Jærnbeton i Teori og Praksis

6 7. I arkitektonisk Henseende frembyder Jærnbetonen store Fordele, idet den kan fremstilles i smukke Former uden Brug af forloren Pynt. Naar der lyses efter en særlig Jærnbetonstil, synes det mig ikke helt med Urette, forsaavidt som Jærnbetonen adskiller sig fra de ældre Byggematerialer ved flere Ejendommeligheder, som vist, maa kunne udnyttes kunstnerisk. Til disse hører det intime Sammenhæng mellem de enkelte Konstruktionsdele; i de ældre Konstruktioner blev Bjælkerne lagt ovenpaa Søjlerne, her vokser de ud af dem, omtrent som Grenene paa et Træ. Ogsaa den støbte Karakter maa kunne fremhæves ved bløde, afrundede Former, som de kendes fra Gibs-, Jærn- og Broncestøbning Tekniken er jo for en Del den samme. Men paa den anden Side kan man næppe sige, at Jærnbetonen er traditionsløs; de alminde- lige Husbygningskonstruktioner former sig i alt væsentligt som Trækonstruktioner ; Højden af en Bjælke og Tykkelsen af en Søjle bliver nogenlunde den samme, hvad enten man bruger Træ eller Jærnbeton. Den kunstneriske Gennemarbejdelse, som Træbjælkelofterne har været Genstand for, synes mig derfor at maatte komme Jærnbetonen til gode. Paa mange Punkter kan Ligheden forfølges; Kopbaandene mellem Træbjælken og dens Søjle gaar igen i Konsollen under Beton- bjælken ; Sprængværker til Bæring af vidtspændte Lofter udføres paa samme Maade af Jærnbeton som af Træ, kun langt bedre, idet de slet ikke sætter sig, mens ophængte Trælofter synker mange Tommer ned i Aarenes Løb. Saa er der Jærnbetonbindingsværket, som det fremtræder i moderne Forretnings- og Fabriks- bygningers Ydervægge, hvor Søjler og Bjælker er støbte, og Felterne mellem dem udmurede. Konstruktionen er nær beslægtet med Træbindingsværket, men indeholder dog saa meget nyt og karakteristisk, at jeg synes, den maa være en ren Lækkerbidsken for en Arkitekt. Mens jeg er ved Bindingsværket, maa jeg ogsaa nævne de gamle Huse, hvis øvre Etager er bygget ud over Stueetagen. Det er en Konstruktion, til hvilken det forgængelige Træ egnede sig meget lidt, mens Jærnbetonen er som skabt til den, og selv om den næppe vil blive genoptaget i større Udstrækning, kunde den dog maaske friste een og anden Arkitekt. Man skulde tro, at Jærnbetonen netop maatte være efter Arkitekternes Smag, thi intet andet Materiale taler saa tydeligt til Beskueren om de Kræfter, der virker i det; mindst af alle Jærnet, hvis fligede Profilers Bæreevne ingen Lægmand kan bedømme. Betonsøjlens og Betonbjælkens Tværsnit viser umiddelbart Bæreevnen, derfor bliver der ganske af sig selv Stil over en rationelt dimensioneret Jærnbeton-Konstruktion. Eller vil nogen benægte Stilfuldheden af et moderne Pakhus’ Indre med de svære Søjler og Bjælker, der synes at kunne bære Alverden og danner et Hele, i hvilket Øjet ikke finder en eneste Forbindelse, der leder Tanken hen paa, at noget kunde svigte. Ofte er Overfladen hæslig at se paa, men det er vist som Regel Pudsens Skyld; den raa Overflade er ikke grim, den virker alvorligt og kræver en smuk Form for ikke at virke kedeligt, men paa den anden Side synes jeg, at den i høj Grad fremhæver Liniernes Skønhed, fordi der ikke er andet at se paa. Det kan gøre een helt ondt, naar en saadan nøgen Skønhed skal dækkes, selv om Klædningen er pragtfuld. 8. Dekorative Led, der tidligere udførtes af Rørpuds eller Rabitzpuds, bliver nu ofte støbt af Jærnbeton, hvorved man bliver fri for Revner og de dermed følgende Reparationer. Kunstnerisk profilerede Led, der ikke bagefter skal pudses, kan enten støbes vaadt eller tørt. I første Tilfælde undgaar man ikke Smaahuller i Overfladen fra Luftblærer, der ikke er slupne tilvejrs, og Overfladen maa derfor bagefter slæmmes ind med sandfri eller dog sandfattig Cement- mørtel, der med en Sæk gnides ind i Hullerne, medens der kun lades det mindst mulige tilbage paa selve Overfladen. I andet Tilfælde bruges en meget tør Mørtel, der ikke giver Slamdannelse; ved omhyggelig Stampning faar man da en uhullet, sandstensagtig Overflade, idet Luften let slipper ud gennem Mørtelens Porer, da disse ikke er vandfyldte. Den tørre Mørtel behøver man kun at bruge i Yderfladen, bagved kan der støbes vaadt. Undertiden, f. Eks. til Altanpladers profilerede Underside, udlægges det underste, tynde Lag, som er af fin Mørtel, vaadt, og derpaa trykkes tørre Mursten ned i det, hvorved Vandet suges fra og Luften kan slippe op. 9. Nedbrydning af Jærnbeton-Etageadskillelser volder ikke større Vanskelighed. Pladerne slaas i Stykker med en Mukkert, hvorved Betonen let adskiller sig fra Jærnet, som derpaa over- klippes. Hvor Forholdene tillader det, kan man bruge en Ramklods. Bjælkerne mejsles igennem ved Enderne, saa de kun hænger i .Jærnene, der derpaa gennemskæres med en Stikflamme. Arbejdet sker særlig let med pneumatiske Mejsler, der udarbejder et Snit af kun ca. 2^ cm Tyk- kelse. Prisen for Nedbrydning af Jærnbetonbygninger angives til 10—15 Kr. pr. ms Beton. Se ogsaa B. u. E. 1911, S. 356. Flammeskæring skal ogsaa kunne anvendes paa selve Betonen. Ved et Forsøg i Chicago tog det 21/ Minut at skære et 7 cm vidt Hul i en 20 cm tyk Betonplade (?’. F. T. 1913, S. 262).