Jærnbeton i Teori og Praksis

Forfatter: E. Suenson

År: 1918

Serie: 1ste del

Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel

Sted: København

Udgave: Anden udgave

Sider: 299

Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 318 Forrige Næste
_______ _________ ________ ____________________ I de to Snit a — a (Fig. 313) vil der tilsammen virke en forskydende Kraft, der er noget mindre, nemlig: Q b—b0 b Regnes denne Kraft jævnt fordelt over en Forskydningsspænding: j T = 2c Pladetykkelsen c, vil der i hvert Snit virke Q b-_b0 m b (277) Sættes b0 = 0, er man paa den sikre Side og finder: 2c m (278) Som Regel vil 2c og b0 ikke afvige meget i Størrelse fra hinanden, og naar Tb er stor, maa man derfor ogsaa under- søge t'. 365. Hvis t' er større end den tillade- lige Værdi, tb, maa Pladens Armering even- tuelt forøges, saaledes at der i Snit a — a bliver Jærn nok til at tage den resierende Forskydning 2). t' bestemt af (277) maa dog aldrig overstige 3/& (§ 396). t' kan ogsaa formindskes ved, at der støbes en Skraa- ning mellem Bjælke og Plade (Fig. 156—57, Side 102), hvilket navnlig bruges, naar Pla- den er tynd 3). Ved i (277) at sætte t lig 6, (eller 36,) og løse Ligningen m. H. t. /?0, fin- der man, hvor langt det er nødvendigt al føre Jærnene (eller Skraaningerne) ud. Et Eksempel findes i § 423,5. 366. Fig. 314 viser Brududseendet af en Bjælke, der er gaaet i Stykker som Følge af Forskydningsspændinger i Pladen. En stor Del af Revnerne ses at skyldes de skraa Trækspændinger, der ledsager For- skydningen 4). Fig. 314. Forskydningsbrud i T-Bjælke. * ) Det er her forudsat, at Trykkraften er jævnt fordelt over hele Bredden 5, hvad den næppe er ved Lejet, men først i en Afstand af ca. b fra dette. Hvis Bjælkekroppen alene kan optage Momentet paa en Strækning x fra Lejet, behøver man næppe at bekymre sig om Spæn- dingerne i Snittene a—a paa denne Strækning. * ) De tyske Bestemmelser (1915) foreskriver, at naar Pladens Bærejærn ligger parallelt med Bjælken, skal der tværs paa denne indlægges mindst 8 Rj, 7 mm pr. m (incl. Fordelingsjærnene) uden Hensyn til Størrelsen af t', og deres Længde skal være lig den nyttige Pladebredde. Bach og Grafs Forsøg (Mitt. üb. F., Heft 122—23, S. 48) har vist, at Pladen forstærkes bedst ved tynde Jærn, indlagt midt i Pladen. 3) Bach og Grafs Forsøg (Mitt. üb. F., Heft 122—23, S. 48) har vist, at en saadan Skraaning kan forøge Bjælkens Bæreevne med 20 °/ . 4) Mitt. ü. F., Heft 90—91. Billedet er gengivet efter Mörsch S. 344. Midt i Pladen vil inan bemærke to lange Revner, der skiller den fra Bjælke- kroppen. Disse Revner fremkom før de andre, og Mörsch forklarer deres Op- staaen ved Hjælp af Fig. 315. Tænker man sig den ene Flig skaaret løs, vil den under Paavirkning af Forskydningsspændingerne i Snittet deformere sig som vist punkteret. For at denne Deformation skal blive hindret, maa der _______________ _________ i Snittet virke de viste Normalspændinger, Tryk ved Enderne og Træk i Midten, som fremkalder de paagældende Revner. Pladen i Fig. 314 var ar- meret vinkelret paa Bjælkekroppen; en tilsvarende Bjælke uden saadan Ar- mering bar kun 62 °/0 af, hvad den første bar, og hele den ene Flig revnede fra i Brudøjeblikket. Fig. 315. 13*