Jærnbeton i Teori og Praksis

Forfatter: E. Suenson

År: 1918

Serie: 1ste del

Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel

Sted: København

Udgave: Anden udgave

Sider: 299

Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 318 Forrige Næste
171 Oversiden, eller det strakte .lærn maa forøges uforholdsmæssigt, i modsat Fald bliver Betonspændingen for stor. Har man frie Hænder, vil man benytte en større Højde end nødvendigt, fordi Konstruktionen derved bliver billigere, idet man sparer Jærn, uden at Betonmængden forøges meget, da det kun er de smalle Ribber, der forhøjes. At give simple, almengyldige Regler for den mest økonomiske Højde er ikke muligt, man maa i hvert enkelt Tilfælde regne sig til den (§ 345). En smal Bjælke kan forhøjes mere end en bred. I en Bygnings lavere Etager vil man med Fordel kunne bruge større Højder end i de øvre Etager paa Grund af Betonens Fordyrelse ved Ophejsning, naar denne sker med Haandkraft; har man mekanisk Kraft til Ophejsningen, er Transportprisen af ganske under- ordnet Betydning. I Tilfælde, hvor man ikke finder Anledning til at udregne den mest økonomiske Højde, gør man ofte paa bedste Beskub Højden 1,5 å 2 Gange saa stor som nødvendigt og formindsker Jærnindlægget proportionalt. Da det under disse Forhold er uden Betydning, om Bjælken bliver nogle Cen- timeter højere eller lavere, vælger man i Jærntabellen et passende Antal Jærn (f. Eks. 3, 4 eller 5 eller, hvis Jærnene lægges i to Lag, dobbelt saa mange) af en gængs Dimension, hvis samlede Areal er 2/3 o 1/a 8ang det til den nødven- dige Højde svarende, og derefter proportionerer man sig til den endelige Højde. 316. Bjælker, der hviler paa Mur, bør mindst gaa 1 Sten (23cm) ind i denne, og Lejedybden bør heller ikke være mindre end 10 d (d = Jærndiameteren). løv- rigt bestemmes Lejedybden af den tilladelige Tryk- spænding (7at for almindeligt Murværk i Kalkmörtel) og afrundes opefter til et Murstensmaal (23, 35, 47, 59 v.). Skal Bjælkerne støtte Mu- mod Væltning udefter, kan give 274). end Murtykkelsen, forøges Bjælkebredden inde i Muren (Fig. 275), og er Forøgelsen saa stor, at Konstruk- tionen faar Karakter af en Bjælke, maa denne beregnes for Bøjning og Forskydning; dette bør i all Fald finde Sted, naar Enderne af Lejebjælken rager længere udenfor Hovedbjælken, end denne er høj. Lejebjælkens Højde, lægges den bedst foroven, som Fig. 276 viser, af Hensyn til Murernes Arbejde. Jærnene i Hovedbjælkens Underside maa da ved Bøjler hænges op i Lejebjælken. Fig. 275. o. s. ren man (Fig- større Enden Svalehaleform Skal Lejedybden være Fig. 274. Fig. 276. Vil man spare paa c. Spændingsbestemmelse. 317. Spændingerne i en T-Bjælke kan bestemmes paa ganske samme Maade som i en Plade. Eksempel. En T-Bjælke af 28cm Højde og armeret med 5 Rj. 20mm er paavirket af Momentet 3500kgm. Bjælkens Hoved er 10cm tykt og 2m bredt, der er 1cm Beton under Jævnet, og deltes Tværsnit er 15,7 cm2, saa Nytlehøj- 15 7 den er 28— 1 — 1 = 26cm og Armeringsprocenten y = = 0,302 %, 3er i Følge Tabellen Side 111 svarer til fi = 0,1183, y = 42,9 og 3 = 0.259. Vi