Jærnbeton i Teori og Praksis

186 Denne Formel giver m som en simpel Funktion af lutter bekendte Størrelser. 347. Sættes Prisen for Jævnet til 18 Øre pr. kg (heri 6 Øre til Arbejdsløn), bliver ß= 18-7850 : 1 000000 = 0,1413 Øre pr. cm3. Sættes Prisen for Betonen (1:2:3) til 25 Kr. pr. m3 (heri 7’/2 Kr. til Arbejdsløn), bliver Pb = 2500 : 1 000000 = 0,0025 Øre pr. cm3. Sættes Prisen for Forskallingen (l1//' ru Brædder) til 2,25 Kr. pr. m2 (heri 1,15 Kr. til Arbejdsløn), bliver P/= 225 : 10000 = 0,0225 Øre pr. cm2. Brædderne er da kun regnet brugt een Gang, og der er intet regnet til Afstivning, idet dennes Pris næppe paavirkes af Bjælkehøjden. Ind- føres disse, før Krigen gældende Priser, bliver Formlen: i/M 1413~ i/M 56,5 x m \ sj 25b0 + 450 I sj b0 +18’ ' 348. Sættes Forskallingsprisen lig Nul, er det ensbetydende med, at der ingen Side- begrænsning er for Betonen, og Formlen gælder da ogsaa for Plader. I dette Tilfælde faas, naar &0 sættes lig 100 : m = 1/56,5 • . Indføres heri = Cj77 , faas m2 = 0,565 • f m, ' Sj Sj 100 ni = 0,565 ■ f = 0,565 ■ <p • h. Endvidere giver (115) (§ 212): m = • h, altsaa 0,565 — , ß __ ä V = P695^ ' ed Hjælp af Tabellen Side 112 finder man, at denne Ligning er tilfredsstillet af = M9 %• Den gunstigste Jærnprocent er altsaa 1,49, og den gunstigste Betonspændinø findes da af (104) (§ 204): , r b . k ’ (p 1,49 s. b 50(^ 7 50 0,481 J 16,15 Til s. = 1000 at svarer = 62 at, hvilket er højere, end man som Regel tillader. Under alminde- lige Forhold vil det derfor være uøkonomisk i Plader at bruge en mindre .Jærnprocent end den, der svarer til de tilladte Spændinger1). 349. Eksempel. En Bjælke med el 10cm tykt og 2m bredt Hoved skal oplage Momentet 90 000 kf?m. Bjælken ligger i en 1 Sten tyk Mur og skal have dennes Bredde (23em). De tilladte Spændinger er 40 og 1000. Find den bil- ligste Højde2). v . . 1/9000 000 56,5 Formlen giver m = --- -• —= 111,2 og følgelig bliver , 9 000 000 / — in 2-1000 = <S1 Cm ‘ Da rykkrafte« ' Hovedet er 81 000 vil den, ens- formig fordelt over dette, give Spændingen = 40,5at; Kantspændingen vil ’) I T. F. T. A. f. J., 1911, S. 5, har Ingeniør Emil Mogensen behandlet Spørgsmaalet under Hensyntagen til m’s Variation med g. Vi vil derfor sammenligne Formel (252) med Ingeniør Mogensens Formel for at se, hvor stor Indflydelse det i værste Fald kan have, at ni er regnet uafhængig af Jærnprocenten g>. Med = 0,15 og Pb = 0,0025 finder Mogensen ved Løsning af en tredje Grads Ligning, at den billigste Plade er den, for hvilken ? er 16,4; hertil svarer (se Side 112) altsaa • = 1,456, ß = 0,478, 100// = 20,08. Af (135) faas: »-W Endvidere haves: I M. 7 fm. 3-ß —g-- h = 0,842 h = 7,46 'M • 1640 t /M 100 x '”100 20,08 • s. ' s. ’ J ' j p b h* 7 m I Ved at indsætte de samme Priser samt b0 = 100 cm j min Formel faas m = 7,75 I ' 100 altsaa knapt 4°0 større. Hvis man omvendt gaar ud fra denne Værdi af ni, findes de tilhørende Vær- dier / = 16,8 og <p = 1,41. ’) Vi løser Opgaven ud fra Jærnbetpn-Bygmesterens Standpunkt; vil vi finde den for Byg- herren billigste Konstruktion, maa der i Formlen i Stedet for Betonprisen indføres Forskellen mellem denne og Murværkets Pris.