Jærnbeton i Teori og Praksis

Forfatter: E. Suenson

År: 1918

Serie: 1ste del

Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel

Sted: København

Udgave: Anden udgave

Sider: 299

Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 318 Forrige Næste
175 Af = -b-h2 = • 20• 28,72 = 1380 k«m. Naar den negative Maksimalmomentkurve er tegnet op, har man da blol at opsøge det Punkt, hvori Momentet er 1380 kgin, her skal Konsollen begynde; endvidere maa man naturligvis sørge for, at Jærnprocenten i del paagældende Tværsnit ikke bliver lavere end 0,801. Ved den endelige Udformning af Konstruktionen bliver Tværsnittet mulig- vis stærkere armeret end forudsat, men dette vides ikke forud, og man opnaar ikke meget ved at regne om med den sande Jærnprocent; hvis denne f. Eks. forøges fra 0,801 til det dobbelte, forøges Momentet kun i Forholdet 10,3:8,38 = 1,23, naar ab = 50 ikke maa overskrides. M er derimod paa det nærmeste proportional med y, saalænge y < 0,801 (Fig. 185, S. 135), derfor er det natur- ligt at dimensionere paa Grundlag af denne Værdi. Et gennemregnet Eksempel findes i § 423. 326. Hvis der ikke er Konstruktionshøjde nok til Anbringelse af alminde- lige Konsoller, kan man i Stedet for at forøge Højden forøge Bredden, eller man kan gøre hægge Dele, saa Konsollen faar Form af en Pyramidestub, men de almindelige Konsoller er de billigste1). Anbringelsen af Konsoller forandrer i væsentlig Grad Momentfordelingen, idet Lejeniomenterne bliver større og Midtermomenterne mindre, end de er ved konstant Inertimoment, men dertil tages der som Regel ikke Hensyn2). y. Bjælker uden Konsoller. 327. Vil man af Skønhedshensyn eller andre Grunde undgaa Konsoller, bliver Fremgangsmaaden noget forskellig efter de Normer, der skal følges. Er Lejemomentet givet, enten som ^-q-l2 eller som det findes efter Elasticitetsteorien, begynder man med at dimensionere Bjælken efter delte, idet man skønner Bredden b0, og den saaledes fundne Højde (i Eksemplet foran: /? = 48,7 cm) bibeholder man for hele Bjælken, saa man blot har at bestemme de til Optagelsen af de positive Momenter nødvendige Jærnindlæg. Er det tilladt at skønne Lejemomentets Størrelse, dimensionerer man foreløbigt Bjælkens Midtertværsnit under Forudsætning af simpel Understøt- ning (M = l/s ■ q ■ l2), bestemmer hvor stort et Lejemoment dette Tværsnit kan optage, foretager det normerede Fradrag i det positive Moment og undersøger om Jærnindlæggel i Bjælkens Underside kan reduceres. Lad os til Eksempel for- udsætte, at den tidligere beregnede Bjælke (§ 320) havde været Led af en konti- nuerlig Bjælkerække. Under Forudsætning af simpel Understøtning kom vi til Tværsnittet 31-20 med 6 Rj. 25mm; delle kan med 0,801 % Armering optage et negativt Moment paa 1380 kgm. Ved Bestemmelsen af det positive Moment har vi kun Lov til at regne med Halvdelen af det Lejemoment, Bjælken er dimen- sioneret for, altsaa 690k(<m. Spænder Bjælken over et Mellemfag, skal Midter- tværsnittet altsaa dimensioneres, efter M = 8000— 690 = 7310 kg,n (spænder den over et Yderfag, bliver Fradraget halvt saa stort). Vi faar: A/10° = 14° = 4060kgn’’ h = °’345‘ ^40G0 = 22’°cm’ f== °’277'• 1,8 = 31,8cm2. *) For Undgaaelsen af Konsoller har det Betydning, at man kan forstærke Betonen ved at indlægge en skruevunden Armering i den nederste Del af Bjælkens Krop over Lejet. Den saa ledes beviklede Beton kan man byde et større Tryk end det ellers tilladte (§ 311). *) Se desangaaende B. u. E. 1911, S. 434; 1912, S. 17 og 75.