Jærnbeton i Teori og Praksis

191 ■'ved a er lig ib, men aftager jo nærmere forudsat at Belastningen er kontinuerlig; ningen af Enkeltkræfter og ligger ac mel- lem to saadanne, vil Forskydningsspændin- gen ogsaa være konstant der. Vi forud- sætter nu ab = ac = 1 em o: saa lille, at vi Fig. 303. i alle Tilfælde med tilstrækkelig Nøjagtig- man kommer c, bestaar Belast- hed kan regne Forskydningsspændingen i ac konstant, lig vb. Gaar vi endvidere ud fra, at Bjælken kun er 1 cm bred, vil de forskydende Kræfter i Fladerne ab og ac hægge være lig vb og kunne sammensættes til en Resultant el Træk, der virker nedad under 45°. Bjælken er derfor udsat for at blive revet over langs en Plan, der staar vinkelret paa denne Kraft. Da Trækket }2 virker paa et Areal, der er |2 Gange større end det, Forskydningen virker paa, bliver Trækspæn- dingen kun rb, altsaa lig Forskydningsspændingen. Men Be- tonens Trækstyrke er kun ca. 1/3 af Forskydningsstyrken (§ 386), saa denne Trækspænding bliver farligere end For- skydningsspændingen, og det viser sig ogsaa, at Forskyd- ningsbrud som Regel foregaar efter Planer, der fra Bjælkens Underside henne ved Lejerne stiger skraat opad henimod Midten under 45° med Bjælkeaksen (Fig. 304 — 05). Saa- danne Brud, der skyldes Forskydning, optræder altid plud- seligt i Modsætning til de Brud, der skyldes en Overskridelse af Jærnets Flydegrænse. Dannelsen af de skraa Revner kan modvirkes ved en Arme- ring med lodrette Bøjler (Fig. 332 i § 390), eller endnu bedre ved at bøje nogle af Bjælkens Jærn skraat op, saa de skæ- rer Revnerne under en ret Vinkel (Fig. 333). Fig. 304. Forskydningsbrud1). Fig. 305. Forskydningsbrud.- Armeringsjærnet er tegnet paa Bjælkens Side2' y. Hovedspændingernes Størrelse og Retning. 359. De i Fig. 303 viste Spændinger kaldes Punktet a’s Hovedspændinger, fordi del er de størsle Spændinger i Punktet. Drejes Snittet ac om a, vil Paa- *) Mörsch: Der Eisenbetonbau 1912, S. 256. *) I). 4. f. E, Heft 20, S. * *26.