, men da det for Undgaaelsen af Revner er heldigt at have Jærnet godt ude i Hjørnet, vil vi her regne med den halve Afstand. Naar d er Rund- jærnets Diameter og a Antallet af Jærn i et Lag, bliver den nødvendige Bjæl- kebredde altsaa (d + 3)-«. Denne Formel kan bruges for 20inm Rj. og spink- lere; for sværere Jærn maa det tilraades at gøre b0 = 2,5 d • a 2). Lægges Jærnene i to Lag, og er An- tallet ulige, anbringes de fleste Jærn i underste Lag, hvor de gør størst Nytte (Fig. 272). Man kan ofte se Jærnene anbragt, som Fig. 273 viser, men det er ikke godt, da Støbningen derved van- skeliggøres; Principet i Fig. 272 bør overholdes, selv om det fører til usymmetrisk Armering. Afstanden mellem de enkelte Jærnlag kan sættes til 1cm og fikseres ved Indlægning af 10mm Jærnstumper mellem Lagene. Det dækkende Betonlag giver man samme Tykkelse som ved Plader (§ 197), men det skal maales un- der Bøjlerne, hvilket maa erindres ved Dimensioneringen: flade Bøjlers Tyk- kelse kan der dog ses bort fra. Der bør være et passende Forhold mellem Bjælkens synlige Højde (under Pladen) og Bredde, dels af Hensyn lil Støbningen, dels af Hensyn til Udseendet. I Boliger gøres den synlige Højde ikke gerne større end 1,5 b0, i Fabriker ikke gerne større end 2 b0-, dette gælder dog kun almindelige Bjælker, for store Dragere kan man godt gaa op til 3 å 4 b0. 315. Bjælkernes Højde, der altid regnes inclusive Pladetykkelsen, kan varieres efter Behag, naar blot man holder sig over den til de givne til- ladelige Spændinger svarende Højde3). Er man tvungen til at gøre Højden mindre, maa enten Bjælkeafstanden formindskes (saafremt den er over ’/3 af Spændvidden, ellers nytter det ikke), eller ogsaa maa der indlægges Jærn i *) Naar Jærnene lægges i flere Lag, kunde man vente, at Spændingen i det underste blev saa meget større end Spændingen i det øverste, at det var uforsvarligt at regne med hele Jærn- arealet koncentreret i Tyngdepunktet (§ 225, S. 125), men Forsøg af Saliger har vist, at man godt kan regne saadan, naar <p ikke er unormalt stor (Neue Versuche über den Schubwiderstand'). 2) For at hindre en tidlig Fremkomst af tydelige Revner i Betonen anbefales det ikke at gøre b0 større end 2,5 zr. d • a oo 8 d • a (H. f. E. I 1912, S. 359). 3) I Hamburg maa Nyttehøjden ikke være mindre end 1/in af Spændvidden, der for konti- nuerlige Bjælker sættes lig Afstanden mellem Momentnulpunkterne (B. u. E. 1913, S. 268). De tyske Bestemmelser (1915) kræver ogsaa h > 1/i0 l.