Jærnbeton i Teori og Praksis

214 Den Længde, x, paa hvilken Bøjlerne skal 2/.= 4 — U“' (316) IB 4 ni 0,8 sj ' Lader man Betonen tage 6,at, kan man indlægge en Linie i Af- standen fra Grundlinien; den derved fremkomne mindre Tre- kant svarer da til den forskydende Kraft, som Bøjlerne skal optage, sættes, bestemmes da af (Fig. 350): Tb -- tb _ æ (317) Fig. 350. og det samlede Bøjleareal paa denne bliver: x f _ l/2(Tb -tb)-x-b ~,B~ 0,8 s/ Strækning •(318) Et gennemregnet Eksempel findes i § 425,2 og 427. Efter de danske (1913) og de tyske (1915) Normer maa Betonen ikke med- overalt hvor Tb er større end tb. Bøjlerne tage hele den forskydende Kraft paa Stræk- x (Fig. 351). Et gennemregnet FSksempel § 425,2 Fig. 351. det totale Bøjleareal paa hver Side af Kraften bestemt regnes, skal da ningen findes i Er Bjælken belastet med en Enkeltkraft, P, bliver Transversalkraftfladen et Rektangel (Fig. 352), og skal Bøjlerne tage hele Forskydningen, bliver af (314): B l m- 0,8 Sj (318,1) Fig. 352. Er kurven ningen Lasten bevægelig, faar Transversalkraft- det i Fig. 353 viste Udseende, naar Stræk- BC er belastet; Punktet e svarer til Maksi- Fig. 353. malmomentpunktet. Den største Værdi af Q i et vilkaarligt Punkt C bliver allsaa lig den til Belast- ning paa Strækningen B—C sva- rende Reaktion i A. Lader vi La- sten rykke ind paa Bjælken ved B og bevæge sig over mod C og af- sætter den til hver enkelt Stilling af Lasten svarende Reaktion lodret over den belastede Stræknings Ende- punkt, faar vi den saakaldte A-Poly- gon (Fig. 354), der viser de slørsle, forekommende Transversalkræfter i Bjælken hidrørende fra den bevæ-