Jærnbeton i Teori og Praksis

223 forsvarligt, naar blot Flytningen sker henimod Lejet (§409). Under disse For- hold behøver man ikke at gøre Felterne i Fig. 366 saa smaa som 0,9/i; man kan passende vælge n saaledes, at der i det inderste Felt kræves ca. lcm2 Bøjle- areal. Gennemregnede Eksempler findes i § 424,1 og 425,1. Fig. 367. y. Spændingen i de lige Jærn. 420. Længdejærnenes Opbøjning maa naturligvis først finde Sted i en saadan Afstand fra Lejet, at de kan undværes i BjælkensUnderside. En grafisk Bestem- melse af Opbøjningspunkterne faar man ved Opteg- ning af Momentkurven (Fig. 367). Regnes m konstant, bliver Kurven nemlig ogsaa en Fremstilling af Træk- kraften i Tværsnittene, og afsætter man i samme Maalestok den tilladelige Kraft som samtlige (f. Eks. 5) Jærn i Bjælken kan optage, og trækker de vandrette Linier, der svarer til de Kræfter 1,2, 3, 4 og 5 Jærn i Bjælken kan optage, saa vil Skæringspunkterne mellem disse Linier og Kurven angive de Punkter, i hvilke Jærnene kan bøjes op. Et Eksempel findes i § 423,3. 421. Opbøjningspunkternes tilladelige Beliggenhed kan ogsaa bestemmes ved Beregning, og der skal her udledes en Formel gældende for simpel Un- derstøtning og jævnt fordelt Last. I et Punkt med Momentet Af er det nød- vendige Jærnareal bestemt ved M = f-sj-m, og da Momentarmen tilnærmelses- vis er konstant, bliver f=c-M, hvor c er en Konstant. For Midtersnittet ha- ves for et Snit i Afstanden x fra Lejet (Fig. 368): f2 = c-M2, hvor = i/8 P I og M2 = [1 — yV idet P er Totallasten, derfor: Ä Z2 (c^ ° ■ py ° * “i--------" ~ x - *! 2 1 Fig. 368. 1.1! f2' P-x/_____ x \ 4æ-(Z —æ) ~2\ 1) Hvis a betegner det opadbøjede Jærn udtrykt i Brøkdele af det hele, altsaa: f\—— aft, eller h = A-(l — «), faas: Antal ophøjede Jærn K 2 3 4 5 6 7 8 9 -10 73 s 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0,147 0,212 0,092 0,250 0,147 0,067 0,276 0,184 0,113 0,053 0,296 0,212 0,147 0,092 0,044 0,311 0,233 0,173 0,122 0,077 0,037 0,323 0,250 0,194 0,147 0,105 0,067 0,033 0,333 0,264 0,212 0,167 0,128 0,092 0,059 0,029 0,342 0,276 0,226 0,184 0,147 0,113 0,082 0,053 0,025 1 ______Z2 1 — a 4x-(l— x)’ hvoraf: x = 4-'(l — l^); (324) af Jærnene vil altsaa kunne bøjes op i Afstanden = Lejet I hosstaaende Tabel er X regnet ud for samtlige Jærn i Bjælker med indtil 10 Jærn. 422. Hvis man af Hensyn til de bøjende Mo- menter ikke kan faa Skraajærn nok til Optagelse af Forskydningen, lader man undertiden Jærnene løbe tilbage, som Fig. 369 viser. Hvis man beregner Adhæsionsspændingen ved Fig. 360.