Jærnbeton i Teori og Praksis

10 Groft Sand er langt at foretrække for lint, navnlig naar der spares paa Cementen. Bruges fint Sand, bør Blandingsforholdet ikke være magrere end 1 : l'A1). Muligvis har den af Ingeniør A. Poulsen fremstillede Moler-Cement (Port- landcement sammenmalet med Moler) en Fremtid for sig som Havvands- Cement. Den svinder imidlertid meget stærkt under Hærdningen, og naar dette Svind hæmmes af en Armering, faar Betonen Revner, en Mangel, som det volder Vanskelighed at komme ud over. B. Elektricitets Indvirkning paa Jærnbeton. 15. Over dette Emne har Deutscher Ausschuss für Eisenbeton gjort en Del Forsøg, der er refererede i Heft 15. Sendes en elektrisk Strøm gennem en i Beton indstøbt Jærnspiral, følger den Jævnet uden at paavirke Betonen paa nogen skadelig Maade; er Jærnet derimod afbrudt, saa at Strømmen tvinges igennem Betonen, vil der, saafremt Betonen er vaad, og saafremt Strøm- men er ensrettet, udvikles Ilt ved Anoden, som derfor ruster og sprænger Betonen; er Betonen tør, som i Husbygningskonstruktioner, eller er det Vekselstrøm, ruster Jærnet ikke. En direkte skadelig Virkning af Strømmen paa Betonen (se de nedenfor omtalte amerikanske Forsøg) kunde man ikke paavise, skønt man prøvede forskellige Betonsorter. Ledningsmodstanden er meget ringe i vaad Beton, men stiger overordentlig stærkt, efterhaanden som Betonen tørrer. I Amerika har man ogsaa gjort Forsøg, der viser, at uarmeret Beton ikke beskadiges af elek- triske Strømme2), og at armeret Beton kun beskadiges, naar den er vaad, og naar Strømmen har direkte Adgang til Jærnet, ved at dette rager ud eller er dækket af et ganske tyndt og mangel- fuldt Betonlag. I slige Tilfælde sker Ødelæggelsen kun i Nærheden af Jærnet; er dette Anode, vil det ruste, som ovenfor beskrevet, er det Katode, vil den omgivende Beton blive mør og løsne sig fra Jærnet, og dette Tilfælde er det farligste, da det ikke giver Anledning til Sprængninger og overhovedet ikke kan ses udvendig. Tilsætning af Chlorider befordrer i høj Grad Elektro- lysen, 1 °/0 Kogsalt eller Kalciumchlorid, hundreddobler Ødelæggelsen. Vil man sikre sig mod Elektrolyse, bruges en fed, vandtæt Beton (Vandtæthedsmidler er uvirksoinme). Ubeskyttet Jærn bør ikke forekomme i Fundamenter, hvor der er Fare for, at det kan optage Returstrømme (B. u. E. 1913, S. 132). 16. Et Lynnedslag i en Jærnbeton Konstruktion vil ingen Skade forvolde i Henhold til dc Forsøg, man har gjort med at lade stærke Udladninger foregaa gennem Beton. Udladningerne følger Jærnet, og, hvor dette er afbrudt, gaar de gennem Betonen uden at gøre væsentlig Skade. Er Betonen vaad, ser man slet ingen Virkning af Gennemslaget, der antagelig fordeler sig over et stort Areal; er Betonen tør, danner der sig et »Lynrør« fra det ene Jærn til det andet; dette Rør er, efter at den første Udladning har fundet Sted, ganske fint, men ved gentagne Udlad- ninger smelter Væggene sammen til en sort, glasagtig Masse, saa at Rørvidden kan vokse til 2,5mm, Selv Lynrør af lem Længde fremkalder ingen Sprængning af den omgivende Beton. Trods alt plejer man dog ikke at behandle Jærnbeton-Bygninger anderledes end andre Bygninger, hvad Lynafledning angaar3). Til direkte Iagttagelse af Lynets Virkning er der i Tyskland bygget et 12 m højt Jærnbeton-Stillads, men der foreligger endnu ingen Resultater4). C. Adhæsionen mellem Jærn og Beton. 17. Cementmørtel hefter mere eller mindre stærkt til Omgivelserne og de Genstande, der er indstøbt i den. Naar Beton revner, gaar Brudfladen ofte tværs gennem Stenene i Stedet for at følge disses Overflade. Man skelner mellem normal og tangential Adhæsion. *) Se T. F. T. 1913, S. 212-13. !) Se f. Ex. Ingeniøren 1915, S. 156. 3) Se B. u. E. 1913, S. 290. Om almindelige Lynaflederanlæg se Den tekniske Forenings Tids- skrift 1912, S. 105 {Ernst). Det anbefales at forbinde Armeringen i et kobberklædt Spir med Kobberet foroven og for- neden. En særlig metallisk Forbindelse mellem de enkelte Jærnstænger anses for overflødig; man mener, at den almindelige Tværarmering danner tilstrækkelig Forbindelse. 4) Det eneste Lynnedslag i Jærnbeton-Bygninger, der er omtalt i Literaturen, skete i en Villa i U. S. A. og synes ingen Skade at have forvoldt (B. ü. E. 1905, S. 261).