Jærnbeton i Teori og Praksis

200 ledet af Forsøg, ved hvilke vi har forudsat Tbj konstant over hele den ind- støbte Stanglængde; Forsøgsværdien er en Middelværdi, og det maa der tages Hensyn til, naar der dimensioneres paa Grundlag af den, ellers kommer man til det urimelige Resultat, at det er ligegyldigt om Jærnet stopper op i det teoretiske Lejepunkt eller løber et Stykke videre, og at det er ligegyldigt, om der er Kroge paa Jærnet eller ej; den teoretiske Værdi af xbj bliver nemlig den samme i Lejepunktet, selv om Jærnet løber videre og ender i en Krog. Denne Vanskelighed kan klares paa følgende Maade. Hvis Bjælken Fig. 320 er revnet i Midterpartiet, saaledes at den yderste Revne ligger i Afstanden x fra Lejet, vil Trækkraften i Jærnet i denne Revne kunne béregnes, og Jærn- længden x + c er da under meget nær samme Forhold som et af Jærnene ved —------------------------ Udtrækningsforsøget Fig. 3 (Side 11) eller som / \ de 52 cm af Jærnet ved Bøjningsforsøget Fig 10. I \ Spændingsfordelingen maa derfor noget nær 1 svare til Fig. 8. Ved en vis Belastning vil rbj for- । ■” ---------- dele sig som den fuldt optrukne Kurve i Fig. 1 ■ 7 321 viser, og naar Trækkraften i Jærnet stiger, Bølgen til højre blive højere og forskyde ----i--------sig til venstre for i Brudøjeblikket at ende i .... -...................? *" den Stilling, som den stærkt punkterede Kurve h- x —i angiver. Den formelle Fordeling af rbJ i Brud- Fig. 321. øjeblikket under Forudsætning af jævnt for- delt Last er derimod, som den svagt punk- terede Linie angiver. Forholdene svarer altsaa paa det nærmeste til For- holdene ved de udførte Adhæsionsforsøg, og Forsøgsresultaterne kan direkte overføres til Praksis, naar vi dér, ligesom ved Forsøgene, regner Adhæsionen jævnt fordelt over Indstøbningslængden. 378. Indstøbningslængden er imidlertid ubekendt, thi det vides ikke, hvor den yderste Revne ligger, og for at være paa den sikre Side maa vi derfor regne med, at den ligger saa uheldigt som muligt o: saaledes, al oj : (æ + c) er Maksimum. I Tilfælde, hvor Overholdelsen af (289) volder Vanskelighed, kan man derfor se bort fra den, naar man blot sørger for, at Afstanden fra Jærnets Endepunkt til et vilkaailigt Snit i Pladen eller Bjælken aldrig er mindre end Forankringslængden, altsaa: For Jærn uden Kroge (§33): For Jærn med Kroge (§42): . d øj a- l = d"i elIer z = lOcf2. (298—300) Beliggenheden af det i denne Henseende farligste Tværsnit maa undersøges i hvert enkelt Tilfælde. I § 379—80 er Fremgangsmaaden vist for jævnt for- delt Last og for Jærn uden Kroge. 379. For en simpelt understøttet Plade eller Bjælke med ensformig for- delt Last er Momentkurven en Parabel. Er ålle Jærnene gennemgaaende i Undersiden, vil Momentarmen m være den samme i alle Tværsnit, og Jærnspændingen (= M : (m-f)) vil følge- lig ogsaa variere efter en Parabel (Fig. 322). Kaldes \ Jærndiameteren d og Jærnspændingen i Afstanden x f É \ fra det teoretiske Understøtningspunkt o}, og forud- 77 ! |_______\ sættes Adhæsionsspændingen (r6j) ensformig fordelt over tLr*—- . | Jærnet paa Strækningen x, kan denne Spænding findes Fig 322 af Ligningen: