Jærnbeton i Teori og Praksis

_____________________ _________ ______________ 174 Bygninger hviler Etageadskillelserne paa Ydermurene og iøvrigt paa Jærnbeton- søjier, og i saa Fald maa der drages Omsorg for, at Murene ikke sætter sig, da Bjælkerne ikke kan følge med uden at revne over Søjlerne. Ofte nøjes man med at regne Bjælkerne delvis indspændte og sætter Midler- momentet lig og Lejemomentet lig uden Hensyn til Fagenes Antal (§285), eller man skønner Indspændingsmomentets Størrelse og beregner Midtermomentet under Forudsætning af, at Indspændingsniomentet kun er halvt saa stort som skønnet, alt paa samme Maade som for Plader (§279—81). At man under disse Forhold ikke har en bestemt negativ Momentkurve at ar- bejde med bør ikke forlede til at armere en alt for kort Strækning af Bjælkens Overside; man kan passende forudsætte Momentnulpunktet liggende l/i—1/5 af Nabobjælkens Spændvidde fra Mellemunderstøtningen og saa regne med en ret- liniet, negativ Momentkurve. ß. Bjælker med Konsoller. 324. Ved Dimensionering af kontinuerlige Bjælker vil det hyppigt vise sig nødvendigt at anbringe Konsoller paa Søjlerne (Fig. 70) for at faa Højde nok til at optage det negative Moment over disse. Det positive Moments Tryk er der jo nemlig en stor Pladebredde til at oplage, medens Trykket fra det nega- tive Moment kun har den smalle Krop at virke paa. Derimod vil man i Al- mindelighed ikke behøve at indlægge ekstra Jærn, da man ved Opadbøjning af det alt tilstedeværende faar tilstrækkeligt Jærnareal. Disse Konsoller beregnes som rektangulære Bjælker og armeres i Hjørnerne efter Reglerne i § 311. Man bestemmer deres Højde i Mellemunderstøtningens Midterakse samt det Punkt af Bjælkens Underside, i hvilket den normale Bjælkehøjde kan optage det negative Moment; den rette Linie mellem disse to Punkter bliver da Konsollens Underside. Hældningen bør dog ikke være for stor af Hensyn til de Forskydningsspændinger, der ledsager en pludselig Tvær- (__snitsfbrandring. Man vil let forstaa, at der i en Bjælke som.... _____ j Fig. 278 er Fare for Brud langs den punkterede Linie, og at en jævn Overgang mellem de to Tværsnil forringer Faren. ‘ Konsollens Underside bør derfor ikke være stejlere end 1 : 31). 325. Eksempel. Hvis den i § 320 dimensionerede Bjælke af 20cm Bredde skulde kunne optage et negativt Lejemoment, der er halvt saa stort som det positive midt i Feltet, altsaa 4000 kgm, vilde Beregningen stille sig saaledes: M100 = 4000 : 0,2 = 20 000 kgm h = 0,345 (20 000 = 48,7 cm Aoo = 0,277 F20 000 = 39,2 cm2 39,2 0,20 = 7,84 cm2. Medens Højden altsaa maa nier end fordobles ved Hjælp af Konsollen, er del nødvendige Jærnindlæg kun ringe. Det Punkt, i hvilket Konsollen kan ophøre, bestemmes saaledes: I Forhold til de negative Momenter har Bjælken et rektangulært Tværsnit 31 cm højt og 20cm bredt; med et enkelt Lag 25mm Rj. i Oversiden bliver Nyttehøjden 31 — 1 — 1,3 = 28,7 cm. Vi forudsætter dette Tværsnit armeret med 0,801 % Jærn (svarende til Spændingsforholdet 50/1200) og bestemmer, hvor stort et Moment det kan optage med de nævnte Spændinger; i Følge Formel (136) erdet: *) De tyske Bestemmelser (1915) siger, at hvis Konsollen er stejlere, maa den Del af den, der ligger under en Linie med nævnte Hældning, ikke medregnes. Til Gengæld er det tilladt, at forøge sb med '/j, dog maa Spændingen ikke overstige 50 at. Undertiden sparer man sig Bereg- ningen af Konsollens Endepunkt og sørger blot for, at Hældningen ikke overstiger 1 : 3.