Jærnbeton i Teori og Praksis
Forfatter: E. Suenson
År: 1918
Serie: 1ste del
Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel
Sted: København
Udgave: Anden udgave
Sider: 299
Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
________
_____________________________________________________________________________________________________
192
virkningen ophøre at være en ren Forskydning, der kommer en Normalspænding
til, samtidig med at t bliver mindre. Naar Drejningen har naaet 45°, vil t
være Nul, mens tf har sin Maksimalværdi, Træk hvis Drejningen er foretaget
Fig. 306.
spændingernes indbyrdes Beliggenhed
opad, Tryk hvis Drejningen er foretaget
nedad. For Snittet ab gælder det samme.
Vi har hidtil regnet Punktet a lig-
gende under den neutrale Akse, hvor Bøj-
ningsspændingen vinkelret paa Fladen ab
forudsættes at være Nul; lader vi denne
Forudsætning falde eller vælger et Punkt
over den neutrale Akse, saa maa Fladen
ab drejes ud af den lodrette Stilling for
at blive paavirket til ren Forskydning,
og den maa drejes saa meget, at den
ved Drejningen optraadte Normalspæn-
ding ophæver Bøjningsspændingens Koni-
posant vinkelret paa Snittet. Hoved-
ændres imidlertid ikke ved Drejn ngen;
det vides fra den tekniske Elasticitetslære x), al der i et vilkaarligt Punkt af
en Bjælke kan lægges 4 Snit (Fig. 306), dannende 45° indbyrdes, af hvilke et
er paavirket til rent Træk, et til rent Tryk og to til ren Forskydning, og disse
Spændinger er (le største i Punktet, aitsaa Hovedspændingerne.
360. Hovedspændingernes Størrelse og Retning kan beregnes, naar Spændingerne i to
paa hinanden vinkelrette Snit, f. Eks. et lodret og et vandret, er kendte
------------- (F>g- 307). Man har da, naar ffx og a er Trykspændinger (i modsat
Fald skal de indføres med negativt Fortegn):
Fig. 307.
maks ffc 1
maks ff1 /
maks t =
(263)
(264)
mens Vinklen « (Fig- 306) mellem det trykkede Hovedsnit og en Linie
parallel med Bjælkeaksen bestemmes af:
2r
tg‘In =-—(265)
er — ff
y x
fff/ skyldes det direkte Tryk fra Bjælkens lodrette Last og er som Regel
saa lille, at der kan ses bort fra den, hvorved Formlerne reduceres til:
maks ffc I ,TX 1 / — , 1 /—------ 2t
, t z — — + — 14r 4- ff’ , maksr = — Vfa2 i a2 tg 2a = —___ (266 — 68)
maks ff J 2 — 2 ' ~ x ’ 2 ' ' x ’ " __„ ' '
For et Punkt i en homogen Bjælkes Overside er t = 0, aitsaa n ■= 1 /n (den anden mulige
Værdi passer ikke med Fig. 306) og
maks ffc | °x ( %
maks ff* \ 2 ~ 2
1
maks T = 2 ax‘
(269-70)
For et Punkt i Bjælkens Underside er t = 0,
aitsaa « = 0 (Værdien 1/in passer ikke) og:
For et Punkt
maks ffc I — ,Tx ax f
maks o* ) ~ 2 ~ 2 ( —
den neutrale Akse er ff = 0,
1
maks t = -^
(271 72)
aitsaa a = ’/4 n og:
maks irc | f + T
inaks a'f 1 — t ’
maks i — i.
(273-74)
______________________
*) Ostenfeld: Teknisk Elasticitetslære 1916, S. 72.