Jærnbeton i Teori og Praksis

4 Midtlinie. Der tages ikke Hensyn til Vandets Sicletryk paa Fartøjet, men regnes med den i Fig. A viste Belastnihgstilstand, for hvilken man har: q er den resulterende Belastning pr. Længdeenhed af Bundstokken ; virker den nedad i Stedet for opad, skal den indføres med negativt Fortegn. og f er Inertimomenterne af henholdsvis Bundstokkens og Sidespantets Tværsnit; det er tilladt at regne = f. Bundstokken undersøges for to Belastningstilstande, nemlig: q = største opadgaaende Vandtryk 4-Bundens Egenvægt, r —- mindste — —4- Bundens Last og Egenvægt. Det er tilladt at se bort fra Normalkraften i Bundstokken. Sidespanterne undersøges for samme to Belastningstilfælde som Bundstokken, samt for det i Fig. B eller C viste. Det er tilladt at se bort fra Normalkraften i Sidespantet. Dækket dimensioneres for Egenvægt og en bevægelig Last af mindst 700 kß/m2. De gennemgaaende Dæksbjælker forudsættes sammen med Sidespanterne at danne en to- hængslet Ramme med Hængsler i de Punkter, hvor Sidespanternes Midtlinier skærer Bundstokkens Midtlinie (Fig. B). Formelen for H bliver i dette Tilfælde: «-T --— 2a s T Det er tilladt at regne = f og at se bort fra Normalkræfterne i Dæksbjælke og Sidespant. Udfor Lugerne regnes Sidespantet indspændt i Bunden (Fig. C). Dækstrimmelen c—c (Fig. C) skal som vandret Bjælke kunne overføre Horizontalkræfterne II (Fig. A) til de gennemgaaende Dæksbjælker ved Lugens Ender. Disse Dæksbjælker dimensioneres for den paagældende Horizontalkraft i Forbindelse med Momenterne fra den i Fig. B viste Belastningstilstand. 4. Fendere og vandtætte Skodder. Sikkerhed mod lokale Paavirkninger ved Paasejling eller lignende skal opnaas ved, at der gives Skibet en saadan Form, at det under normale Forhold kim kan træffes over Vandlinien f. Eks. ved stærkt udfaldende Sider i Forbindelse med en Fender ved Hoveddækket, eller ved Anvendelse af flere Fendere. Vandtætte Skodder anbringes for og agter og skal dimensioneres for Vandtryk fra begge Sider. Ved Beregningen forudsættes Vandoverfladen sammenfaldende med Dækspladens Underside. 5. Overfladebehandling. Bunden skal udvendig og til Lastevandlinien være bestrøget med Asfalt, Kultjære eller Blackvarnish. 4. Jærnbetonens Massivitet og dens monolitiske Karakter er ofte en For- del, navnlig i Tekstilfabrikker, hvor Konstruktionens Stivhed i høj Grad begun- stiger Væverstolenes gode Arbejde, og i Trykkerier, hvor Fremstillingen af Farvetryk kræver urokkeligé Maskiner, da Farverne ellers ikke træffer, hvor de skal; men ogsaa i Beboelseshuse er det en stor Behagelighed at være fri for de med Træbjælkelag følgende Rystelser; paa en Jærnbeton-Etageadskillelse gaar man som paa den faste Jord1). Monoliteten betinger ogsaa, at man i mange Tilfælde kan lade Aabninger staa, f. Eks. i en Etageadskillelses Plader, uden derfor at behøve de besvær- lige Udvekslinger, som er nødvendige ved Jærn- og Trækonstruktioner. -----------:----- ! Jeg mindes fra Ballerne i min Barndom, hvorledes vi maatte tøjre Kakkelovnen og indbyde Familien underneden, for at den ikke skulde gaa i Angst for at faa Loftet ned over sig. Og