Jærnbeton i Teori og Praksis

217 Skal Gruppeafstanden nærmest Lejet være */„ h, kan den tilsvarende Værdi af n findes ved i den første Ligning at sætte ß2 = — 0,5/?. Kr ßx = 0,5 l, faas: 0,5 Z-0,5/1 i/n-1 0,5/ | n hvoraf: (322) De følgende Gruppers Plads kan derefter beregnes af (321). Hvis den fundne Værdi af n fører til for svære Bøjler, kan man dele hver Gruppe i to, hvis Plads bestemmes skønsmæssig. Naar vi følger den foretagne Inddeling af Forskydningstrekanten, skal den første Bøjlegruppe lægges over det teoretiske Lejepunkt eller mellem dette og det paafølgende Delingspunkt, hvorefter de øvrige Bøjlers Plads er bestemt. En streng Overholdelse af de fundne Inddelingspunkler er dog ikke nødvendig; Gruppeafstandene kan godt afrundes til Multipla af 5cni, og en mindre For- rykning af Systemet som Helhed er ogsaa tilladeligt (§ 409). Overhovedet er det vigtigere, al Bøjlegrupperne ligger rigligt i Forhold til Lejets Forside end i Forhold til det teoretiske Lejepunkt. Da man saaledes alligevel ændrer den beregnede Bøjleinddeling mer eller mindre, vil det ofte være fordelagtigere i Stedet for den nys beskrevne Metode at anvende en anden, som vil blive om- talt i § 419. Hvis man lader Betonen tage sin Del (tb) af Forskydningen (Fig. 350), bliver den nys beskrevne Konstruktion eller Beregning at anvende paa den lille Trekant med Grundlinie x. Regner man efter de danske eller tyske Normer (Fig. 351), bliver For- skydningsfladen et Trapez, og det samme er Tilfældet, naar der staar Enkelt- kræfter paa Bjælken foruden den jævnt fordelte Last. For el saadant Trapez kan der udføres en lil Fig. 356 svarende Konstruktion1). Man maa ikke glemme, at en delvis Belastning af Bjælken kan paavirke dens midlerste Parti farligere end Totalbelastning. Transversalkraften i Bjæl- kens midterste Tværsnit bliver størst, naar Bjælkens ene Halvdel er belastet (Fig. 354); i Husbygningen plejer man ikke at tage Hensyn hertil paa anden Maade, end al man ikke helt udelader Bøjlerne i Bjælkens midterste Del. Bøjleafstanden bør aldrig overskride ca. 3 h. 408. Da Transversalkraftkurven kun strækker sig ti] det teoretiske Lejepunkt, opstaar der Spørgsmaal om, hvorvidt der skal sætles Bøjler udenfor dette. Da der næppe er Fare for Forskydningsbrud over selve Lejet, er del- ingen Grund til med Flid al sætte Bøjler her, hvis der iøvrigt er Bøjler nok i Bjælken, men paa den anden Side kan det godt forsvares at regne de Bøjler virksomme, som eventuelt sættes over Lejet (§ 409), f. Eks. de Bøjler, der sættes om Krogene paa svære Jærn (§ 375). Der skal i denne Forbindelse mindes om, al den teoretiske Transversalkraftkurve er udledet under Forudsætningen, at / \ Reaktionen er en Enkeltkraft. Regnes Reaktionen jævnt for- / dell over Lejet, ændres Kurven, som den punkterede Linie _______________ paa Fig. 357 viser. Største Forskydningsspænding optræder altsaa i Virkeligheden ved Lejets Forside. Fig- 357. 409. Ved Udledelsen af Formel (261) forudsattes Betonen revnet og hele Trækkraften virkende i Jævnet, uden at Adhæsionen mellem dette og Betonen noget Sled var ophævet (§ 376). Umiddelbart ved Revnerne er der imidlertid ingen Forbindelse, og ligger Revnerne læt, vil der ske en Glidning imellem dem, saa at Jærnet tilnærmelsesvis ’) Se desangaaende li. u. E. 1912, S. 103.