Jærnbeton i Teori og Praksis

Forfatter: E. Suenson

År: 1918

Serie: 1ste del

Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel

Sted: København

Udgave: Anden udgave

Sider: 299

Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 318 Forrige Næste
________ _____________________________________________________________________________________________________ 192 virkningen ophøre at være en ren Forskydning, der kommer en Normalspænding til, samtidig med at t bliver mindre. Naar Drejningen har naaet 45°, vil t være Nul, mens tf har sin Maksimalværdi, Træk hvis Drejningen er foretaget Fig. 306. spændingernes indbyrdes Beliggenhed opad, Tryk hvis Drejningen er foretaget nedad. For Snittet ab gælder det samme. Vi har hidtil regnet Punktet a lig- gende under den neutrale Akse, hvor Bøj- ningsspændingen vinkelret paa Fladen ab forudsættes at være Nul; lader vi denne Forudsætning falde eller vælger et Punkt over den neutrale Akse, saa maa Fladen ab drejes ud af den lodrette Stilling for at blive paavirket til ren Forskydning, og den maa drejes saa meget, at den ved Drejningen optraadte Normalspæn- ding ophæver Bøjningsspændingens Koni- posant vinkelret paa Snittet. Hoved- ændres imidlertid ikke ved Drejn ngen; det vides fra den tekniske Elasticitetslære x), al der i et vilkaarligt Punkt af en Bjælke kan lægges 4 Snit (Fig. 306), dannende 45° indbyrdes, af hvilke et er paavirket til rent Træk, et til rent Tryk og to til ren Forskydning, og disse Spændinger er (le største i Punktet, aitsaa Hovedspændingerne. 360. Hovedspændingernes Størrelse og Retning kan beregnes, naar Spændingerne i to paa hinanden vinkelrette Snit, f. Eks. et lodret og et vandret, er kendte ------------- (F>g- 307). Man har da, naar ffx og a er Trykspændinger (i modsat Fald skal de indføres med negativt Fortegn): Fig. 307. maks ffc 1 maks ff1 / maks t = (263) (264) mens Vinklen « (Fig- 306) mellem det trykkede Hovedsnit og en Linie parallel med Bjælkeaksen bestemmes af: 2r tg‘In =-—(265) er — ff y x fff/ skyldes det direkte Tryk fra Bjælkens lodrette Last og er som Regel saa lille, at der kan ses bort fra den, hvorved Formlerne reduceres til: maks ffc I ,TX 1 / — , 1 /—------ 2t , t z — — + — 14r 4- ff’ , maksr = — Vfa2 i a2 tg 2a = —___ (266 — 68) maks ff J 2 — 2 ' ~ x ’ 2 ' ' x ’ " __„ ' ' For et Punkt i en homogen Bjælkes Overside er t = 0, aitsaa n ■= 1 /n (den anden mulige Værdi passer ikke med Fig. 306) og maks ffc | °x ( % maks ff* \ 2 ~ 2 1 maks T = 2 ax‘ (269-70) For et Punkt i Bjælkens Underside er t = 0, aitsaa « = 0 (Værdien 1/in passer ikke) og: For et Punkt maks ffc I — ,Tx ax f maks o* ) ~ 2 ~ 2 ( — den neutrale Akse er ff = 0, 1 maks t = -^ (271 72) aitsaa a = ’/4 n og: maks irc | f + T inaks a'f 1 — t ’ maks i — i. (273-74) ______________________ *) Ostenfeld: Teknisk Elasticitetslære 1916, S. 72.