Jærnbeton i Teori og Praksis

220 Pladen støbes senere end Bjælken) fremkalde Forskydning, og det i modsat Retning af den, Belastningen fremkalder, saaledes at den kun i ringe Grad modvirkes af Skraajærnene. Bjælken bør derfor indeholde et vist Minimum af Bøjler, der f. Eks. kan bestemmes saaledes, at der i del vandrette Støbeskel mellem Bjælkekrop og Plade (der gerne støbes paa et senere Tidspunkt end Kroppen) er samme Forskydningsstyrke som i den øvrige Del af Kroppen. Denne kan pr. Ib. cm oplage tb-bokg, og regner vi (i denne Forbindelse) med den halve Værdi i Støbeskellel, skal der indlægges Bøjler svarende til en for- skydende Kraft af Størrelse tb• b0 kg/cm. Denne Regel maa dog ikke opfattes som ubrydelig, men kun som vejledende, naar man er i Tvivl. Et Eksempel findes i § 424,0. For saa vidt ikke vigtigere Hensyn gør sig gældende, bør man lade de yderste Jærn være gennemgaaende i Bjælkens Underside, saa at Bjælkens Hjørner er beskyttede mod Revner. 414. Jærnenes Endepunkter. Som Regel føres alle Jærnene helt ud til Lejets Bagside, men man kan godt lade nogle af Jærnene ende tidligere (Fig. 333), naar blot man sørger for, at der overalt er Jærn nok til at oplage den lodrette Forskydning. Da Konstruktionen er af ret ny Dato, bør man ikke gaa for vidt, men føre saa mange Jærn igennem, at disse uden Betonens Medvirken kan optage hele Forskydningen. Skraajærnene i de to første Grupper bør i alt Fald føres igennem. De ophøjede Jærn bør ligesaavel som de lige forsynes med Kroge1) og have tilstrækkelig Indstøbningslængde. Gaar vi ud fra, at den tilladelige Jævnspænding er tilstede midt i del skraa Stykke, er det tilstrækkeligt, at Jærnlængden fra dette Punkt til Jærnels Ende er lig Forankringslængden (§42). Derimod bør man helst ikke lade Jærnene stoppe op i Bjælkens Under- side, inden de har naael Lejet, selv om de efter Teorien er overflødige. Se desangaaende Fig. 39. I kontinuerlige Dragere bør de øvre Jærn ikke ende ud for Tværbjælker, da de store Kroge let kan komme i Vejen for Bjælkens Jærn. 415. De ophøjede Jærns Krumningsradius bør ikke være for lille af Hensyn til Trykket paa Betonen. En Bjælke, hvis Jærn var bøjede efter en Krumningsradius paa 1 ™ bar 12 % mindre end en Bjælke, hvis Jærn var bøjede efter en Radius paa 25 cm f. E., Heft 12, S. 22 og 142). Kaldes Jærnets Tryk paa Betonen <r&, bliver det totale Tr?k (Fi8- 361>: \ - V < / 2 • • d r sin i> = 2 • 1li n d2 ■ • sin v, hvoraf: r = llind • — • (323) rx\/___ [ ' / Mörsch sætter <rb = 1,5 s() og faar altsaa for Sj — 1000, 2^vz/ 1 1000 i s. =40: r = — zrd •- =13d. I Østrig(191P tillades r= öd, i/,z ° — ** 4 "0 de tyske Bestemmelser (1915) kræver r = 10 å 15 d, de ‘ danske Normer (1909) r = 2,5 d. ß. Skraajærnenes Beliggenhed. 416. Betingelsen for, at Bjælkens Længdejærn kan nyttiggøres til Optagelse af de skraa Trækspændinger, er, at de kan undværes i Undersiden, hvorom nærmere i § 420. Vi forudsætter her, at denne Betingelse er opfyldt. Forsøg har vist, at de begynder at glide samtidig med de lige Jærn i Bjælkens Underside (H. f. E. I 1912, S. 396).