Jærnbeton i Teori og Praksis

219 er naturligvis ikke farligere her end i en almindelig Søjle (§385), forudsat der ingen Afbrydelser er i Støbningen, men er der et vandret Støbeskel i Bjælken, vil Diagonalerne forholde sig som en Søjle med en Glideflade under 45°, og en saadan Søjle vilde ingen stole paa. Da der nu som Regel er et Sløbeskel ved Pladens Underside, kan det ikke anses for forsvarligt al regne med fuld For- skydningsstyrke her, del maa tværtimod anbefales at se helt bort fra Forskyd- ningsstyrken, og man kan da ikke komme udenom at beregne Bøjlerne for Forskydning. I øvrigt synes Paastanden om at Bøjlerne ikke er paavirkede til Forskydning at stride mod Mörsch's eget Forsøg i § 392. d. Opbøjning af Længdejærnet. a. Skraajærnenes Antal og Form. 412. Som nævnt i § 358 modvirkes Dannelsen af de skraa Revner bedst ved at bøje nogle af Hovedjærnene op vinkelret paa dem, idet disse Jærn da __________________________________) optager de skraa Trækspændinger. Fig. 360 viser Enden af en Bjælke, i hvil- ken der under den neutrale Akse er lagt et savtakket Snit. Snitfladerne vil da kun være paavirkede af Normal- spændinger, skiftevis Træk- og Tryk, som angivet ved Pilene, der viser den øvre Bjælkedels Virkning paa den nedre. Som vist i § 358 har den skraa Træk- spænding i et Punkt samme Værdi som Forskydningsspændingen, og det samme Fig. 360. gælder Trykspændingen. Naar den for- skydende vandrette Kraft paa Strækningen dx er r-dx, har Kræfterne paa de tilsvarende, skraa Flader altsaa Størrelsen z-dx:]2. Forudsættes t konstant, vil der paa Strækningen x virke en forskydende Kraft t-x og et skraat Træk — >x. Til at optage dette Træk kræves der -=— cm2 Skraajærn (Trykket V2 T/ * JC kan Betonen selv optage), mens der ti] at optage Forskydningen kræves cm2 Bøjler; 1 cm2 Bøjler ækvivalerer saaledes med 0,8 V2 0,565cm2 Skraajærn. Har man derfor fundet, at der paa en given Længde af Bjælken kræves 2'/ßcm* Bøjleareal, og man i Stedet for vil anvende skraa Stænger, da skal disse have Arealet 0,565 -2 fB = - (maalt normalt paa Stængerne). Skal hele Forskydningen optages af Bøjler, bliver disses Areal som tidligere udledet (Formel 315) 1,25 f, hvor fer Længdejærnenes nødvendige Areal; skal de ophøjede Jærn tage den alene, maa deres Areal følgelig udgøre 0,565 • 1,25/"= 0,706/’. □: 70,6 °/0 af Jærnene skal bøjes op. 413. Det er god Praksis at bøje ca. Halvdelen af Længdejærnene op, uden Hensyn til om det er nødvendigt. Den eventuelt resterende Kraft oplages ved Bøjler, og selv om Bøjlerne teoretisk set er overflødige, plejer man ikke at udelade dem. Foruden de af Bøjningspaavirkningen fremkaldte Forskydnings- spændinger vil nemlig en uens Opvarmning (Ildebrand) og Svind (f. Eks. naar