Jærnbeton i Teori og Praksis

(279) altsaa: (280) bruges, (281) den fra (282) M dm m“2 dx ’ 196 c. Forskydningsspændinger i Bjælker med variabel Højde. 367. Lad Momentet i det viste Snit (Fig. 316) være M kgcm, da er: med Størrelsen En Sammenligning med (261) viser, at b-?b er blevet formindsket der er positiv, naar M og m vokser samtidig, som i Figuren. 368. For en Bjælke med rektangulært Tværsnit haves tilnæi'melsesvis zn = 0,9 $5=0,9.^ = 0,9.(9«, dx dx ‘ For en Bjælke med T-formet saafremt man regner m = 0,9h. dm dh -f- = — ty«, dx dx b • t.= —----. 0 9 • tga. b m nd ’ J Tværsnit kan (280) ogsaa Regnes m = h — */2 c, faas: b. • T.—--------■ tgn. ° b m m- Formel (280) gælder ogsaa for en kontinuerlig Bjælkes Konsoller (Fig. 317), idet ogsaa her M og m vokser samtidig. For M indføres Momentets numeriske Værdi. saadan Form, at m aftager, naar M vokser, skal de to Led i (280) og at subtraheres. hvor Konsollens Underside skærer Bjælkens, har bQ • r[t to Værdier, den af Formlerne ovenfor bestemte. Denne pludselige Variation af Fig. 317. Fig. 318. Hvis Bjælken har en (281) adderes i Stedet for 369. I det Punkt, nemlig dels og dels kan man undgaa ved at afrunde Knækket. Saafremt man ved Dimensioneringen arbejder med Maksimalkurverne for Q og M, der er sammenstykkede af Kurver fra forskellige Belastningstilstande, maa det erindres, at det M, der indgaar i Formlerne ovenfor, ikke er Punktets Maksimalmoment, men det Moment, der optræder samtidig med Qmakt- For et Punkt i Konsolens yderste Del kan det godt hænde, at den Be- lastningstilstand, der giver Qmaks, giver et positivt Moment, saaledes at Minustegnet i Formlerne ovenfor skal ændres til et Plustegn. For Praksis er de ovenfor udviklede Formler af ringe Betydning. I en Bjælkes fri Ende er M — 0 og *b altsaa uafhængig af a, og ved en Mellemunderstøtning vil Faren for Forskydningsbrud snarere vokse end aftage med «. Ser vi paa en Konsol (Fig. 318), vil der i den neutrale Flade a — b være en forskydende Kraft lig Trykkraften C, og har Bjælken en skraa Underside c — d, vil samme Kraft optræde i Fladen e — b, hvis Areal aftager med voksende Stejlhed af Bjælkens Underside. Ved Forsøg med kontinuerlige Bjælker har det ogsaa vist sig, at Bruddet begynder med en vandret Revne som e — b (Mörsch: Der Eisenbetonbau 1912, S. 367). d. Forskydningsspændinger i Bjælker med vilkaarligt Tværsnit. 370. Er Tværsnittet ikke rektangulært, men af en anden Form, kan man altid finde Forskydningsspændingen i en vilkaarlig Afstand, y, fra den neutrale Akse (Fig. 319) ved Hjælp af den tekniske Elasticitetslære kendte Formel: T _ Q A Tb~ bl' Er Tværsnittet homogent, betyder S det statiske af det skraverede Areal m. H. t. den neutrale Akse, er Inertimomentet af hele Tværsnitsarealet m. H. t. samme Akse Er Tværsnittet armeret, maa ved Bestemmelsen af S Moment mens I