Jærnbeton i Teori og Praksis

218 ligger frit inde i Betonen. Er Tilstanden saaledes i Bjælkens midterste Del, vil Bjælken forholde sig som en Bue med Trækbaand (Fig. 358). Jævnspændingen og dermed Trækkraften j O ~ er konstant paa denne Strækning, følgelig ogsaa Trykkraften, og da Momentet af- ^ = =,T . ' tager hen imod Lejet, maa m samtidig aftage, altsaa Trykarealet vokse. Den for- Fig. 358. skydende Kraft i en Bjælkehalvdel be- stemmes imidlertid stadig af (313), og Tb bliver følgelig større end efter Formel (261). For Bøjlernes Anbringelse har dette Betydning, thi man kan aabenbart anbringe alle Bøjlerne i Nærheden af Lejet og dog faa en bæredygtig Konstruktion. Ved at anbringe Bøjlerne i Overensstemmelse med Transversalkraftkurven sikrer man sig imidlertid mod Forskydningsrevner i Bjælkernes midterste Del og hindrer, at den i Fig. 358 tegnede Tilstand indtræder, saa i Hovedsagen bør man følge Transversalkraft- kurven, men det har dog Interesse at vide, al Brudsikkerheden næppe for- ringes ved, at Bøjlerne rykkes noget nærmere Lejet end teoretisk rigtigt. Mörsch’s Gitterteori. 410. Som nævnt i § 391 hævder Mörsch, at Bøjlerne ikke er i Stand til at optage nogen nævneværdig Forskydning, og han forklarer deres forstærkende Virkning ved at opfatte Bjælken som en Gitterbjælke med flerdobbelt Gitter, hvis trykkede Diagonaler dannes af Betonen (Fig. 359), mens Bøjlerne udgør de strakte Vertikaler. Diagonalerne forudsættes hældende 45°. Snittet AB parallelt med dem vil da, uden Hensyn til Gittersystemernes Antal, træffe ni : e Bøjlegrupper, og ses der bort fra Betonens Træk- og Forskydningsstyrke, maa disse Bøjler optage en Trækkraft, der er lig Transversalkraften () i Punktet B. Kaldes Trækket i en Bøjlegruppe T og dens Tværsnitsareal fa, faas: Fig. 359. p T=Q-- = fB'<rj. m Ved Dimensionering sættes o}=sj, altsaa: fß • sj -m r Q e e = — og: fB = ~- - • Q Sj m En Sammenligning med (319) viser, at Gitterteorien fører til et mindre Bøjleareal end Forskydningsteorien, men til Gengæld forudsættes Bøjlerne fast forankrede i Bjælkens Hoved; er de ikke det, kan man kun regne med en delvis Virksomhed af de Bøjler, der træffes af Snittet højt oppe. I øvrigt bliver Bøjlernes Fordeling i Bjælken ens efter de to Teorier. Ligesom den vandrette er ogsaa den lodrette Forskydning omsat ti] Træk og Tryk, saaledes at det i § 395 nævnte Spørgsmaal om Længdejærnenes Evne til at optage lodret Forskydning falder bort, naar blot Jærnene er rigeligt forsynede med Bøjler. 411. Teorien ser meget tiltalende ud, men har dog visse Mangler. For det første har Forsøg vist, at Bjælkerne bærer lige meget, hvadenten Bøjle- enderne er krogede eller ej, og for det andet er Forskydningsspændingerne slet ikke bragt ud af Verden, der er tværtimod meget store Forskydningsspændinger i lodrette og vandrette Snit gennem de trykkede Diagonaler; disse Spændinger