Jærnbeton i Teori og Praksis

8 111. JÆRNBETONENS EGENSKABER. A. Betonens Evne til at hindre Rustdannelse. 11) Det er en praktisk Erfaring, at Betonen1), naar den er tilstrækkelig tæt, i en lang Aarrække beskytter Jærnet mod Rust2). Om Beskyttelsen varer evigt lader sig naturligvis ikke afgøre, men foreløbig! har man ikke gjort for- uroligende Erfaringer 3). 12) Naar Betonen er i Stand til at beskytte Jærnet, skyldes det dels dens alkaliske Karakter og dels dens Tæthed. Det Vand, der findes i Betonen, er mættet med Kalk og beskytter derfor Jærnet mod Rust, og vandrer der Vand ind udefra, vil dette ligeledes mætte sig med Kalk. Cementens Størkning og Hærdning heroer nemlig hovedsagelig paa Udskillelse af smaa Krystaller af Kalciumhydroxyd o: Kalk af samme kemisk^ Sammensætning som læsket Kalk, af hvilken der derfor altid vil være store Mængder i Betonen 4). Kalciumhydroxyd er ganske vist meget tilbøjeligt til at optage Kulsyre- anhydrid fra Luften og omdanne sig til Kalciumkarbonat, og en saadan Om- dannelse sker der ogsaa i Betonen, overalt hvor denne er i Berøring med Luften, men god Beton er for tæt til, at Kulsyren kan trænge ind, og Karbo- natdannelsen bliver derfor rent overfladisk. Er der Revner i Betonen, gennem hvilke Luften kan trænge ind til Jærnet,. er Muligheden for et lokalt Rustangreb tilstede, men er Revnerne fine, vil Luft-, cirkulationen i dem være saa ringe, at Angrebet ingen Betydning faar under normale Forhold 5). Talen er her udelukkende om Beton af Portlandcement. Ved Vandbygningsarbejder i Tyskland bruges undertiden Kalk-Trass-Beton med Jærnindlæg, men om Jærnets Varighed under disse Forhold vides intet nærmere; den er dog sikkert stor, hvis Betonen er tæt. 2) Nogle mener endog at have konstateret, at rustne Stænger bliver rustfri efter nogen Tids Indstøbning, men det beroer dog sikkert paa en Fejltagelse. Man har villet forklare Rustens for- mentlige Forsvinden ved at den opløses af Mørtlen, mens denne endnu er flydende, idet der da i Mørtelen skulde findes surt Kalciumkarbonat, CaH,2 (COA, som er i Stand til at opløse Jærn- oxyd (se Den Tekniske Forenings Tidsskrift 1909, S. 201 og B. u. E. 1912, S. 48). Men da Luftens Kulsyre ikke kan trænge ind i den vandfyldte Mørtel, vil der næppe kunne danne sig nævne- værdige Mængder af det paagældende Karbonat. løvrigt bar jeg selv konstateret, at ,Jærnstængerr der var rustne ved Indstøbningen, ogsaa var rustne, da de 6 Maaneder senere blev trukne ud (Ingeniøren 1908, S. 130). “) En i Grenoble 1886 bygget Vandledning med 25 m Trykhøjde blev 15 Aar efter (1901) undersøgt, og man fandt Mørtlen uforandret, og alt Jærnet, selv de 1 mm tykke Bindetraadef sammenhængende med Mørtlen og ubeskadiget (Ingeniøren 1901, S. 208). Af en i München 1892 nedlagt Rørledning blev et Rør taget op 1902, og Traadene var ganske rustfri. I hægge disse Til- fælde har Mørtlen dog formentlig været meget fed. I Østrig har man undersøgt nogle 13-aarige Buebroer, hvis Underside havde været stærkt udsat for Lokomotivrøg. Jærnet, der var dækket af 1—3 cm Beton af Blanding 1:3, var uforandret, kun paa eet Sted, hvor Betonen var synlig porøs, var Jærnet ret stærkt rustent (B. u. E. 1908, S. 375). Senere Undersøgelser af en Mængde tyske Jærnbetonbroer (Ing. 1916, S. 237) har vist, at ingen er helt fri for Rustangreb, og at dette udgaar fra Revnerne i Betonen. Rustdannelsen var stærkest, naar det dækkende Mørtellag var tyndt, og voksede med Broens Alder og navnlig med Luftens Forurening. Skulde det mod Forventning vise sig, at Jærnets Varighed i en vel udført Konstruktion kun er midlertidig, vil man kunne forøge den ved at bruge forzinket .Jærn og ved at behandle Be- tonens Overflade med Tætningsmidler. 4) Andre uædle Metaller som Zink, Bly, Tin, Kobber og Aluminium, der i Modsætning til Jærnet angribes af Alkalier, iltes i Berøring med Beton. 5) Ved Belastning af en Jærnbetonbjælke vil Betonen revne, naar dens Trækspænding har naaet Brudværdien, men er der meget Jærn i Bjælken, vil Revnerne være yderst fine. Probst udsatte i flere Døgn saadanne Bjælkers Underside for en Blanding af Ilt, Kulsyreanhydrid og Vanddamp, uden at det paavirkede Jærnet, Først naar Bjælkerne overbelastedes saa stærkt, at