Jærnbeton i Teori og Praksis
Forfatter: E. Suenson
År: 1918
Serie: 1ste del
Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel
Sted: København
Udgave: Anden udgave
Sider: 299
Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
173
eet Lag. Bjælken bliver derved meget bred i Forhold til Højden, det vil være
billigere at lægge .Jærnene i to Lag og gøre den tilsvarende højere. Muligvis
har man forud bundet sig til bestemte Jærndimensioner, hvorimellem f. Eks.
25 n,m; vi vælger da 7 Rj. 25 mm med 4 Rj. i underste Lag eller mere økonomisk
, 33,2
6 Rj. 25mm (29,45) med 3 i hvert Lag. Højden maa da forøges til “'^^'2945 ~ 2^’9’
og den totale Højde bliver: 26,9 + 0,5 + 2,5 -p 1 = 30,9 oj 31 em, mens Bredden
bliver 2,5-2,5-3 — 18,7 19 eller 20. Vi vælger 20 em, hvorefter Egenvægten
bliver: 2400-0,2-0,21-5 = 504 kf?, altsaa mindre end forudsat, saa Beregningen
behøver ikke at gøres om.
Havde vi bibeholdt Minimumshøjden h = 23,0 og det tilsvarende f, vilde
den neutrale Akse have ligget i Afstanden x = 0,385-23,0 = 8,85cm fra Pladens
Overside, altsaa i Pladen, saa de benyttede Formler er rigtige. At vi senere
er gaaet over til en større Højde kan kun forringe ab (selv om den neutrale
Akse synker ned under Pladen), og ogsaa for Jævnspændingens Vedkommende
er det paa den sikre Side, hvorom nærmere i § 329.
321. Havde Konstruktionshøjden været rigelig, vilde vi have valgt et
Jærnindlæg, der var indtil 50 °/o mindre end det- fundne f. Eks. 6 Rj. 20 mm
(18,84), eller lad os tage 4 Rj. 25mm (19,63). Højden maa da forøges til:
33 2
23, 0— = 38,9. Vi kunde nu tænke os at lægge Jærnene i to Lag med to
19,63
i hvert, hvorved den nødvendige Bjælkebredde vilde blive 2,5-2,5-2 = 12,5 cm
og den totale Højde 38,9 + 0,5 + 2,5 + 1 = 42,9 ~ 43 cm. Vi vil imidlertid ikke
bruge en saa smal Bjælke, men forøge Bredden, og det er da rimeligt at lægge
3 Jærn i underste Lag, hvor de virker stærkest. Bredden 20cm fra før bi-
beholdes da, hvorved den synlige Højde (33 cm) bliver 1,65 b0, hvilket kan være
passende i en Fabrik. Egenvægten bliver: 2400• 0,33• 0,2• 5 = 791kg, altsaa mindre
end skønnet.
322. Selv om Egenvægten skulde blive større, end man fra først af har
skønnet den, behøver man ikke altid at gøre Beregningen om. En Overskridelse
af de tilladte Spændinger med 5 °/0 kan man roligt tolerere, og forsaavidt
Bjælkens virkelige Last ikke overstiger den forudsatte med mere end 5 %, be-
høver man altsaa ikke at regne om. Selve Lasten bør derimod korrigeres til
Brug ved eventuelle, efterfølgende Beregninger.
Dimensioneringen er ovenfor gennemført uden Hensyn til Forskydnings-
spændingerne, som vi paa nærværende Stadium ikke kan beregne, men som
i Virkeligheden spiller en Rolle ved Fastsættelsen af Bjælkens Tværsnit.
e. Dimensionering af kontinuerlige Bjælker.
a. Momentbestemmelse.
323) Bjælker, der ender i Mur, maa beregnes som simpelt understøttede1),
mens Bjælker, der er gennemgaaende over Dragere, Mure eller Søjler kan be-
regnes som kontinuerlige efter Formlerne i § 256—732). I mange moderne
’) Forsøg af Emperger har dog vist, at en Bjælke kan forstærkes i væsentlig Grad ved Ind-
muring af Enderne, forudsat der bruges hydraulisk Mørtel (specielt Cementmørtel), og de schweiziske
Statsbaner tillader (1915) i slige Tilfælde, at der regnes med en vis, nærmere defineret Grad af
Indspænding.
2) Disse Formler gælder kun for konstant Inertimoment. Ved Brudforsøg har man fundet,
at Bjælkerne først revner i Undersiden mellem Lejerne og væsentlig senere i Oversiden over
Lejerne, fordi o'h her er lille paa Grund af den brede Plade, men det endelige Brud sker
over Lejet.