Jærnbeton i Teori og Praksis

216 højst ca. 0,9/?. Endvidere kan der være Grund til at sætle en Bøjlegruppe kort udenfor Lejet for derigennem al forøge Glidemodstanden (§ 397); man kan passende sætte den 10 cin fra Lejets Forside. Naar det totale Bøjleareal er beregnet, vælger man en saadan Bøjledimen- sion, at Bøjlerne hverken kommer til al sidde for tæl eller for spredt. Hvis Gruppeafstanden holdes konstant, bør den ikke overstige ca. 0,9/?; hvis Gruppe- afstanden vokser henimod Bjælkens Midte, bør den nærmest Lejet ikke over- stige ca. V2 /? og nærmest Midten ikke ca. 3 h. Ved i (319) at indsætte e = m eller e = 1/2 m finder man det nødvendige Bøjleareal i en Gruppe og kan der- efter vælge Antal og Dimension. Bøjler i Dragere bør ikke sættes paa Steder, hvor der løber Sidebjælker ind, navnlig ikke brede Baandjærnsbøjler, der spærrer for Sidebjælkens Jærn. 406. Bærer Bjælken en Enkeltkraft (Fig. 352), bestemmes det totale Bøjleareal paa hver Side af Kraften af (318,1), og da Forskydningen her er jævnt fordelt, lægges Bøjlegrupperne med konstant Afstand inden for hver af de to Strækninger a og b, og Antallet af Bøjler i en Gruppe holdes ogsaa kon- stant eller varieres rytmisk. Hvis man ved at regne med en Gruppeafstand af ca. 0,9 h og med Bøjleantallet i en Gruppe lig Antallet af Længdejærn kommer til spinklere Bøjledimensioner end ovenfor angivet, forringes Bøjleantallet i Gruppen; kommer man til sværere Bøjler end ovenfor angivet, forringes Gruppe- afstanden. 407. Ved jævnt fordelt Last kan man enten holde Gruppeafstanden konstant og lade Bøjleantallel aftage, en Fremgangsmaade, som navnlig bruges, naar en Del af den forskydende Kraft optages af Skraajærn, og som vil blive omtalt i § 418. Eller man kan lade Gruppeafstanden vokse henimod Bjæl- kens Midte og holde Bøjleantallet ens i Grupperne, saaledes som det her skal vises. Indlægges ved Lejet f. Eks. to Bøjler, der tilsammen kan optage vil disse optage hele Forskydningen ud til et Punkt b (Fig. <349), der kan findes ved at afskære et Areal paa Pk* af Forskydningstrekanten. I delle Punkt kan man da atter indlægge to Bøjler, hvis Virkelængde lindes ved at afskære et nyt Areal (&c) paa Pks o. s. v. Bøjlerne kommer altsaa til at ligge niere og mere spredt, jo nærmere vi kommer Bjælkens Midie. Lægges der lige mange Bøjler i hver Gruppe, bliver Opgaven at dele For- skydningstrekanten i ligestore Arealer, hvilket kan gøres ved Konstruktion eller ved Beregning. Skal^Irekanten ad grafisk Vej deles i f. Eks. 4 ligestore Dele, bliver Højderne (Fig. 356) i Delingspunkterne /S • tg i’ og Betingelserne for Arealernes Ligestorhed: ^4 V = '/i^l fg V, £3 tø V = V, ^2 tg f = ®/4^i tg P eller: > ^ = 7»^, - ’/4 ß* • (320 Deles i 4 lige store Dele, og oprejses i Delingspunkterne Perpendikulærer til Skæring med Halvcirklen, haves, idet Kateten er Mellemproportional mellem sin Projektion paa Hypotenusen og hele Hypotenusen : < = < = “, = 3/X, saa at den ønskede Deling faas ved Nedsvingning. Inddelingen kan ogsaa ske ved Beregning. Hvis der ikke ind- deles 1,4, men i n Dele, ændres Ligningerne (320) til: . i/n- 3 „ ^4=1/ —■ ?! °- S- V- (321)