Jærnbeton i Teori og Praksis

173 eet Lag. Bjælken bliver derved meget bred i Forhold til Højden, det vil være billigere at lægge .Jærnene i to Lag og gøre den tilsvarende højere. Muligvis har man forud bundet sig til bestemte Jærndimensioner, hvorimellem f. Eks. 25 n,m; vi vælger da 7 Rj. 25 mm med 4 Rj. i underste Lag eller mere økonomisk , 33,2 6 Rj. 25mm (29,45) med 3 i hvert Lag. Højden maa da forøges til “'^^'2945 ~ 2^’9’ og den totale Højde bliver: 26,9 + 0,5 + 2,5 -p 1 = 30,9 oj 31 em, mens Bredden bliver 2,5-2,5-3 — 18,7 19 eller 20. Vi vælger 20 em, hvorefter Egenvægten bliver: 2400-0,2-0,21-5 = 504 kf?, altsaa mindre end forudsat, saa Beregningen behøver ikke at gøres om. Havde vi bibeholdt Minimumshøjden h = 23,0 og det tilsvarende f, vilde den neutrale Akse have ligget i Afstanden x = 0,385-23,0 = 8,85cm fra Pladens Overside, altsaa i Pladen, saa de benyttede Formler er rigtige. At vi senere er gaaet over til en større Højde kan kun forringe ab (selv om den neutrale Akse synker ned under Pladen), og ogsaa for Jævnspændingens Vedkommende er det paa den sikre Side, hvorom nærmere i § 329. 321. Havde Konstruktionshøjden været rigelig, vilde vi have valgt et Jærnindlæg, der var indtil 50 °/o mindre end det- fundne f. Eks. 6 Rj. 20 mm (18,84), eller lad os tage 4 Rj. 25mm (19,63). Højden maa da forøges til: 33 2 23, 0— = 38,9. Vi kunde nu tænke os at lægge Jærnene i to Lag med to 19,63 i hvert, hvorved den nødvendige Bjælkebredde vilde blive 2,5-2,5-2 = 12,5 cm og den totale Højde 38,9 + 0,5 + 2,5 + 1 = 42,9 ~ 43 cm. Vi vil imidlertid ikke bruge en saa smal Bjælke, men forøge Bredden, og det er da rimeligt at lægge 3 Jærn i underste Lag, hvor de virker stærkest. Bredden 20cm fra før bi- beholdes da, hvorved den synlige Højde (33 cm) bliver 1,65 b0, hvilket kan være passende i en Fabrik. Egenvægten bliver: 2400• 0,33• 0,2• 5 = 791kg, altsaa mindre end skønnet. 322. Selv om Egenvægten skulde blive større, end man fra først af har skønnet den, behøver man ikke altid at gøre Beregningen om. En Overskridelse af de tilladte Spændinger med 5 °/0 kan man roligt tolerere, og forsaavidt Bjælkens virkelige Last ikke overstiger den forudsatte med mere end 5 %, be- høver man altsaa ikke at regne om. Selve Lasten bør derimod korrigeres til Brug ved eventuelle, efterfølgende Beregninger. Dimensioneringen er ovenfor gennemført uden Hensyn til Forskydnings- spændingerne, som vi paa nærværende Stadium ikke kan beregne, men som i Virkeligheden spiller en Rolle ved Fastsættelsen af Bjælkens Tværsnit. e. Dimensionering af kontinuerlige Bjælker. a. Momentbestemmelse. 323) Bjælker, der ender i Mur, maa beregnes som simpelt understøttede1), mens Bjælker, der er gennemgaaende over Dragere, Mure eller Søjler kan be- regnes som kontinuerlige efter Formlerne i § 256—732). I mange moderne ’) Forsøg af Emperger har dog vist, at en Bjælke kan forstærkes i væsentlig Grad ved Ind- muring af Enderne, forudsat der bruges hydraulisk Mørtel (specielt Cementmørtel), og de schweiziske Statsbaner tillader (1915) i slige Tilfælde, at der regnes med en vis, nærmere defineret Grad af Indspænding. 2) Disse Formler gælder kun for konstant Inertimoment. Ved Brudforsøg har man fundet, at Bjælkerne først revner i Undersiden mellem Lejerne og væsentlig senere i Oversiden over Lejerne, fordi o'h her er lille paa Grund af den brede Plade, men det endelige Brud sker over Lejet.