Jærnbeton i Teori og Praksis

197 og I Jærnarealerne transformeres til Beton ved Multiplikation med n, medens de strakte Betonarealer medregnes eller ikke, eftersom man gaar ud fra, at Betonen er revnet eller ej. Vil man f. Eks. bestemme rfc i den neutrale Akse for et dobbelt armeret, rektangulært Tværsnit, skal man for S indføre det statiske Moment af det trykkede Betonareal og af n ■ /* in. H. t. den neutrale Akse. Det strakte Areals statiske Moment er lige saa stort, og uden Hensyntagen til Betonens Trækspændinger faas derfor: S = nf . (h - x), I = b • x’ + nf • (x - hc)2 + nf ■ (/» - x)2. (283-84) 2. Adhæsionsspændingernes Bestemmelse. a. Den teoretiske Maksimalværdi. 371. Vi fandt i § 356 (Fig. 302), at Differensen mellem Trykkræfterne i lo . . , p . , q • , dH Q • dx paa hinanden følgende Snit var: og Differensen mellem Trækkræfterne er følgelig lige saa stor. Denne Differens overføres til Betonen ved Hjælp af Adhæsionsspændinger langs Jærnenes Over- flade. Er Jærnenes samlede Omkreds ocm, bliver Jærnoverfladen odx og Spændingen: Q.dx Q rbj =-----j— --------- m • o • dx m- o Formlen er kun rigtig, naar alle Jærnene har samme Diameter, i modsat Fald maa regnes ud for hvert Jærn for sig, idet den vokser med Jærndiameteren. Er det totale Jærn- tværsnit f og den største Diameter d, vil være den Brøkdel af Adhæsionskraften, som falder paa det sværeste Jærn, saaledes at dettes Adhæsionsspænding bliver: Q • dx l/4nd2 T . = m f = Q (287) bJ n • d ■ dx m ■ if:d Formel (286) er lige saa vel som (261) gyldig for en vilkaarlig Belastning. I Følge (261) er nemlig hele den forskydende Kraft i et vandret Snit umiddel- bart over Jærnet —, og da denne Kraft overføres til Jærnet langs dets Over- m flade, kommer man til (286). De to Størrelser, der har Interesse, Jærnets Adhæsionsspænding og slørste Forskydningsspænding i Betonen, findes altsaa bægge af ~ ved at dividere med henholdsvis Jærnomfanget pr. Ib. cm og Pladebredden eller Bjælkebredden. Er Bjælken simpelt understøttet og jævnt belastet, og er m og f ens for alle Tværsnit, optræder følgelig maks rbi ligesom maks tb ved Lejerne. Er Bjælken kontinuerlig, optræder maks Tbj for de øvre Jærn ved Mellemunder- støtningerne, mens den for de nedre Jærn maa bestemmes af () i Moment- nulpunkterne, da Jærnet her gaar over fra al være strakt til at være trykket. b. Valg af Jærndiameter. a. Jærn uden Kroge. 372. Viser det sig, at zbj efter Formel (286) bliver større end tilladeligt (§ 94), maa man bruge spin kiere Jærn. Man kan imidlertid paa Forhaand sikre sig, at Adhæsionsspændingen ikke bliver for stor, thi — fy • m, og af (286) faas: Qmak, = Tbj • m-o, der ved Division giver: Mnafc« = (288) For Rundjærn haves: Z. = 2/<^2- = 4, altsaa: d = 4• (289) O TCd 4 \Jmaks dj