Jærnbeton i Teori og Praksis
Forfatter: E. Suenson
År: 1918
Serie: 1ste del
Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel
Sted: København
Udgave: Anden udgave
Sider: 299
Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
171
Oversiden, eller det strakte .lærn maa forøges uforholdsmæssigt, i modsat
Fald bliver Betonspændingen for stor.
Har man frie Hænder, vil man benytte en større Højde end nødvendigt,
fordi Konstruktionen derved bliver billigere, idet man sparer Jærn, uden at
Betonmængden forøges meget, da det kun er de smalle Ribber, der forhøjes.
At give simple, almengyldige Regler for den mest økonomiske Højde er ikke
muligt, man maa i hvert enkelt Tilfælde regne sig til den (§ 345). En smal
Bjælke kan forhøjes mere end en bred. I en Bygnings lavere Etager vil man
med Fordel kunne bruge større Højder end i de øvre Etager paa Grund af
Betonens Fordyrelse ved Ophejsning, naar denne sker med Haandkraft; har
man mekanisk Kraft til Ophejsningen, er Transportprisen af ganske under-
ordnet Betydning. I Tilfælde, hvor man ikke finder Anledning til at udregne
den mest økonomiske Højde, gør man ofte paa bedste Beskub Højden 1,5 å 2
Gange saa stor som nødvendigt og formindsker Jærnindlægget proportionalt.
Da det under disse Forhold er uden Betydning, om Bjælken bliver nogle Cen-
timeter højere eller lavere, vælger man i Jærntabellen et passende Antal Jærn
(f. Eks. 3, 4 eller 5 eller, hvis Jærnene lægges i to Lag, dobbelt saa mange) af
en gængs Dimension, hvis samlede Areal er 2/3 o 1/a 8ang det til den nødven-
dige Højde svarende, og derefter proportionerer man sig til den endelige Højde.
316. Bjælker, der hviler paa Mur, bør mindst gaa
1 Sten (23cm) ind i denne, og Lejedybden bør heller
ikke være mindre end 10 d (d = Jærndiameteren). løv-
rigt bestemmes Lejedybden af den tilladelige Tryk-
spænding (7at for almindeligt Murværk i Kalkmörtel)
og afrundes opefter til et Murstensmaal (23, 35, 47, 59
v.). Skal Bjælkerne støtte Mu-
mod Væltning udefter, kan
give
274).
end Murtykkelsen, forøges Bjælkebredden inde i
Muren (Fig. 275), og er Forøgelsen saa stor, at Konstruk-
tionen faar Karakter af en Bjælke, maa denne beregnes
for Bøjning og Forskydning; dette bør i all Fald finde
Sted, naar Enderne af Lejebjælken rager længere udenfor
Hovedbjælken, end denne er høj.
Lejebjælkens Højde, lægges den bedst foroven, som Fig.
276 viser, af Hensyn til Murernes Arbejde. Jærnene i
Hovedbjælkens Underside maa da ved Bøjler hænges op
i Lejebjælken.
Fig. 275.
o. s.
ren
man
(Fig-
større
Enden Svalehaleform
Skal Lejedybden være
Fig. 274.
Fig. 276.
Vil man spare paa
c. Spændingsbestemmelse.
317. Spændingerne i en T-Bjælke kan bestemmes paa ganske samme
Maade som i en Plade.
Eksempel. En T-Bjælke af 28cm Højde og armeret med 5 Rj. 20mm er
paavirket af Momentet 3500kgm. Bjælkens Hoved er 10cm tykt og 2m bredt,
der er 1cm Beton under Jævnet, og deltes Tværsnit er 15,7 cm2, saa Nytlehøj-
15 7
den er 28— 1 — 1 = 26cm og Armeringsprocenten y = = 0,302 %, 3er
i Følge Tabellen Side 111 svarer til fi = 0,1183, y = 42,9 og 3 = 0.259. Vi