Jærnbeton i Teori og Praksis

194 Forskydningsspæn- dingstrajektorierne faar under samme Forudsæt- ninger som gælder for Fig. 309 del i Fig. 310 viste Forløb. 362. Spændingstrajekto- rierne angiver kun Retningen af Hovedspændingerne, medens Størrelsen varierer langs Tra- p. jektorien. Ogsaa Størrelsens °' Variation har imidlertid Interesse, og den er vist paa Fig. 311 og 312 for en Bjælke, Mage til Fig. 308, under Forudsætning af at Midterkraftens Størrelse er 10/8 ■ b a- I Fig. 311 er indlagt Kurver gennem Punkter med samme Værdi af maks i. Man vil se, at den eneste Spændingstrajektorie, langs hvilken r er konstant, er den neutrale Akse. I Fig. 312 er indlagt Kurver gennem Punkter med samme Værdi af maks o*. Man vil se, at der et Stykke fra Lejet findes Kurver (3 og 4), i hvilke Spændingen er større end i den neutrale Akse, og hvis Form nærmer sig til Trajektoriernes. Langs disse Kurver maatte man da vente, at et Forskydningsbrud vilde ske, og det viser sig ogsaa ved Brudforsøg, at de skraa Revner først optræder et Stykke fra Lejet. b. Forskydningsspændinger i T-Bjælker. a. Forskydning i Bjælkekroppen. 363. Medens Forskydningen kun spiller en ringe Rolle ved Plader, er det anderledes ved T-Bjælker; til dem overføres en bred Plades Last, og der er kun den smalle Bjælkekrop til at optage den vandrette Forskydning. Formlen (261) ændres derfor til: Q x b0- m hvor b0 er Bjælkens Bredde, medens Q er Transversalkraften fra hele den Last, der findes paa Bjælken fra Plademidte til Plademidte. Ogsaa her er det nøj- agtigt nok at sætte m = 0,9 h uden Hensyn til Pladens Tykkelse og Jærn- procentens Størrelse. Undertiden sætter man dog for at være paa den sikre Side: m = h — l/3c, (276) hvor c er Pladetykkelsen. Ved Bjælker vil Forskydningsspændingerne ofte blive for store, saa at der maa træffes Foranstaltninger til at optage dem. Det viser sig hyppigt ved Be- lastningsforsøg, at Bjælkerne brydes ved Lejet, saa at den Sikkerhed, hvormed Bjælkens Midterparti er dimensioneret, slet ikke kommer til Udtryk. Man bør derfor lægge megen Vægt paa, at Bjælkerne konstrueres stærke nok til at op- tage Forskydningsspændingerne. Jærnenes Opbøjning er det virksomste Middel til at forstærke Bjælkeenden og bør først og fremmest anvendes; man nøjes dog ikke hermed, men indlægger yderligere en større eller mindre Mængde Bøjler, selv om det teoretisk set ikke er nødvendigt (§ 413). |3. Forskydning i Bjælkehovedet. 364. Foruden de nys omtalte Forskydnings- spændinger i Kroppen vil der ogsaa virke vandrette Forskydningsspændinger i Bjælkens Hoved. Den totale, vandrette, forskydende Kraft over Bjælkejær- nene er pr. Ib. cm af Bjælkens Længde i Henhold til (275): tb ' — I 03 CO i i CO OJ Fig. 313. Q.. m