Jærnbeton i Teori og Praksis

189 E. Bygningsdele paavirkede til Forskydning. 1. Forskydningsspændingernes Bestemmelse, naar Jærnet ingen Forskydning optager. a. Plader og rektangulære Bjælker. a. Forskydningsspændinger. 354. For at blive fortrolige med Forskydningsforholdene i en Plade eller rektangulær Bjælke, vil vi først behandle de! simple Tilfælde (Fig. 299), at en b cm bred Bjælke er paavirket af to lige store Kræfter virkende i Afstan- den ccm fra Lejerne. I Afstanden c fra Lejet er Momentet Q c, og kaldes Af- standen fra Jærnet til Trykcentret for m (= h — 1/3æ), bliver hele Trykkraften O • c . . ——. Lægges et vandret Snit i den neutrale Flade og et lodret Snit gennem Kraften Q, som vist paa Fig. 299, vil Trykket søge at skyde det afskaarne Stykke til venstre, og naar det bliver liggende, kan det kun skyldes en vandret Kraft af samme Størrelse i den neutrale Flade. Da denne Flades Areal ver Forskydningsspændingen: Q . bm c C - Q Q er bccm2, bli- Tb - T' ~ T Fig. 299. Havde vi lagt Snittet højere oppe, var Trykket blevet min- dre og dermed ogsaa rb, havde vi lagt det dybere, vilde der- imod Trykket og Tb have holdt sig konstante. Den vand- rette Forskydningsspænding er altsaa Nul foroven og vokser derfra ned til den neutrale Akse, hvor den naar sin Maksimal- værdi, der holder sig konstant ned til Jærnet (Fig. 300). Vi har uden videre forudsat, at den forskydende Kraft var jævnt fordelt over den vandrette Strækning c, og det er den ogsaa i det anførte FZksempel. Lægges det lodrette Snit f. Eks. i Afstanden x/2 c fra Lejet, saa er Momentet kun halvt saa stort, altsaa ogsaa Trykkraften halv saa stor, men samtidig er Forskydningsfladen formindsket til det halve. 355. I et lodret Snit paa Strækningen c virker der ligeledes en forskydende Kraft, der let ses al have Størrelsen (). Denne Kraft kan ikke fordele sig jævnt over Snittet, som følgende Betragtning viser. Tænker man sig el kvadratisk Prisme udskaaret af Bjælken et Sted under den neutrale Akse (Fig. 301), vil det kun være paavirket af forsky- dende Spændinger, nemlig dels de vandrette, r, der er vist i Fig. 300 og dels lodrette t, men deraf følger t' = r, thi ellers vilde Prismet rotere. Der virker ganske vist nogle smaa Normal- spændinger i de vandrette Flader, men det drejende Moment, de giver, er uendelig lille i Forhold til Forskydningsspændingernes. Udskæres Prismet over den neutrale Akse, vil der desuden des Normalspændinger i de lodretle Flader, men ogsaa disse Spændingers ment er forsvindende lille, saaledes at man i alle Tilfælde faar t' = t. lodrette Forskydningsspændinger fordeler sig altsaa ogsaa som Fig. viser. T T' Fig. 301. fin- Mo- De 300