Jærnbeton i Teori og Praksis
Forfatter: E. Suenson
År: 1918
Serie: 1ste del
Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel
Sted: København
Udgave: Anden udgave
Sider: 299
Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
11
Bach og Graf har prøvet at indstøbe 1 mm tykt Jærnblik i Cementmørtel-
legemer (Fig. 1) og trække dem over, hvorved det viste sig, at Mørtlen adhæ-
rerede væsentlig stærkere til rustent end til glat Blik, og at Vandhærdning gav
langt højere Værdier end Lufthærdning, nemlig 19,2 mod
7,7 at, naar Blikket var rustent1). Saa høje Værdier for Adhæ-
sionsspændingen vinkelret paa 1' laden faar man dog kun
ved særlig ömliyggelig Støbning, i Pi aksis løi man slet ikke
regne med den.
Det er den tangentiale Adhæsionsspænding, der har Be-
tydning for Praksis, og dens Brudværdi bestemmes ved at
imm
Fig. 4.
Fig. 1.
trække eller trykke en ind-
støbt Jærnstang ud af en
Betonklods og dividere den
hertil fornødne Kraft med
Stangens indstøbte, pris-
matiske Overflade. Det saa-
ledes bestemte Tal, der i
det følgende betegnes ved
Sbj, kaldes ogsaa for Glide-
spændingen2). De fundne
Værdier varierer meget
stærkt, lige fra næsten Nul
til 65,2at. Forsøgsanord-
ningen har været soin
vist paa Fig 2-4 Den tilspidsede Dorn øverst paa Fig. 2 tjener til at
maale Stangens Glidning; denne er nemlig lig Formindskelsen af Længden x,
der med en Mikrometerskrue kan maales meget nøjagtigt’). Naar Jærnstangen
strækkes (Fig. 2 og 3), vil dens Diameler formindskes, hvorved den lettere
løsner sig, medens det omvendte er Tilfældet, naar Stangen trykkes <Fig 4);
og ved Forsøgene har ogsaa den sidste Ordning givet størst Ghdespænding.
De fleste Forsøg er udførte eller Fig. 2 ’)•
Glidespændingens Størrelse afhænger baade af Jærnets og Betonens Beskaf-
fenhed, og vi vil behandle de lo Faktorer hver for sig.
Fig. 3.
Fig. 2.
1. J ærnets Indflydelse paa Glidespændingen.
18 Hvis Jærnel ikke er prismatisk, men forsynet med Fordybninger og
Fremspring, kan det ikke glide i Betonen uden at beskadige denne. Forsøger
man at Hække et saadant Jærn ud, vil det springe, saafremt Indstøbnings-
længden er tilstrækkelig stor, og i modsat Fald vil det forsøge at gl.de og en-
ten afskære den Beton, der er indstøbt i Fordybningerne, eller ogsaa sprænge
hele Betonklodsen efter Længden i liere Stykker.
3 ^en GUdespænd.ng 40-47«, og af
Tedesco, der med 6 l>øgn gamle Mølte . Gebiete des Ingenieur«,esens Heft 22, S. 7.
1 Mitteilungen über Torsel,ungsarbeMen at,f b™gt a’f mig selv. 8e § 57.
4) Om Fordelene ved Anordningen i I ig- « ,