Jærnbeton i Teori og Praksis

215 gelige Last. Er denne jævnt fordelt, som her, bliver Polygonen til en Parabel; bestaar Lasten af Enkeltkræfter, kan den konstrueres som Tovpolygon. Naar A-Polygonen kombineres med Egenvægtens Transversalkraftkurve, faas Kurven for Qmaks, og af det skraverede Areal bestemmes Bøjlerne som tidligere. Me- toden er noget paa den sikre Side, da Maksimalværdierne af Q ikke er samtidige. Bøjleantallet i en Gruppe. 403. Bøjlerne fordeles saavidt muligt i Overensstemmelse med Transversal- kraftkurven, idet man samler dem i Grupper. Kaldes Afstanden mellem 2 Grup- per for e, og er (): m Middelværdien af den forskydende Kraft paa denne Strækning (Fig. 348), og skal Bøjlerne tage hele Forskydningen, kræves: O . n fß- 0,8 sj m . Q-e «.,=/■„.0,8%, hvoraf: e =---------og: . (319) Ved Hjælp af disse Ligninger kan man for hvert af Bjælkens Punkter vælge /’« og derefter beregne e eller omvendt. Regnes Betonen medvirkende til Op- tagelse af Forskydning, skal for Q kun indføres den Del af Transversalkraften, som Betonen ikke kan optage. Et Eksempel er gennemregnet i § 426. 404. Bøjleantallet i en Gruppe bør tilpasses efter Længdejærnenes Antal. Er der flere Lag Jærn i Bjælken, lægges Bøjlerne om de underste. Bruges flade Bøjler er del naturligt al sætte en om hvert Jærn (Fig. 355). Fører delte til for mange Bøjler, kan man i hveranden Gruppe udelade Midler- bøjlen, og i hver anden Yderbøjlerne; er der 5 Jærn i Bjælken, kan man skiftevis sætte 3 og 2 Bøjler, er der 6 Jærn i Bjælken, kan man sætte 2 Bøjler i hver anden Gruppe o. s. v. Principet er, at man fordeler Bøjlerne jævnt over Længdejærnene og sætter dem symmetrisk om Bjælkens Længdeakse. Et Brud paa dette Princip vil næppe i væsentlig Grad forringe Bjælkens Styrke, men hvis man f. Eks. for en Bjælke som Fig. 355 angiver 2 Bøjler i hver Gruppe, kan Arbejderen ikke vide, hvilke Jærn de skal sættes om, og sligt er uheldigt. Bruges Rundjærnsbøjler, gælder det samme, som ovenfor er sagt, men desuden kan man bruge Formen Fig. 346 og saaledes nøjes med een Bøjle i hver Gruppe, eller man kan bruge een af disse Bøjler i Forbindelse med een eller flere af de i Fig. 355 viste. Man bør af Hensyn til Arbejdets Udførelse ikke være for smaalig ved Bøj- lernes Anbringelse, men tilstræbe en simpel Bøjleinddeling, selv om den medfører et noget større Bøjleareal end nødvendigt. Af samme Grund bør man ikke for en ringe Besparelses Skyld bruge flere Bøjle- dimensioner i samme Bjælke. I Jærnbanebroer og lignende Konstruktioner, hvor den bevægelige Last er stor og hyppigt skiftende, bør der lægges rigeligt med Bøjler om de yderste Jærn, da der ellers mu- ligvis i Tidens Løb kan vokse en Revne frem mellem Bjælke og Plade (Fig. 355). Under disse Forhold kan der være (hund til at bruge Formen Fig. 346. Bøjlegruppernes Afstand. 405. Ved Valget af Gruppeafstand inaa det erindres, at Bruddet gerne sker under Dannelse af skraa Revner, og man bør derfor paa de Steder, hvor Forskydningen er størst, altsaa som Regel ved Lejet, have en Gruppeafstand af