Jærnbeton i Teori og Praksis

7 II. HISTORISK OVERSIGT. 10 lærnbetonens Oprindelse maa henføres til Midten af forrige Aarhundrede. Omkring 1850 da Portlandcementens Fabrikation fra at være Englændernes Hemmelighed gik over til at S pilles^e og Kunststenlndustrien samtidig begyndte at tage Fart, var Anvendelsen af et JærniSl1835 Foraøg med fritbærende Mure armerede med BaandjænP). 1 gjoia 8 Tuerman fik i 1854 Patent paa en Jærnbetonkonstruktion2). 1855 udtog Franskmanden Lambot Patent paa at erstatte Træ i Skibe og Beholdere med jærnbeton, og en lille Robaad, han samme Aar lod støbe til UdstUhngen i Pans, eksisterer endnu. Men dette Patent.førteig over Sagen, var Handelsgartneren Monier, der muligvis Den første der for Alvoi kastede s!g over^ g piant *ba]jer af Jærnbeton? og j 1867 har kendt Lambots aten g gf Slags transportabie Beholdere af dette Materiale. Senere tog han latent paa Ion A „ Reservoirer Broer, Trapper og Jærnbanesveller (1875). udvidedes Patentet„ ^^IhoWere indtil 200 m3 Rumfang og nogle Broer; men megen For- Monier udfølte en DeI . . 1876 undlo{; han at betale sin Patentafgift, saa at Pa- tjeneste har han næppe h< ‘ n j de følgende Aar 1877—80 fornyede han det atter og tentet forfaldt og blev ,4 “„%“« , Forbi„delSe med e.? Tekniker, thi de nye kompletterede det, og Forstaaelse af Jærnets Virkemaade end de ældre. Disse p’uXrf”"rCrallVSaTv^r Juridisk værdiløse, lykkedes del ham at slaa til Lyd tor og faa solgt i f»g n,ng i Frankrig. Efter’ j-x * nogle villaer i Nizza; han paabegyndte ogsaa en Fabrika- Grund af deres Soliditet og f ivkkedes ham aldrig at skabe sig den Formue, han havde tion af Jærnbeton-Ligkister; m Betydning er da navnlig den, at han forstod Jærnbetonens drømt om. 1 1906 døde han. ““"’It "l^nüigt til det teknisk« Udvikling. M°U'XtonT trlngte igennem skyldes navnlig to Mæn<l, Ingeniør Way., i Tyskland og Entreprenør Hennebique i . Antw cn set Moniers Beholdere og Rør. De var for Ilayss havde paa en Ud - tjl a{ Materialet kunde være Støbejærn (de var asfal- spinkle til at være af Beton og for s < Oplysninger og fik saa stor Tillid til Opfindelsen, at terede, derfor sorte); han søgte c < * Forretning for fuldstændig at vie sig til Indførelsen han afkøbte Monier hans Patent °| en med Banschinger paabegyndte han videnskabelige For- sog medyede“ tete doU Styrke at kende og lærte al lægge Jærnet paa dets rette Plads, nemlig der, hvor Trækspændingerne finde®- Q(J der paa Arbejdspladsen blev vist ham en Plade med Da Monier besøgte Wayss ’’ h»n £ Hovedet og indprentede Arbejderne, at Jærnet Jærnet liggende i Undeisk le n ■ forklare ham Fordelen ved den ny Ordning, men altid skulde lægges i Midten. «. ■ __ . g ærgerlig: »Hvem er Opfinderen, De eller jeg?« hvortil den anden blev ved sit og udb‘ def harhforbundet Beton med Jærn, og derfor opkalder jeg Wayss svarede: »De er den fø , der har anbragt Jærnet rigtig; desværre har ogsaa Systemet efter dem; men jeg ei aen , jeg ikke taget Patent paa det‘- . mellem Jærn og Beton og paaviste Betonens rustbeskyt- Wayss undersøgte ogsaa Adlu ■ »Moniersystemet«, hvorved forstaas plane eller hvælvede tende Evne; det skyldes hans Energi, at Monlersyste ; Tyskland. Iæ'"|b^Xkrig'bvilerBevSels™’1!"''1" 1892’ d“ °« C°illn“ om‘ra,t Sa,"li‘"g l"B Patent paa Bjælker af Jærnl^'to"; . lker var anerede anvendt i andre Lande«;, ganske vist kun Ideen var ikke ny; Jæinbc^n’ ‘ dclsc laa i Luften. Alligevel er det Franskmandene og undtagelsesvis, men en stærkele Ai takke for den rivende Udvikling, Jærnbetonen har først og fremmest Hennebiquehvem 1 k‘" kHske Sans< at jærnbetonen nu paa næsten alle faaet. Det skyldes hans ' tn blade MurvSk ’ Jærn og Træ. ’"ÄÄ Forbedring^. der skyldes Hennebique, n>aa særlig nævne» Jærnets Op. sioneringsformler blev gjort af Aoen.e'nrünll 1890 I 1894 fremsatte Coignet og Tedesco en Bereg- lige Behandling foretog Neunu.nn Brunn 1890^ fra mngsmaade, der paa det næime: Betonens Trækstyrke. anvendt 1891 nemlig til Etageadskillelser i Statens I Danmark »1-Jærnbe onen til det hvælvede Tag paa Hellerup Musæum for Kunst (Hvælvingel i «lokke i en Bølgebryder udenfor Frihavnen. Glasfabrik (121/. ™ Spændvidde) samt tü 1 ' j Lan(ibohøjskolens Stalde og i Geværfabrikken. I 1892 brugtes Materialet til Et^a(' j1 , tn Beskyttelse af Frihavnens Bolværker mod 1892—93 blev der anvendt Jæinnetonpiau j Pæleorm. ,1893 paabegyndtes '19 æ Spændvidde). 1894 blev Fodgængerbroen ved Lange lu udført^. 1895-97 blev der bygget 6 Aejbioer og £ Bredde 8 m) over en Arm af Odense I 1896 blev der støbt en Monierbro (Spændvidde 12,5«, «reaae Aa; Broen blev nedbrudt 1910. u 7-; 1913 S. 169. ’) Hager: Theorie des Eisenbetons 1916, S. 1. «) 1ste Gang, 1886, til Biblioteket i Amsterdam.