Jærnbeton i Teori og Praksis

Forfatter: E. Suenson

År: 1918

Serie: 1ste del

Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel

Sted: København

Udgave: Anden udgave

Sider: 299

Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 318 Forrige Næste
199 en Søjlefods Indspændingstværsnit (Fig. 84, Side 56) er det saaledes af undei- ordnet Betydning, om Adhæsionen ophæves langs Jævnet forneden, thi selv om Jævnet ligger løst inde i Betonen, virker det alligevel. Paa samme Maade vil Adhæsionsspændingen ved en kontinuerlig Plades Mellemunderstøtningei være af underordnet Betydning, saafremt Jærnene er gennemgaaende. 375. Hvis Jærnene i en Bjælkeende mangler Kroge og er snorlige, vil de glide, selv om Formel (289) er tilfredsstillet, saafremt Jærnspændingen over- skrider Flydegrænsen, og saafremt Forholdene tillader, at Flydningen foitsættei sig til hen i Nærheden af Jærnenden. De spinkle Jærn, der sædvanligvis bruges i Plader, er imidlertid sjældent saa snorlige og jævne, at dette For- hold faar Betydning; Pladen vil som Regel ødelægges af Normalspændingerne, inden Flydningen har naaet Lejet. Er d<12mm, behøver man derfor ikke at kroge Jærnene, naar blot Formel (289) er tilfredsstillet; dog plejer man at gøre det i overragende Pladeender (Fig. 251,1, S. 154). Sværere Jærn bør man der- imod altid forsyne med Kroge, ikke blot paa Grund af det nys nævnle For- hold, men ogsaa af Hensyn til de Adhæsionsspændinger, som opstaar ved Temperaturvariationer (t. Eks. under en Ildebrand) og ved Betonens S\ind, og hvis Størrelse er proportional med Jærnstangens Tværsnitsareal. I Bjælker er det et godt Princip altid at bruge Kroge uden Hensyn til Jærnenes Dimension. Hvis Jærnet er sværere end 25 mm eller sværere end (289) angiver, bør Krogene desuden forsynes med Nakkebøjlei (Fig. 26, Side 24) ellei omgives med et Par Bøjler af den almindelige Slags, som bruges i Bjælker (Fig. 332 i § 390). c. Adhæsionsspændingens Middelværdi. 376. Formel (286) er af meget teoretisk Natur. De Forudsætninger, under hvilke den er udledet, er anskueliggjorte ved Fig. 320. Betonen er ved Revner delt i uendelig tynde Lameller, saa den ikke kan over- I føre vandrette Trækkræfter. Revnerne maa tænkes sav- takkede, saa at lodrette Forskydningsspændinger kan H [niTri TIT overføres. Alle Lamellerne er i fast Adhæsionsforbin- delse med Jærnet. ____________________I Disse Forudsætninger er imidlertid ikke til Stede; I I I I. I I I I I 1 1 I 4=Er* nær Lejet er Bøjningsspændingerne saa smaa. at Be- -c— x — tonen er fri for Revner paa en større eller mindre <lg‘ Længde x. Paa denne Strækning er der Trækspændinger i Betonen, og Diffe- rensen mellem Træk kræfterne i to konsekutive Snit er følgelig større end Differensen mellem Trækkræfterne i Jærnet, og det er kun denne sidste Diffe- rens, der skal overføres til Betonen ved Adhæsion. Den sande Værdi af rbj er derfor mindre end den formelle, og Forskellen vil være des større, jo større Betonens Andel i Kraftoverføringen er, altsaa større ved Plader og rektangulære Bjælker end ved T-formede Bjælker. Denne Fejl kunde man raade Bod paa ved at beregne Tbj under Hensyn- tagen til Betonens Trækspændinger, men det er ikke Umagen værd, da Formel (286) har andre Mangler, som ikke afhjælpes paa denne Maade. I Praksis holder man sig til den simple Formel (286), der altid er paa den sikre Side, og kun naar dens Respektering volder Vanskelighed, gaar man over til den følgende Regnemaade. 377. Vi har hidtil forudsat, at xbj i intet Punkt maa overskride den til- ladelige Værdi, men dette er inkonsekvent, thi den tilladelige Spænding er ud-