Jærnbeton i Teori og Praksis

5 5. Jærnbetonens Lydforplantningsevne nævnes ofte som en for Materi- alets Brug i Boliger uheldig Egenskab, men det er kun til Dels rigtigt. Den Lyd, der forplanter sig gennem Luften, vil kun i ringe Grad gaa gen- nem Jærnbeton, fordi her ingen Revner og Sprækker er. Mangen københavnsk Lejer maatte ønske, at han havde en Jærnbetonvæg mellem sig og Naboen i Stedet for den dobbelte Bræddevæg1). Derimod er Lydfrembringelsesevnen stor. Lægger man et Slidlag af Cement- mørtel eller Terrazzo paa en tynd Jærnbetonplade, klinger Fodslagene igennem. Men bruger man blot et blødt Slidlag som Linoleum, bliver Lydisoleringsevnen saa stor, som man med Rimelighed kan forlange af en c. 10cm tyk Konstruk- tion. Og ved at støbe en hul Eiageadskillelse med Plade bande ved Bjælker- nes Over- og Underside og med lyddæmpende Stoffer imellem, bliver Isolerings- evnen bedre end Træbjælkelags, skønt Konstruktionshøjden er ringere. Endelig kan Isoleringsevnen forøges uden Grænser ved Isoleringslag ovenpaa Konstiuk- tionen, hvilket vanskeligt lader sig gøre med Træbjælkelag2). 6. Jærnbeton kræver i højere Grad end andre Materialer Forudseenhed hos Konstruktøren, idet der allerede ved Støbningen bør afsættes Huller eller indsættes Bolte til Bæring af Rørledninger, Transmissioner o. dsl. Naar først Betonen er hærdnet, er det baade besværligt og utiltalende at hugge Huller i den. Paa Steder, hvor der senere skal føres Rørledninger op eller anbringes Rækværkssceptre, kan man indstøbe koniske Gibspropper, der let lader sig slaa ud. En værdifuld Egenskab er den Lethed, hvormed man under Arbejdeis Ud- førelse kan foretage Ændringer i Projekte!. Faar man Lyst til at undvære en Søjle, saa lægger man blot noget mere Jærn i vedkommende Drager eller gør den noget højere. En saadan Forandring lader sig langt vanskeligere foietage med valsede Jærndragere, der som Regel er bestilte Jang lid forud. man behøver ikke at danse for at blive generet af Rystelserne; i min nuværende Bolig kan jeg, hvad enten jeg ligger i min Seng eller sidder paa en Stol, mærke Sitringerne, naar de samme Bjælker paa den modsatte Side af Hovedskillerummet betrædes. . Mange Arkitekter har den Anskuelse, at Jærnbeton ikke hører hjemme i almindelige Boliger, men icfjtror Fremtiden vil vise det modsatte; Stivheden, Brandsikkerheden og Sikkerheden mod Revner og mod Svamp vil veje for tungt, og endelig synes jeg, de renlige Jærnbetonkonstruk- tioner maa tiltale enhver, fremfor det Griseri, hvoraf almindelige Etageadskillelser bestaar Hvad Brandsikkerheden angaar, er det ikke blot behageligt at vide sig boende i et brandsikkert Hus, men det forekommer mig, at Indførelsen af brandsikre Etageadskillelser maa være af saa stor Betydning for Landets Økonomi, at man før eller senere vil paabyde deres Indførelse Ligesom det nu er forbudt i Byerne at bruge Træ til Husenes Yderflader, vil det ogsaa blive forbudt til Etageadskillelserne. Hver Gang jeg læser om en stor Ildebrand og den udbetalte Assurancesum, tænker jeg paa at hvis man blot ved Bygningens Opførelse havde anvendt en Brøkdel af dette Beløb til at gøre Etageadskillelserne brandsikre, vilde Ilden være bleven lokaliseret og store Værdien reddet. i\ Kun hvis Væggen selv kommer i Svingninger, kan det blive generende, og navnlig hvis Vægøen tilfældigvis svinger i Takt med Lydgiveren f. Eks. en Maskine. Slige Ulemper undgaas bedst ved at adskille Maskinfundamentet helt fra Bygningen og indlægge et vandret Lag Kork- plader i det saa langt nede, at Ankerboltene ikke gennembryder Laget. Korken vil da hindre Svingningerne i at forplante sig gennem Jorden til Bygningens Fundamenter Ofte indskrænker man sig til at stille selve Maskinen paa en Korkplade (der kan være i eet Stykke ellei sammenat af Korkklodser indspændt i en Jærnramme, der forringer Sammentrykningen) men d irkningen er ikke saa stor; formentlig kan den forøges ved at lægge Kork paa Ankerboltenes Anlægsflader nede i Betonen. Filt egner sig ikke til Isolering af tunge Maskiner, da det i Tidens Løb bliver 2 Til Isolering af Etageadskillelser er et 5 —15 cm tykt Lag af fine Slagger eller Sand fortræffe- ligt. Ærtesten og Nøddesten er ikke godt, da Lyden gaar igennem de vide Luftkanaler. Lyden svækkes ved at gaa fra eet Materiale over i et andet, derfor er flere Lag af forskellige Stoffei godt. Ovenpaa Slaggerne kan der lægges et 4-5- tykt Beton ag, der ikke bør berøre Vægge og Søjler. Lodrette Børledninger bor, hvor de passerer Gulvet, isoleres med Hit eller lign Jærn- betonens Lydforplantningsevne synes større hos belastede, end hos ube astede Konstruktioner li. u. E. 1911, S. 341). Gennemgaaende Jærn beton søjler bidraget meget til at forplante Lyden fra den ene Etage til den anden.