Jærnbeton i Teori og Praksis

222 5-ca 0,9 h Fig. 365. Fremgangsmaaden for en simpelt under- støttet Bjælke, hvilende paa Mur og bæ- rende en jævnt fordelt Last. Forskyd- ningstrekanten tegnes med Ordinaten b0-rb over det teoretiske Understøtningspunkt og inddeles soin vist, idet Punkt 1 lægges 10 cm fra Lejets Forside, hvorefter de øvrige Punkter følger i en konstant Afstand af 0,9 h afrundet til det nærmest lavere Mul- tiplum af 5 cm. Del nødvendige Bøjleareal bestemmes ved Udmaaling af Trekantens Felter og paafølgende Division med 0,8 Sj. Ca. Halvdelen af Længdejærnene bøjes op, og Opbøjningspunkterne lægges i Ind- delingspunkterne; i disse anbringes ogsaa Bøjlerne. I Punkt 2 bøjes saa mange Jærn op, at de i Forbindelse med Bøjler i Punkt 1 og eventuelt (§ 375) med Bøjler lagt om Længdejærnenes Kroge kan optage Forskydningen i Feltet 0—2. Bliver der et Over- eller Underskud af Jærn, udlignes det ved Nabofeltets Dimensionering. I Punkt 3 bøjes atter et eller flere Jærn op, der i Forbindelse med Bøjler i Punkt 2 kan op- lage den forskydende Kraft i Feltet. Naar ca. Halvdelen af Jærnene er bøjet op, kominer der i de resterende Inddelingspunkter kun Bøjler. Nærmest Bjælkens Midte kan man godt springe et eller 2 af Inddelingspunkterne over, hvis Overskudet af Jærn fra de foregaaende Felter har vokset sig saa stort, at det kan optage den paagældende Kraft. Ved Længdejærnenes Ophøjning kan man ogsaa godt springe et Felt over, f. Eks. bøje op i Punkt 2 og 4 og nøjes med Bøjler i Punkt 3, hvis man derved faar en bedre Overensstemmelse med Forskydningstrekanten. Saavel Skraajærn som Bøjler bør saavidt muligt anbringes symmetrisk om Bjælkens Længdeakse, og man bør ikke for al spare nogle Bøjler lade Grup- pernes Bøjleantal variere regelløst; kan Bøjleantallet ikke holdes konstant, bør del aftage fra Lejet mod Midten eller variere rytmisk, f. Eks. 4—2—4—2. 1 Dragere, paa hvilke der løber Tværbjælker ind, bør Skraajærnene holdes fri af disse, saa de ikke kommer i Vejen for Bjælkens Jær Et Eksempel er gennemregnet i § 423,4. 419. Den lidt omstændelige Udmaaling af Areal gaas ved, at man deler den halve teoretiske Spæne (Fig. 366). Kaldes den forskydende Kraft i del inder- ste Felt P, bliver den i de følgende 3 P, 5P, 7 P o.s.v., og Summen af alle disse forskydende Kræfter bli- , o „ M „ „ M ver iP P. Man har da n“ P = — eller P = ~ -■ • . m mn2 Med n = 5 bliver Forskydningen i del inderste Felt M M altsaa —— , i det følgende ——-3 o.s.v. Man faar m•25 m■2d saaledes de forskydende Kræfter meget hurtigt be- stemt og gaar derefter frem som foran beskrevet, kun at man ved Detailtegningens Fremstilling flytter saa meget paa Opbøjnings- og Bøjlepunkterne, at disses Beliggenhed kan opgives med runde Tal. Dette er