Jærnbeton i Teori og Praksis

176 Nyttehøjden er 31—0,5 — 2,5 — 1 = 27,0 cm. Jærnindlægget kan derfor redu- 22 0 ceres til 31,8- 25,9 cm2. Vi bibeholder da det forudbestemte Tværsnit, men armerer kun med f. Eks. 6 Rj. 24mm (27,14 cm2), der lægges i to Lag. Hvis Halvdelen af Jærnene bøjes op i Oversiden ved Lejet og føres hen over dette, og det samme gøres med Nabobjælkens 3 Jærn, koinmer der 6 Jærn i Bjælkens Overside, mens der kun kræves- -20-28,7 = 4,6 cm2 eller lidt over 1 Rj. 24mm. Endnu et Eksempel findes i § 424. f. Vinkelformede Bjælker. 328. Er Bjælken vinkelformet (Fig. 279), gaar det ikke an at regne med Pladen som Hoved i Knækpunktet, da den vil kunne skyde sig op under Paa- virkning af de to Trykkræfters Resultant; man maa J regne med en Bredde lig Kroppens. Kræves der i P ° ' den Anledning en større Højde i Knækpunktet end i den øvrige Del af Bjælken, kan den tilvejebringes, som F’8- 281 viser. Jærnene hindres i at rette sig ud ved Hjælp af Bøjlerne a (Fig. 280); bliver disse Fjg 27g for svære, kan de forøges med Bøjlerne b\ kommer man ogsaa paa denne Maade til sværere Bøjler end ønskeligt, kan man erstatte det stærke Knæk med to svagere (Fig. 281) eller, hvad der er endnu bedre, man kan bøje Jærnet efter en Cirkelbue, over hvilken Bøjlerne da kan fordeles jævnt (Fig. 282); men derved fordyres Forskallingen. Fig. 280. Fig. 281. Fig- 282. For at Betonen i Bjælkens Overside ikke skal sprænges af under Indvirk- ning af de to Trykkræfters Trækresultant (Fig. 279), armeres Oversiden med samme Antal Jærn som Undersiden; Jærnenes Diameter er af underordnet Betydning, den kan f. Eks. være 14—20 mm. Jærnene forsynes med Bøjler efter de sædvanlige Regler for trykkede Jærn (§290). Bøjlerne c (Fig. 281) bør aldrig mangle. Bøjlerne i Knækpunktet maa bindes omhyggeligt fast til de underste Jærn med mindst 2 mm tyk Traad. I Bjælker af denne Art bør der kun være eet Lag Jærn; selv i dette Til- fælde kan det være vanskeligt at faa Arbejdet godt udført. Overhovedet er der det utiltalende ved Konstruktionen, at dens Bæreevne er betinget af nogle faa Bøjlers rigtige Anbringelse, og det maa derfor anbefales at lade nogle af Jærnene løbe lige ud, hvis dette er muligt. Hvis f. Eks. Bjælken i Fig. 280 har sit Leje (det venstre) i Nærheden af Knækpunktet, kan man eventuelt lade nogle af de fra højre Side kommende Jærn fortsætte sig som Skraajærn (§ 389) op i Bjælkens Overside, som vist i Fig. 284.