Jærnbeton i Teori og Praksis

Forfatter: E. Suenson

År: 1918

Serie: 1ste del

Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel

Sted: København

Udgave: Anden udgave

Sider: 299

Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 318 Forrige Næste
11 Bach og Graf har prøvet at indstøbe 1 mm tykt Jærnblik i Cementmørtel- legemer (Fig. 1) og trække dem over, hvorved det viste sig, at Mørtlen adhæ- rerede væsentlig stærkere til rustent end til glat Blik, og at Vandhærdning gav langt højere Værdier end Lufthærdning, nemlig 19,2 mod 7,7 at, naar Blikket var rustent1). Saa høje Værdier for Adhæ- sionsspændingen vinkelret paa 1' laden faar man dog kun ved særlig ömliyggelig Støbning, i Pi aksis løi man slet ikke regne med den. Det er den tangentiale Adhæsionsspænding, der har Be- tydning for Praksis, og dens Brudværdi bestemmes ved at imm Fig. 4. Fig. 1. trække eller trykke en ind- støbt Jærnstang ud af en Betonklods og dividere den hertil fornødne Kraft med Stangens indstøbte, pris- matiske Overflade. Det saa- ledes bestemte Tal, der i det følgende betegnes ved Sbj, kaldes ogsaa for Glide- spændingen2). De fundne Værdier varierer meget stærkt, lige fra næsten Nul til 65,2at. Forsøgsanord- ningen har været soin vist paa Fig 2-4 Den tilspidsede Dorn øverst paa Fig. 2 tjener til at maale Stangens Glidning; denne er nemlig lig Formindskelsen af Længden x, der med en Mikrometerskrue kan maales meget nøjagtigt’). Naar Jærnstangen strækkes (Fig. 2 og 3), vil dens Diameler formindskes, hvorved den lettere løsner sig, medens det omvendte er Tilfældet, naar Stangen trykkes <Fig 4); og ved Forsøgene har ogsaa den sidste Ordning givet størst Ghdespænding. De fleste Forsøg er udførte eller Fig. 2 ’)• Glidespændingens Størrelse afhænger baade af Jærnets og Betonens Beskaf- fenhed, og vi vil behandle de lo Faktorer hver for sig. Fig. 3. Fig. 2. 1. J ærnets Indflydelse paa Glidespændingen. 18 Hvis Jærnel ikke er prismatisk, men forsynet med Fordybninger og Fremspring, kan det ikke glide i Betonen uden at beskadige denne. Forsøger man at Hække et saadant Jærn ud, vil det springe, saafremt Indstøbnings- længden er tilstrækkelig stor, og i modsat Fald vil det forsøge at gl.de og en- ten afskære den Beton, der er indstøbt i Fordybningerne, eller ogsaa sprænge hele Betonklodsen efter Længden i liere Stykker. 3 ^en GUdespænd.ng 40-47«, og af Tedesco, der med 6 l>øgn gamle Mølte . Gebiete des Ingenieur«,esens Heft 22, S. 7. 1 Mitteilungen über Torsel,ungsarbeMen at,f b™gt a’f mig selv. 8e § 57. 4) Om Fordelene ved Anordningen i I ig- « ,